Medlemsret - beskæftigelseskravet (* 1)

Medlemsret - beskæftigelseskravet (* 1)

Et medlem søgte i 1986 og 1987 om optagelse i kassen primært på grundlag af honorarlønnet lederarbejde, men også på grundlag af timelønnet lærerarbejde. Begge dele ved et voksenundervisningscenter.

Kassen afslog optagelse med den begrundelse, at arbejdet som aftenskoleleder var bibeskæftigelse, som ikke kunne medtages ved opfyldelse af arbejdskravet, og at beskæftigelsen var at betragte som selvstændig virksomhed, idet medlemmet selv havde oprettet aftenskolen.

I foråret 1988 meddelte kassen, at medlemmet - på baggrund af lærertimerne ved aftenskolen - kunne optages som deltidsforsikret medlem fra den 19. januar 1987. Arbejdstimerne som aftenskoleleder blev ikke medregnet, da der var tale om bibeskæftigelse. De honorarlønnede ledertimer kunne ikke kontrolleres, og optagelse i kassen kunne alene ske på baggrund af faktiske dokumenterede arbejdstimer.

Medlemmet ønskede imidlertid optagelse som fuldtidsforsikret og anførte, at arbejdet som aftenskoleleder burde medregnes ved arbejdskravet i forbindelse med optagelse. Lederarbejdet havde været medlemmets hovedbeskæftigelse i næsten 4 år, og selv om indtægten ikke var stor, var det dog den indtægt, hvorved medlemmet havde opretholdt livet. Medlemmet anførte, at han var lønmodtager, og at hans arbejdsgivere var 2 kommuner samt amtet, fra hvilke han fik udbetalt A-indkomst efter fratræk af A-skat i henhold til lønsedler.

I perioden uge 4/1987 til uge 13/1987 havde medlemmet haft over 300 arbejdstimer, når de omregnede lærer- og ledertimer blev lagt sammen. Medlemmet fremsendte en bekræftelse fra bestyrelsesformanden for aftenskolen (selvejende institution), hvoraf fremgik, at medlemmet havde været ansat som leder i gennemsnitlig 40 timer om året med en beregnet arbejdstid på 850 timer. I skoleåret 1986/87 havde medlemmet haft 900 ledertimer.

Endelig anførte medlemmet, at han fra sine kolleger havde fået oplyst, at ledertimerne talte med ved udbetaling af dagpenge, hvorfor disse timer også burde tælle med ved optagelse i kassen.

Direktoratet var enig med kassen i, at arbejdet som aftenskoleleder måtte regnes som bibeskæftigelse i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.

Direktoratet var endvidere enig i, at optagelse ikke kunne ske på baggrund af honorarlønnede timer, som var ukontrollable. Arbejdsløshedsforsikringsloven stillede nemlig krav om, at der skulle kunne dokumenteres mindst 300 faktiske arbejdstimer inden for en 10 ugers periode, for at optagelse som fuldtidsforsikret medlem i arbejdsløshedsforsikringen kunne finde sted.

Direktoratet tiltrådte derfor, at medlemmet alene kunne optages som deltidsforsikret medlem i arbejdsløshedskassen.

Direktoratet bemærkede, at det var korrekt, at de 300 timers arbejde ikke behøvede at foreligge i eet arbejdsforhold hos een arbejdsgiver.

Medlemmet klagede over afgørelsen, idet han bemærkede, at der ingen henvisning var til love, regler m.v., som kunne underbygge direktoratets afgørelse.

Endvidere var ledertimerne blevet dokumenteret i form af lønsedler, opstillinger m.v.

Medlemmet vedlagde en oversigt over ledertimerne i optagelsesperioden, uge 4/1987 til uge 13/1987, tillige med en oversigt over lederopgaverne.

Af timeoversigten fremgår, at medlemmet i perioden uge 4/1987 til uge 13/1987 havde ialt 266 ledertimer. Ledertimerne er specificeret ud på periodens enkelte dage.

Medlemmet anførte efterfølgende, at beskæftigelse som aftenskoleleder kan være og ofte er en fuldtidsbeskæftigelse og ikke en bibeskæftigelse.

Medlemmet henviste til »Vejledning af 28. november 1986«, ifølge hvilken bibeskæftigelse blev karakteriseret ved, at der typisk var tale om beskæftigelse, som medlemmet havde haft sideløbende med et hovederhverv. Der ville således typisk være tale om beskæftigelse af et begrænset omfang og beskæftigelse, som ville kunne tilbydes som hovedbeskæftigelse.

Medlemmet henviste videre til »Den blå vejledning, hensyntagende specialundervisning 1987«, ifølge hvilken der (kan) ansættes en heltidsbeskæftiget leder, hvis skolens undervisningstimer overstiger 7.500 timer pr. år, medens der (skal) ansættes en heltidsbeskæftiget leder, hvis timerne overstiger 8.500 timer.

Ankenævnet fandt ikke, at medlemmets arbejde som leder ved voksenundervisningscentret kunne karakteriseres som egentlig bibeskæftigelse, når der blev henset til arbejdets art og omfang.

Ankenævnet fandt derfor, at medlemmets ledertimer burde tælle med ved opfyldelse af beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3 a.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Ankenævnet fandt, at medlemmets arbejde som honorarlønnet leder ved et voksenundervisningscenter ikke kunne karakteriseres som egentlig bibeskæftigelse, og at ledertimerne derfor skulle medregnes ved opfyldelse af beskæftigelseskravet ved ansøgning om optagelse som fuldtidsforsikret på grund af en 10 ugers periode med 266 timer som honorarlønnet leder samt 188 omregnede undervisningstimer.