Tvist om fordeling af merudgifter som følge af nedtagning, ommaling og genopsætning af loftsplader. (* 1)

Tvist om fordeling af merudgifter som følge af nedtagning, ommaling og genopsætning af loftsplader. (* 1)

KENDELSE i Voldgiftssag nr. C 2122

Entreprenørfirmaet K A/S

mod

A A/S

Denne sag drejer sig om forskellige forhold i forbindelse med udførelsen af kompletteringsentreprisen vedrørende transithalsstrøget i Z Lufthavn.

Hovedentreprenør for denne entreprise var B A/S, der ved underentreprisekontrakt af 1. juli 1986 indgik aftale med indklagede, A A/S, om udførelse af loftsarbejder i transithallen.

Den 11. august 1986 afgav klageren, K A/S, over for indklagede ordrebekræftelse på levering af loftsplader og loftspaneler, idet der forud herfor havde været forhandlinger herom mellem B A/S og klageren.

Hovedproblemet i denne sag står i forbindelse med, at byggeledelsen den 11. november 1986 over for B A/S totalt kasserede de opsatte loftsplader, der herefter måtte nedtages, ommales og genopsættes.

Da der mellem parterne ikke har kunnet opnås enighed om, hvorledes de heraf følgende merudgifter skal fordeles, har klageren ved klageskrift af 2. juni 1987 indbragt sagen for en i henhold til »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret, bestående af direktør, civilingeniør Per Dibbern Johansen, arkitekt m.a.a. Erik Jørgensen og højesteretsdommer Henning Funch Jensen, sidstnævnte som retsformand.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 1.078.408,85 kr. med tillæg af rente 6% over Nationalbankens diskonto af 1.015.356,16 kr. fra den 9. marts 1987 og af 63.062,59 kr. fra den 24. september 1987.

Indklagede har overfor klagerens påstand nedlagt påstand om frifindelse og har påstået klageren tilpligtet at betale til indklagede 43.794,16 kr., subsidiært et mindre beløb med tillæg af nærmere angivne renter.

Til støtte for den selvstændigt nedlagte påstand har indklagede gjort gældende, at indklagede har et modkrav, der overstiger klagerens krav med det i påstanden nævnte beløb.

I klagerens krav indgår en tilbageholdt del af prisen for samtlige leverancer på ialt 364.758,95 kr. eller med tillæg af moms 445.005,92 kr. samt - ifølge faktura nr. 50096 af 24. september 1987 - et beløb på 51.682,53 kr. ekskl. moms eller 63.052,69 kr. incl. moms for nogle ekstraleverancer. Om størrelsen af disse beløb er der enighed mellem parterne.

Som nævnt er hovedproblemet i sagen knyttet til I: De leverede loftsplader.

Klageren har for ekstra overfladebehandling af loftsplader ved faktura nr. 50.4956 af 18. februar 1987 afkrævet indklagede 461.175 kr. excl. moms, idet det er klagerens opfattelse, at der på grund af en projekteringsfejl er bestilt loftsplader i en udførelse, der var uegnet til formålet, hvorfor merudgiften skal afholdes af indklagede.

Indklagede, der ikke har kunnet anerkende dette synspunkt, har ved faktura af 10. marts 1987 (bil. AAE) afkrævet klageren et beløb på 185.000 kr. excl. moms for udgifter til nedtagning og genmontering af loftsplader, materiale og stilladsomkostninger.

Voldgiftsretten behandler i det følgende først disse spørgsmål.

Indledningsvis bemærkes, at fremstilling og udskæring af loftspladerne, der er af stål, er udført af klageren, medens C A/S, x-sted, efter aftale med klageren har udført overfladebehandlingen.

Der er i sagen fremlagt et omfattende bilagsmateriale, og de for sagens afgørelse nødvendige dokumenter vil i det følgende blive citeret eller refereret i det omfang, voldgiftsretten skønner det fornødent.

Under den mundtlige forhandling er der afgivet forklaring af følgende

Ansat hos klageren

Direktør D

Smedemester E

Driftslederassistent F

Ansat hos indklagede

Teknisk direktør G

Konduktør H (tidligere konduktør hos B A/S)

Ansat hos B A/S

Afdelingsleder I

Malermester J, direktør for C A/S. Kemiingeniør Mogens Møller, Teknologisk Institut - Overfladeteknik.

Arkitekt L, ansat hos M's Tegnestue, der førte tilsyn med byggeriet.

I SAB 05 - særlig Arbejdsbeskrivelse, kompletteringsentreprisen - er under pkt. 35.3.20.3 anført følgende om loftspladerne

»Loftsplader incl. indvendig overflade af U-profiler, tilsætninger, rør for lamper og dyser (dvs. alle synlige overflader) leveres med færdig overfladebehandling som Dampa 2553-0 SILVER polyesterlak, sprøjtemalet. Synlige skruer leveres i samme farve. Alle ikke-synlige overflader skal min. være grundmalet (40 my).«

I klagerens ordrebekræftelse til indklagede af 11. august 1986 anføres om loftspladerne følgende

»øvrige positioner leveres grundet 2 sider med zinkfosfatering og lak 1 side.

Perforerede plader leveres med pålimet væv på bagside.« Ordrebekræftelsen angav i øvrigt bl.a. følgende leveringsbetingelser

»Levering sker efter Deres forudgående godkendelse af malerbehandling og læsning på vogn hos maler.

Alle leverancer leveres på byggepladsen på vognside. Aflæsning foretages af Dem.

Eventuelle reklamationer over transportskader skal afgives i forbindelse med aflæsning.«

Om den endelige faktiske udførelse af overfladebehandlingen er i sagens bilag AÆ oplyst følgende

»Anvisning fra N (bilag 2).

Pladerne er affedtet.

5-10 my primer på begge sider.

20 my lak på forside.

Ovenstående anvist af O.

Anvisningen ændret den 18/11-86 se bilag 2 A.

Plader skal være elektrogalvaniserede. Det udførte er dog forsvarligt, men miljøet viser sig at være for belastende.«

I skrivelse af 18. november 1986 fra N A/S, underskrevet af O, til C A/S anføres bl.a.

»Jeg finder den af Dem tidligere skitserede fremgangsmåde med triaffedtning, 10 my 2-komponeret primer og 20 my polyestermalig fuldt forsvarlig, når - som De orienterede om under vor første samtale - forudgående prøver har vist, at der kan opnås tilfredsstillende vedhæftning mellem bund, primer og toplak, samt at toplakken er afhærdet.«

E har herom forklaret, at sølvlakering ikke kunne - som planlagt - udføres med pulverlak, og man måtte derfor opgive zinkfosfatering og bruge vådmaling og primer efter retningslinier fra N.

Den 16. oktober 1986 afholdtes et møde, hvori deltog repræsentanter for klageren, indklagede og B A/S. Ifølge et mødereferat (sagens bilag X) var formålet med mødet at opnå en afklaring af leveranceproblemer i forbindelse med de færdigmalede stålplader.

Af referatet fremgår i øvrigt bl.a. følgende

G oplyste, at alle udgifter i forbindelse med den forsinkede leverance vil blive faktureret til K

Dir. D ønskede oplyst, hvilket beløb man taler om, og

G oplyste følgende Krav

Ekstra stilladsleje kr. 8.000,00 Forcering ca. 100 timer kr. 18.000,00 Genekrav fra marmorfirma (anslået) kr. 5.000,00 Genekrav fra øvrige firmaer (anslået) kr. 10.000,00 ------------- I alt excl. moms kr. 41.000,00 -------------

Eventuel dagbod blev diskuteret (ca. 50.000,00), men aktiviteten er ikke dagbodsbelagt, så det bliver ikke aktuelt.

K tilbød kr. 15.000,00 til dækning af ovenstående. Efter en diskussion om beløbsstørrelsen, enedes parterne om kr. 30.000,00 excl. moms til fuld og endelig afgørelse og aftaleseddel blev underskrevet.

Til ovenstående aftale var knyttet følgende betingelser

Resterende plader til y-torv leveres mandag og tirsdag i uge 43 og kantplader leveres onsdag/torsdag i uge 43.

Til arkadeloft leveres plader til 2 moduler (ca. 140 m2) incl. kanter og buer den 28. oktober 1986.

Det blev aftalt, at de plader, på y-torv, som var leveret og opsat med fejl i overflademalingen, bliver repareret af malerfirmaet uden udgift for A (skal sikkert udføres som week-end arbejde). K erklærede sig villig til, for egen regning, at sende en plade til en statsanerkendt prøveanstalt for at få en test af malingens vedhæftning.

K stiller en nærmere aftalt garanti i form af et obligationsdepot som sikkerhed for de plader, der er leveret med fejl i malingen.'

D har om den tilbudte sikkerhedsstillelse forklaret, at man var sikker på, at de fejl, der var konstateret på loftspladerne, kun var småfejl. I øvrigt blev sikkerhedsstillelsen ikke gennemført.

I skrivelse af 9. december 1986 (sagens bilag 12) har byggeledelsen nærmere redegjort for sin opfattelse af problemet med loftspladerne. I skrivelsen, der er underskrevet af L, anføres bl.a.

»Byggeledelsen skal her erindre om, at den første sending loftsplader til y-torv blev kasseret af Byggeledelsen den 13.10.1986, og at vi den 14.10.1986 aftalte med hr. I, at der omgående blev foretaget en test af Teknologisk Institut, jvf. brev af 30.10.1986 fra Byggeledelsen.

På trods af det fortsatte B med at montere de kasserede loftsplader.

Byggeledelsen iværksatte medio uge 45 derfor en test af de ophængte loftplader på y-torv og med testen fra Teknologisk Institut som udgangspunkt kasserede Byggeledelsen samtlige ophængte loftplader den 11.11.1986.«

Arkitekt L har bl.a. forklaret, at han den 13. oktober konstaterede, at malingen kunne skrabes af med en negl, og han bad afdelingsleder I, B A/S, om at tage sig af problemet. Han gennemgik kun nogle få plader, idet det var I's opgave at tage sig af resten. Han standsede ikke arbejdet og underrettede ikke byggeledelsen i øvrigt om det, som han havde konstateret.

Inden den her nævnte test blev foretaget af Teknologisk Institut den 10. november 1987, havde C A/S indleveret en prøveplade til instituttet, der den 7. november fremkom med følgende vurdering

»Vedhæftning af malingsystem på akustiske stålplader med huller

Ovennævnte malebehandling er afprøvet på Teknologisk Institut/Overfladeteknik i henhold til DS/ISO 2409, vedhæftning bedømt ved gittersnitmetode og modificeret ved afrivning med Tesa Tape 144.

Resultat

Vedhæftningen bedømtes til kl 0 (kl 0 = bedst, kl 5 = dårligt).«

Malermester J har herom forklaret, at prøvepladen blev udtaget fra en leverance, der var klar til aflevering på byggepladsen.

Den af byggeledelsen nævnte test, foretaget den 10. november 1986, er beskrevet i en rapport, afgivet til byggeledelsen. Det hedder heri bl.a.

»Tilstandsvurdering af loftsplader, y-torv Loft

Teknologisk Institut/Overfladeteknik (TI-0) har efter Deres anmodning foretaget tilstandsvurdering den 10. november 1986 af ovennævnte loftsplader i stål, overfladebehandlet af C A/S.

Den aktuelle behandlingsspecifikation beskriver behandling med polyesterlak til samme kvalitet som Dampa-plader, samt 40 my primer på ikke synlige flader.

Tilstandsvurderingen blev foretaget på 7 tilfældigt udvalgte loftsplader (se tabel 1) og omfattede følgende

1. Vedhæftning (gittersnit med 1 mm snitafstand). DS/ISO 2409 modificeret med Tesa Tape samt skrabning med kniv.

2. Lagtykkelsesmåling (DS/ISO 2808).

3. Poretest (med 9 V vådsvampporesøger, TI-standard 291-M-0049).

Bemærkning

Det blev oplyst af byggeleder L, at 3 leverancer loftsplader var blevet kasserede før TI-O's tilstandsvurdering med baggrund i rustdannelse og dårlig vedhæftning.

Konklusion

Korrosionsmiljøet vurderes til at være kl 2 ifølge Ingeniørforeningens anvisning NP-154-R (indendørs med skiftende fugtpåvirkning), idet bagbeklædningen på de perforerede plader kan virke som kondensreservoir.

Den eksisterende behandling vurderes til ikke at kunne opfylde dette krav på grund af ringe vedhæftning, lille lagtykkelse og/eller porøst malingslag.

Vi håber, ovenstående er tilfredsstillende og er gerne til rådighed vedrørende forslag til alternativ behandlingsspecifikation.«

Den i rapporten nævnte tabel 1 gengives nedenfor i fotokopi.

I tilknytning hertil har Teknologisk Institut i skrivelse af 17. december 1986 til indklagede anført

»Som aftalt på møde d.d. fremsendes hermed uddybende forklaring til vor anskuelse vedr. overfladebehandling, Lufthavn loftsplader

a) Den oprindelige specifikation på overfladebehandling, jvf. SAB 35.3.20.3 må anses for utilstrækkelig som behandlingsanvisning til industriel brug.

b) Den nævnte behandling med affedtning, 5-10 my primer samt 20 my toplak er kvalitets- og holdbarhedsmæssigt ringere sammenlignet med stål, der er elektroforzinket og kromateret før toplak.

Dette underbygges i vor konklusion i rapport af 11. november 1986 og yderligere af det forhold, at korrosionsmiljøet må forventes at være mere aggressivt end forventet på grund af bagbeklædningens fugtreservoirvirkning.«

Dagen efter afholdtes et møde på byggepladskontoret med følgende deltagere

»Teknologisk Institut Mogens Møller N A/S P K A/S P,E B A/S I A A/S G (referent) Byggeledelsen udeblevet«

I et referat om mødet anføres bl.a.

»N oplyser, at M tegnestuen i projektfasen har forespurgt om overfladebehandling af stålplader.

Det anviste system fra N kan end ikke opfylde kravet til korrosionsklasse 1.

De i beskrivelsen anførte lagtykkelser tillader vandpassage.«

De mødedeltagere, som repræsenterede entreprenører, vedtog at rejse økonomisk krav mod bygherren (byggeledelsen), der blev nærmere specificeret (afrensning af plader, ommaling, nedtagning og genopsætning af plader m.v.). Kravene blev begrundet i følgende forhold

»7.1. For dårlig specificeret overfladebehandling.

7.2. Klimaet/miljøet alt for fugtigt til den foreskrevne behandling (TI rapport bilag AI).

7.3. Den af N anviste behandling ikke korrekt (bilag AÆ/ underbilag 2A). N må betragtes som bygherrens rådgiver.«

I en skrivelse af 22. december 1986 fra B A/S til byggeledelsen anmodedes byggeledelsen om »senest med udgangen af uge 2 1987« at fremkomme med udspil/accept »til denne sag«.

Kravet blev afvist.

Kemiingeniør Mogens Møller, der foretog besigtigelse for Teknologisk Institut den 10. november 1986, har bl.a. forklaret, at bygningen da var tæt, men en grænse på en relativ fugtighed på 60% var overskredet. De opsatte plader kunne efter hans mening - selv i et bedre miljø - højst holde i 1/2 år.

Klagerens krav på ekstrabetaling bygger i første række på, at de leverede loftsplader var mangelfri, bortset fra enkelte vedhæftningsskader, som kunne være afhjulpet på stedet, jvf. erklæringen fra Teknologisk Institut af 7. november 1986. Det er ikke i den beskrivelse, som findes i SAB, anført, at loftspladerne skulle opfylde kravene til miljøklasse 2, og som fremhævet af Teknologisk Institut må specifikationen anses for utilstrækkelig som behandlingsanvisning til industriel brug. Tilpasningen af overfladebehandlingen til det faktiske korrosionsmiljø udgør derfor en projektændring. Da klageren kun har været leverandør og ikke entreprenør, har klageren ikke haft indflydelse på monteringens omfang, efter at byggeledelsen i oktober kasserede en del plader.

Indklagede har bl.a. gjort gældende, at de nærmere aftaler om klagerens leverance er truffet mellem denne og B A/S, og at indklagede således alene har »overtaget kontrakten« fra B og derfor ikke har haft anledning til at undersøge pladerne nærmere.

De leverede plader opfyldte ikke forskrifterne i SAB og heller ikke den beskrivelse, der var givet i klagerens ordrebekræftelse. Den udførelse, som blev den endelige, er mangelfuld, jf. rapporten fra Teknologisk Institut af 11. november 1986. Den kassation, som byggeledelsen foretog den 13. oktober 1986, var ikke en total kassation, men drejede sig kun om enkelte plader. På mødet den 16. oktober 1986 var man - som forklaret af direktør D - sikker på, at de fejl, der da var konstateret, var småfejl, og tilsagnet om at stille en nærmere aftalt garanti underbyggede denne opfattelse. I tillid hertil fortsatte indklagede montagen, indtil byggeledelsen totalt kasserede pladerne den 1. november 1986. Klageren må derfor godtgøre indklagede de udgifter, som er opgjort i indklagedes modkrav.

Voldgiftsretten skal udtale

I forbindelse med den tilstandsvurdering, som Teknologisk Institut foretog den 10. november 1986, blev der udtaget plader til prøve i et sådant omfang og fra så spredte steder, at prøverne må anses for repræsentative for samtlige opsatte loftsplader. Af tabel 1 til instituttets rapport af 11. november 1986 fremgår, at en helt overvejende del af overfladebehandlingen end ikke er udført på den måde, som var tilsigtet af klageren og C A/S. Det er derfor med rette, at byggeledelsen kasserede samtlige loftsplader.

Dette indebærer, at klageren under alle omstændigheder skulle have bekostet nedtagning og genmontering af loftspladerne efter ommaling.

Voldgiftsretten finder vel, at byggeledelsen allerede den 13. oktober 1986 burde have iværksat en nærmere undersøgelse af overfladebehandlingen af de loftsplader, som blev leveret af klageren, men dette er uden betydning for forholdet mellem klageren og indklagede, idet direktør D's holdning under mødet den 16. oktober 1986 og aftalen om eventuel sikkerhedsstillelse kun kan have bibragt indklagede og B A/S den opfattelse, at det var forsvarligt at fortsætte opsætningen af loftspladerne.

Herefter har klageren kun krav på dækning for udgifter til ommaling i det omfang, de er blevet øget ved de ændringer, som var nødvendige af hensyn til korrosionsmiljøet. Voldgiftsretten skønner, at disse merudgifter andrager 100.000 kr. excl. moms.

De udgifter, som indklagede har haft - ialt 185.000 kr. excl. moms - til nedtagning, genmontering og stilladsudgifter m.v skal efter det anførte dækkes af klageren.

II: I klagerens påstand indgår endvidere et beløb på 51.682,53 kr. excl. moms, som er opgjort i faktura nr. 50.0096 af 24. september 1987 (sagens bilag 11).

Klageren fremsendte den 18. februar 1987 faktura nr. 50.4827 (sagens bilag 4), der vedrørte nogle andre ekstraleverancer. På denne faktura anførtes bl.a.: »Regning på øvrige ekstraarbejder følger«.

Indklagede har gjort gældende, at klageren ikke kan kræve betaling for disse ekstraleverancer, fordi fristen i AB § 26, stk. 16, er overskredet.

Voldgiftsretten finder, at denne bestemmelse er uanvendelig i det foreliggende tilfælde.

I duplikken har indklagede rejst en række indvendinger mod de poster, som fakturaen er sammensat af, men har kunnet anerkende et beløb på 14.955,16 kr. excl. moms.

Hverken under skriftvekslingen eller den mundtlige forhandling har klageren taget stilling til indklagedes indsigelser, og voldgiftsretten finder herefter ikke at kunne tilkende klageren et større beløb end anerkendt af indklagede.

III: Indklagedes øvrige modkrav

Indklagede har opgjort disse modkrav således

Buegang: Opspartling af pladekanter grundet K's ændring af hjørnedetaljer. kr. 33.881,00 Ændret montage af plader grundet K's ændring af hele Arkadens montageprincip samt skævhed i de leverede buer samt spanter. Skævheder kr. 45.000,00 Ændret montageform kr. 35.000,00 Gener generelt pander: Fejlleverede pander til Kl facade kr. 6.800,00 Intern transport af fejlleverede plader kr. 8.300,00 Arkade : Nedtagning og genmontering af plader, grundet kasseret overflade. kr. 16.000,00 Intern transport af plader til ommaling hos C. kr. 8.000,00 Ommaling af skrå flader grundet 3 forskellige farver incl. stillads. kr. 99.000,00

Vedrørende buegang

Af det oplyste fremgår, at nogle vægdetajler skulle indklædes i plade med flere bukninger, og i henhold til projektet og klagerens ordrebekræftelse skulle de udføres i et stykke. Klageren leverede imidlertid pladerne i flere stykker, som måtte samles på stedet. Pladesamlingerne er derefter blevet opspartlet, således at de kunne fremtræde som udført i et stykke.

Voldgiftsretten finder, at klageren bør godtgøre indklagede merudgiften herved, der har andraget 33.881 kr. excl. moms.

Voldgiftsretten finder det på det foreliggende grundlag ikke dokumenteret, at indklagede herudover har haft merudgifter, som klageren kan gøres ansvarlig for.

Vedrørende gener generelt pander

Indklagede har ikke skriftligt reklameret over disse forhold, og voldgiftsretten finder ikke, at der ved det i øvrigt fremkomne er grundlag for at afkræve klageren de to beløb på ialt 15.100 kr. excl. moms.

Vedrørende Arkaden

Vedrørende de forskellige farvenuancer foreligger en erklæring af 29. april 1987 fra Teknologisk Institut. I denne erklæring anføres bl.a.

» Kommentarer

Maling med metallakker er uhyre vanskelig, idet såvel lagtykkelse som sprøjteteknik har meget stor indflydelse på det færdige resultat.

Påføringen er i det pågældende tilfælde oplyst at være foregået ved elektrostatisk »hybrid sprøjtning« på travers maskiner efterfulgt af »touch up« ved manuel påføring og lagtykkelsen af metallakken er min 20 my.

Der er ikke fra malingleverandørens side (N) oplyst om, hvilke tolerancer med hensyn til lagtykkelse og påføringsparametre der kan accepteres for at opnå fuldstændig ensartet udseende.

Den grønne primer må anses at være uhensigtsmæssig, hvad angår de kulørmæssige forhold for slutresultatet, men produktet er formodentlig valgt, fordi det ud fra et korrosionsmæssigt synspunkt er det mest velegnede.

Det er ikke umiddelbart muligt at fastslå, om det teknisk havde kunnet lade sig gøre at opnå fuldstændig dækning i hullerne ved påføring fra en side, men hullernes størrelse taget i betragtning, vil det være uhyre vanskeligt.

Konklusion

Ud fra ovenstående må det konstateres, at det udførte arbejde opfylder specifikationen, hvad angår krav til lagtykkelse.

Med hensyn til de synlige kulørforskelle (som på grund af perforeringen ikke kan måles med kulørmålere), mener vi ikke umiddelbart, at det under den givne specifikation og den anvendte sprøjtemetode kan udføres til et bedre resultat.'

Malermester J har herom forklaret, at processen er meget svær at styre, når produktionen ikke kan foregå løbende. Der blev bestilt 1 a 2 plader ad gangen, og derfor kan der opstå mindre farvenuanceforskelle. C kunne have klaret problemet sammen med udbedring af nogle transportskader, men indklagede havde disponeret til anden side.

Voldgiftsretten finder efter det således oplyste ikke, at der er grundlag for at pålægge klageren at betale udgifterne til ommaling.

Derimod findes klageren at burde godtgøre indklagede de to øvrige beløb på ialt 24.000 kr. excl. moms.

Klagerens krav kan herefter opgøres således

Restsum: 364.758,95 kr. Det under I nævnte beløb 100.000,00 kr. Ekstraleverancer 36.325,20 kr. Ekstraleverancer 14.955,96 kr. ---------------------------------------- Ialt 516.040,11 kr. ekskl. moms. Indklagedes modkrav kan opgøres således: Det under I nævnte beløb: 185.000 kr. De under III nævnte beløb: a: 33.881 kr. b: 24.000 kr. ----------------- Ialt 242.881 kr.

hvortil kommer den aftalte erstatning på 30.000 kr. eller ialt 272.881 kr. ekskl. moms.

Klagerens tilgodehavende hos indklagede andrager herefter 243.159,11 kr. eller med tillæg af moms 296.654,11 kr., hvilket beløb indklagede skal betale til klageren med renter som påstået.

Hver part bærer sine omkostninger, og voldgiftsrettens omkostninger bæres med halvdelen af hver af parterne.

T H I B E S T E M M E S

Indklagede, A A/S, skal til klageren, Entreprenørfirmaet K A/S, betale 296.654,11 kr. med tillæg af rente 6% over diskontoen fra 9. marts 1987, til betaling sker.

Hver part bærer sine omkostninger.

Voldgiftsrettens omkostninger betales med halvdelen af hver af parterne.

Beløbene skal betales inden 14 dage efter kendelsens modtagelse.

København, den 22. februar 1989

Per Dibbern Johansen Henning Funch Jensen Erik Jørgensen

P.v.c.

Per Helwigh

Efter kassation af de opsatte loftsplader udførte leverandøren en ekstra overfladebehandling af stålpladerne og krævede derfor ekstrabetaling. Entreprenøren derimod krævede betaling for udgifter til nedtagning og genmontering af pladerne. Det fandtes med rette, at byggeledelsen havde kasseret samtlige loftsplader, da en overvejende del af overfladebehandlingen end ikke var udført på en måde, som var tilsigtet af leverandøren, der derfor skulle bekoste nedtagning og genmontering efter ommaling. Han tilkendtes dog et beløb til ommaling i det omfang udgifterne var blevet øget ved de ændringer, som var nødvendige af hensyn til korrosionsmiljøet. Endvidere tilkendtes nogle beløb vedrørende ekstraleverancer m.m.