Tvist om der for en underentreprise var aftalt fast pris eller om afregning skulle ske efter opmåling i henhold til priserne i en tilbudsliste. (* 1)

Tvist om der for en underentreprise var aftalt fast pris eller om afregning skulle ske efter opmåling i henhold til priserne i en tilbudsliste. (* 1)

K E N D E L S E i Voldgiftssag nr. C 2260 K ApS, X-sted mod A A/S, Y-sted

I tiden fra begyndelsen af januar til engang i maj 1987 udførte klageren, K ApS, X-sted, som underentreprenør diverse tømrer- og snedkerarbejder i forbindelse med opførelsen af en elektronikfabrik på ca. 5.370 bruttoetagemeter for A/S B, Z-by, som bygherre og med indklagede, A A/S, Y-sted, som totalentreprenør. Efter arbejdets afslutning opstod der uoverensstemmelse om afregningen for entreprisen. Uoverensstemmelsen resulterede i, at klagerens advokat den 14. oktober 1987 sendte indklagede en inkassoskrivelse, hvori klagerens endelige tilgodekavende - bortset fra inkassosalær - var opgjort til 537.336,06 kr. inkl. moms. Indklagede har imidlertid afvist at betale dette beløb med henvisning til, at man hos klageren har et modkrav, der overstiger det beløb, som hovedkravet rettelig bør opgøres til, hvilket modkrav indklagede gør gældende til kompensation.

Ved klageskrift modtaget den 26. oktober 1987 har klageren herefter indbragt tvisten til afgørelse for en efter »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret, bestående af direktør, civilingeniør Per Dibbern Johansen, arkitekt m.a.a. Henning Graversen og højesteretsdommer Palle Kiil, sidstnævnte som retsformand.

For voldgiftsretten, hvor sagen er blevet forhandlet den 12. oktober 1988, har klageren påstået indklagede tilpligtet at betale 537.336,06 kr. inkl. moms med renter 6% over diskontoen fra den 21. oktober 1987.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn.

Klageren har opgjort kravet inkl. moms således

Restentreprisesum .........................322.963,50 kr. Ekstraregninger ...........................172.684,78 kr. hvoraf indklagede har anerkendt 22.061 kr. Renter .................................... 41.687,78 kr. --------------------- I alt: 537.336,06 kr. ---------------------

Indklagede har påstået restentreprisesummen nedsat med 285.923,80 kr. inkl. moms og ekstraregningerne med 150.623,78 kr. Indklagede har endvidere i det hele bestridt det opgjorte rentekrav 41.687,78 kr. og har opgjort sit modkrav til 72.355,64 kr. inkl. moms. Efter denne opgørelse har indklagede således godt 13.000 kr. til gode hos klageren, hvilket beløb indklagede som anført alene gør gældende til kompensation.

Ad restentreprisesummen

Tvisten vedrørende restentreprisesummen skyldes parternes uenighed om, hvorvidt der - som hævdet af klageren - er aftalt en fast pris for entreprisen på 2.647.241,85 kr. excl. moms, eller om afregningen herfor skal ske efter opmåling på grundlag af priserne i en tilbudsliste, som var vedhæftet et den 23. juni 1986 dateret tilbud fra klageren.

Dette tilbud blev oprindelig afgivet til en anden totalentreprenør, der deltog i den afholdte licitation, men hvis tilbud ikke blev accepteret. Klagerens tilbud blev derfor først på et senere tidspunkt inden arbejdets påbegyndelse, men i uændret skikkelse, afgivet til indklagede. I tilbudet hedder det

»Vedr.: B Ny fødevaredivision

Tak for Deres venlige forespørgsel vedrørende diverse tømrer- og snedkerarbejde, som vi kan tilbyde således, ifølge vedlagte tilbudslister.

Vi har udregnet materialeforbruget og monteringen til følgende

kr. 3.170.791,50 .....

Ovennævnte pris er excl. moms.

Vi går ud fra, at arbejdet kan udføres uden afbrydelse i en arbejdsgang.

Betaling: Netto kontant efter arbejdes udførelse, eller med månedlige afregninger.

Levering: Efter nærmere aftale, ifølge tidsplan.

Priserne er baseret på, at arbejdet bliver udført i normal arbejdstid.

Ovennævnte er ifølge fast pris og tid og er gældende 1 år fra d.d. Derefter indeks.«

De vedhæftede tilbudslister indeholdt specifikation af mængder, enhedspriser og den samlede pris for de af underentreprisen omfattede arbejder.

Inden arbejdets påbegyndelse blev der efter bygherrens ønske indledt en sparerunde, som bl.a. resulterede i et nyt tilbud fra klageren af 30. december 1986, som indklagede imidlertid bestrider at have modtaget. Det samme gælder en senere »ordrebekræftelse« af 4. februar 1987. Den 11 s.m. sendte indklagede imidlertid følgende skrivelse til klageren

»Vedr.: B, Z-by.

Ordre.

Vi skal herved, som aftalt tidligere, acceptere Deres tilbud af 23. juni 1986 på udførelse af gipsvægge, lofter, snedkerarbejde incl. vinduesplader m.m. .....

Den endelige ordre reguleres med de enhedspriser, som De har tilbudt, reguleret i forhold til de mængder, som er anført i tilbudet og de mængder, som indgår i det projekt, vi har under opførelse.

Enhedspriserne er faste i opførelsesperioden, som ventes afsluttet ca. den 1. maj 1987 i.h.t. de aftalte tidsplaner.

Alle ydelser til arbejdets håndværksmæssige konkrete udførelse incl. diverse lister o.lign. er incl. i priserne, ligesom håndtering af materialer til arbejdet ikke henhører under vores regi.

Vore sædvanlige betalingsbetingelser af april 1984 er gældende for ordren.«

Dagen efter - den 12. februar 1987 - sendte klageren følgende skrivelse til indklagede

»Vedr.: B.

Ifølge aftale fremsendes revideret ordrebekræftelse på diverse tømrer- og snedkerarbejde, som vi ifølge vedlagte tilbudsliste kan tilbyde således

Vi har udregnet materialeforbruget og monteringen til følgende

kr. 2.686.669,25. .....

Ovennævnte er fast pris.«

Som svar herpå sendte indklagede den 17. februar 1987 en skrivelse til klageren, hvori det hedder

»Vi har modtaget Deres ordrebekræftelse af 12.ds.

Vi kan ikke anerkende, at denne tilbudsliste skal ligge til grund for ordren, idet der er så væsentlige prismæssige afvigelser i forhold til det af os accepterede tilbud af 23. juni 1986.

Som vi har anført, reguleres ordren mængde- og kvalitetsmæssigt med det leverede arbejde baseret på de enhedspriser, der er gældende for ordren, nemlig de priser, tilbudet af 23. juni 1986 specificerer.

1. Gipsvægge

Vi forbeholder os at foretage kvalificeret opmåling til afregning af de nævnte mængder.

Enhedspriserne anerkendes.

2. Glaspartier

Vi går ud fra, at beløbet kr. 34.795,- dækker 62 m2 a kr. 560,- som enhedsprisen er oplyst til i 1. tilbud.

Sidepartier er godkendt som specificeret.

3. Foldevæg

OK.

4. Toiletvægge

Mængden kontrolleres, idet nogle af væggene er erstattet af gipsvægge.

5. Lofter

Rockfor Fibral C a 147,50/m2, mængder kontrolleres.

Den nævnte tillægspris for Danogips Vinyl i samme skinnesystem og format må være en spøg.

I tilbudet af 4. februar 1987 kostede dette en tillægspris af kr. 10,-/m2 og i 60/60 format. Nu 8 dage senere er tillægsprisen kr. 95,-/m2. Det må være en spøg. Vi går ud fra, at der ingen tillægspris er i 60/120 format!

6. Indvendige døre

Vi kan ikke anerkende priserne! Hvis de samme enhedspriser anvendes på de mængder, der er anført i basistilbudet af 23. juni 1986, er der en forhøjelse af dette på ca. kr. 80.000,-.

Selvfølgelig skal ændringerne ske på samme grundlag.

9. Garderobeskabe

OK.

10. Tremmebænke og skabe

OK.

11. Vinduespladser

Vi kan ikke se bedre, end at prisen må være ca. kr. 100.000,- for høj.

For det første var der den 23. juni 1986 medregnet 375 lbm vinduesplade med profilforkant, hulkehl og knægte.

I projektet er der efter opmåling ca. 140 lbm i stueetagen og ca. 200 lbm på 1. sal.

I stuen leverer smeden omkring halvdelen af bæringerne. Pladerne skal efter aftale udføres i en enklere profil og smallere end forudsat. Alt i alt er besparelse i forhold til den oprindelige sum kr. 337.000,-. Alligevel er den ny sum kr. 60.000,- højere.

Endvidere har I selv aftalt, at 13 m af pladerne i stueetagen var uden beregning på grund af den billigere udførelse.

Tager man hensyn hertil, så er beregningsmængden ialt 340 - 13 327 lbm.

I tilbudet af 23. juni 1986 var den samlede mængde 375 lbm.

De forplader i spånplade, der skal skrues på bæringerne i stueetagen, er ca. 30-35 cm brede og kan næppe koste mere end kr. 120,-/m.

Alt i alt er vi desværre kommet i en situation, som gør, at når vi uden at efterkontrollere alle Jeres opmålinger og priser 100%, går videre til bygherren hermed, så mister vi vor troværdighed.

Vi forventer, at I omgående dykker ned i sagen og får løst de problemer, vi her har rejst.

Vi fastholder teksten i vor accept af 11. ds.«

Brevvekslingen afsluttedes med følgende skrivelse af 27. februar 1987 fra klageren, som indklagede ikke reagerede på

» Vedr.: B.

Ifølge aftale fremsendes revideret ordrebekræftelse på diverse tømrer- og snedkerarbejde, som vi ifølge vedlagte tilbudsliste kan tilbyde således

Vi har udregnet materialeforbruget og monteringen til følgende

Kr. 2.647.241,85 .....

Forbehold

For at overholde tidsplan, der er meget stram, er alle de i tilbudsliste nævnte materialer ordret hos vor leverandør.

Alt indlæg for VVS og EL i gipsvægge vil blive faktureret som ekstraarbejde.

Ekstraarbejde fremsendes særskilt hver måned.

Ovennævnte priser er excl. moms.

Vi går ud fra, at arbejdet kan udføres uden afbrydelse i en arbejdsgang.

Betaling: Månedlige afregninger.

Levering: Arbejdet er påbegyndt.

Priserne er baseret på, at arbejdet bliver udført i normal arbejdstid.

Ovennævnte er fast pris.«

Som de tidligere tilbud/ordrebekræftelser var også denne ordrebekræftelse vedhæftet tilbudslister med angivelse af mængde, enhedspriser og den samlede pris. Under »Gipsvægge« er anført, at »Kran til indhejsning af gips stilles til rådighed af DB«.

Både i a conto-begæring nr. 2, som klageren sendte til indklagede den 28. februar 1987, og senere a conto-begæringer er entreprisesummen anført som 2.647.241,85 kr.excl. moms, hvilket ikke gav anledning til nogen reaktion fra indklagedes side.

Klagerens direktør C, der er medindehaver af virksomheden og har underskrevet de forskellige tilbud og ordrebekræftelser, har om denne del af tvisten forklaret, at han i september eller oktober 1986 overrakte direktør D hos indklagede det tilbud, som var dateret 23. juni 1986. Det var en ren afskrift af et tilbud, man tidligere havde givet til et andet firma, der deltog i licitationen. Indklagede var interesseret i dette tilbud, fordi man selv inden licitationen havde fået et tilbud, som var væsentligt dyrere. Omkring årsskiftet 1986/87 blev afhørte kontaktet af konsulent E, der da var ansat hos indklagede. Man ønskede et nyt tilbud, efter at projektet var blevet ændret. Afhørte sendte så tilbudet af 30. december 1986 til E. Efter nytår blev der igen afholdt nogle møder for at drøfte besparelser. Møderne resulterede i, at afhørte lavede en ordrebekræftelse, dateret den 4. februar 1987, som han gav til D. Der blev imidlertid også efter det tidspunkt holdt nye møder. Ved et af disse havde E skrivelsen af 11. februar 1987 med. Afhørte sagde ikke direkte til E, at man ikke kunne acceptere indholdet. Men da der stadig blev foretaget ændringer i projektet og rettet i tegningerne, sendte han den 12. februar 1987 en revideret ordrebekræftelse til indklagede. Samme aften rejste han på vinterferie. Da han kom tilbage fra ferie, havde man modtaget skrivelsen af 17. februar 1987 fra indklagede. Afhørte deltog herefter i et nyt møde med E og gav herunder udtryk for, at man nu måtte nå frem til det endelige projekt og den endelige pris, for man kunne ikke blive ved med at foretage ændringer. Det var E enig i. Afhørte sendte så den endelige reviderede ordrebekræftelse af 27. februar 1987, som der ikke blev reageret på. Afhørte har ikke senere deltaget i drøftelser om entreprisesummen.

Konsulent E har forklaret, at han er byggeteknisk uddannet og var ansat hos indklagede fra juni 1984 til august 1987. Til brug for licitationen havde man selv kalkuleret prisen også på det tømrer- og snedkerarbejde, som skulle udføres, men man havde hele tiden regnet med, at arbejdet skulle udføres af en underentreprenør. Når der som her sker projektændringer undervejs, udregnes entreprisesummen altid på basis af opgivne enhedspriser samt mængder efter opmåling ved arbejdets færdiggørelse. Man aftaler i sådanne tilfælde aldrig en fast pris for entreprisen. Ændringerne i projektet betød, at de mængder, som var anført i tilbudslisterne til det oprindelige tilbud dateret den 23. juni 1986, ikke passede. Men man var fortsat enige om, at dette tilbud med de i tilbudslisterne anførte enhedpriser skulle være gældende for entreprisen, således at det alene var mængderne, man skulle drøfte. Dette bekræftede afhørte formelt med skrivelsen af 11. februar 1987, som nok er blevet overgivet til klageren ved et møde denne eller den følgende dag. Skrivelsen den 17. februar 1987 var foranlediget af, at afhørte havde konstateret, at priserne i de tilbudslister, som var vedhæftet klagerens reviderede ordrebekræftelse af 12. s.m., slet ikke svarede til priserne i de oprindelige tilbudslister. Det var afhørte vred over, fordi aftalen ved mødet den 11. eller 12. februar havde været, at man nu, da mængderne lå fast, skulle nå frem til en endelig fast sum for entreprisen, men det skulle ikke være på grundlag af de priser, som klageren havde anvendt i den reviderede ordrebekræftelse. Afhørte ringede til klagerens kontor, men fik at vide, at det måtte vente, til C kom tilbage fra vinterferie. Afhørte vil ikke bestride, at indklagede har modtaget den seneste reviderede ordrebekræftelse af 27. februar 1987, men han har ingen erindring herom. Afhørte har i hvert fald ikke reageret på skrivelsen og har hele tiden regnet med, at der skulle ske en efterfølgende opmåling af klagerens entreprise.

Direktør F, der er indklagedes indkøbschef, har forklaret, at han under et møde i begyndelsen af marts 1987 med deltagelse af E og C kom med en bemærkning om, at der ikke var nogen af mængderne, der passede, men at det for så vidt var ligemeget, da der jo skulle måles op bagefter. Det sagde C ikke noget til.

Indklagedes direktør D har forklaret, at han ikke har deltaget i kontraktsforhandlingerne, men alene er blevet rådspurgt herom. Det var nok betænkeligt, at man gik i gang med arbejdet, uden at kontraktsgrundlaget var bragt i orden, men betænkelighederne var ikke så store, fordi der forelå enhedspriser. E burde nok have sørget for at få bragt klarhed, men som situationen var, måtte man køre videre på det grundlag, der forelå. Den seneste reviderede ordrebekræftelse af 27. februar 1987 var efter afhørtes opfattelse ligeså »useriøs« som de tidligere tilbud og ordrebekræftelser.

Direktør hos klageren G har forklaret, at arbejdet blev påbegyndt umiddelbart efter nytår 1986/87. Man pressede derfor på for at få kontrakten bragt i orden. Den 27. februar 1987 foreslog afhørte indklagede, at man foretog en stadeopgørelse, hvorefter klageren ville udtræde af entreprisen, og henviste i den forbindelse til, at man brugte al for megen tid på de gentagne mændgeopgørelser. Det blev så aftalt med E, at den reviderede ordrebekræftelse, som de lavede samme dag, skulle være den sidste, for nu havde man fået den endelige opgørelse over mængderne.

Klageren har vedrørende denne del af tvisten anført, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at indklagede har accepteret entreprisesummen i den seneste reviderede ordrebekræftelse af 27. februar 1987, hvilket bestyrkes af de fremsendte a conto-begæringer, i hvilke entreprisesummen er anført i overensstemmelse hermed. Restentreprisesummen udgør herefter 322.963,50 kr. inkl. moms, der kun kan nedsættes med påviselige besparelser af væsentlig betydning og ikke med en henvisning til enhedspriserne i tilbudslisterne.

Indklagede har anført, at klageren i tilbudet dateret 23. juni 1986 har påtaget sig at indestå for enhedspriserne i tilbudslisterne i 1 år. Dette tilbud accepterede indklagede ved skrivelse af 11. februar 1987, der var en overensstemmende accept ikke blot af priserne, men også af mængderne, der blot skulle reguleres under hensyntagen til de faktisk anvendte mængder. Denne accept bekræftede indklagede i skrivelsen af 17. februar 1987, hvori man iøvrigt blot tog afstand fra de enhedspriser, som klageren lagde til grund for sin skrivelse af 12. februar 1987. Det må således anses for godtgjort, at der er indgået en aftale om faste enhedspriser, således at der blot skal foretages en opmåling af entreprisen og herudover afregnes til dagspris for eventuelle arbejder, som ikke var med i det oprindelige tilbud.

Voldgiftsretten skal udtale

Klagerens tilbud og senere ordrebekræftelser er alle udformet med angivelse af det totale beløb excl. moms for entreprisens udførelse. Henvisningen til de enhedspriser og mængder i de vedhæftede tilbudslister, som lå til grund for udregningen af dette bløb, kan derfor ikke uden videre tages som udtryk for, at klageren på forhånd accepterede at regulere entreprisesummen på grundlag af en opmåling efter arbejdets færdiggørelse. Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at den seneste reviderede ordrebekræftelse af 27. februar 1987, i hvilken entreprisesummen var opgjort til 2.647.241,85 kr. excl. moms, ikke gav anledning til yderligere indsigelser fra indklagedes side, uanset at indklagede i skrivelsen af 17. s.m. havde fastholdt sit standpunkt. Efter det foreliggende reagerede indklagede da heller ikke mod opgørelserne i de senere a conto-begæringer, i hvilke klageren anførte entreprisesummen i overensstemmelse med beløbet i ordrebekræftelsen. Under disse omstændigheder lægger voldgiftsretten til grund, at der er indgået aftale om en entreprisesum på 2.647.241.,85 kr.excl. moms, således at der ved opgørelsen af hovedkravet kun skal ske fradrag i restentreprisesummen på 322.963,50 kr. inkl. moms for anerkendte eller påviselige væsentlige besparelser som følge af ændringer i det projekt, der var grundlag for den seneste reviderede ordrebekræftelse.

Ad anerkendte og påståede besparelser til fradrag i restentreprisesummen

Klageren har anerkendt, at restentreprisesummen skal reduceres med et beløb 2.600 kr. inkl. moms for nogle ikke leverede tremmebænke, som udgik i bygherrens sparerunde.

Herudover har indklagede påstået fradrag på i alt 283.323,29 kr. for mindreydelser vedrørende gipsvægge, glaspartier/glasvægge, foldevæg, toiletvægge, lofter, indvendige døre, garderobeskabe og vinduesplader. Påstanden støttes i det væsentlige på, at der var aftalt opmåling efter arbejdets afslutning, og at enhedspriserne skulle være de i tilbudslisterne fra den 23. juni 1986 anførte, hvilket voldgiftsretten som anført foran ikke har fundet godtgjort. For foldevæggens vedkommende har indklagede gjort gældende, at der er leveret en foldedør i stedet for en foldevæg. Voldgiftsretten har efter foreviste tegninger og brochuremateriale heller ikke fundet dette godtgjort. Efter de afgivne - indbyrdes modstridende - forklaringer lægger voldgiftsretten endvidere til grund, at de ændringer med hensyn til indvendige døre, som skete til opfyldelse af brandmyndighedens krav, også prismæssigt er blevet accepteret af E hos indklagede.

Voldgiftsretten har herefter alene fundet grundlag for at reducere restentreprisesummen med det af klageren anerkendte beløb på 2.600 kr. inkl. moms samt et skønsmæssigt fastsat beløb på 20.000 kr. inkl. moms for besparelser vedrørende de udførte glaspartier/glasvægge. Den reducerede restentreprisesum udgør herefter 300.363,50 kr. inkl. moms.

Ad klagerens ekstraregninger

Som foran anført har indklagede anerkendt at skylde et beløb for ekstraarbejder stort 22.061,01 kr. inkl. moms. Indklagede har endvidere i princippet godkendt et beløb på 1.756,80 kr. inkl. moms, for hvilket man dog gør gældende ikke at have modtaget faktura. Efter det af indklagede tilkendegivne standpunkt finder voldgiftsretten at måtte give klageren medhold også for så vidt angår dette beløb.

Det resterende beløb under posten ekstraregninger, i alt 148.866,97 kr. inkl. moms, er specificeret således

1. Rest ifølge opgørelse af 30. juni 1986 (bilag AC) 52.842,84 kr. 2. Erstatning for ødelæggelse af 800 m2 gipsplader, forårsaget af omstændigheder, for hvilke indklagede er ansvarlig 24.400,00 kr. 3.Udgifter til overarbejde for at forcere arbejdet som følge af for sen opstart 59.109,00 kr. 4. Kørselsudgifter som følge af fejllevering af gipsplader, der skyldtes fejl i projektmaterialet 12.515,13 kr.

Indklagede har bestridt disse 4 poster.

Voldgiftsretten skal udtale

Ad 1 :Der er mellem parterne enighed om, at opgørelsen først er afleveret til indklagede den 23. september 1987, d.v.s. næsten 4 måneder efter slutopgørelsen den 30. maj 1987. Indklagede har bestridt at have bestilt arbejderne udført, og klageren har ikke ved den foretagne bevisførelse godtgjort, at dette har været tilfældet. Under disse omstændigheder kan der ikke gives klageren medhold i kravet om betaling af dette bløb, jfr. herved også AB 72, § 26, stk. 16.

Ad 2, 3 og 4 : Klageren har aldrig sendt indklagede fakturaer vedrørende disse beløb, der første gang er gjort gældende i inkassoskrivelsen af 14. oktober 1987 fra klagerens advokat. Da klagers slutopgørelse som nævnt er dateret den 30. maj 1987, må kravene allerede som følge heraf afvises, jfr. AB 72, § 26, stk. 16.

Kravet vedrørende ekstraregninger tages herefter kun til følge for i alt 23.817,81 kr. inkl. moms.

Ad renter

Klageren har til støtte for kravet henvist til betalingsbetingelsen i ordrebekræftelsen af 27. februar 1987, hvorefter der skal ske månedlige afregninger. Kravet - der dog først er fremsat i den foran nævnte inkassoskrivelse af 14. oktober 1987 fra klagerens advokat - er herefter opgjort med udgangspunkt i datoerne for de fremsendte a conto-begæriger samt opgørelserne vedrørende restentreprisesummen og ekstraarbejderne.

Indklagede har i det hele afvist rentekravet som uhjemlet og for sent fremsat, jfr. AB 72, § 26, stk. 16. Indklagede har nærmere anført, at alle betalinger er sket rettidigt ifølge de betalingsbetingelser, som var gældende for entreprisen i henhold til indklagedes accept af 11. februar 1987, hvori der henvises til indklagedes sædvanlige betalingsbetingelser af april 1984.

Selv om det lægges til grund, at betalingsbetingelsen i klagerens ordrebekræftelse af 27. februar 1987 var gældende for underentreprisen, finder voldgiftsretten, at klageren efter AB 72, § 26, stk. 16, må være afskåret fra at fremkomme med et rentekrav, som ikke var - men kunne have været - medtaget i slutopgørelsen den 30. maj 1987. Indklagede frifindes derfor for dette krav.

Efter det anførte kan hovedkravet inkl. moms opgøres således: Restentreprisesum ...................... 300.363,50 kr. Ekstraregninger ........................ 23.817,81 kr. -- ------------------- I alt: 324.181,31 kr. ----------------------

Ad modkravet

Indklagede har som foran nævnt opgjort sit modkrav til 72.355,64 kr. inkl. moms, der er specificeret således: 1.Kranomkostniger ved ophejsning af gipsvæg........ 7.696,00 kr. 2. Anslåede udgifter til malerarbejde til reparation af gulve efter fodspor fra klagerens folk og reparation af vægge efter beskadigelse af klagerens folk ............. 6.000,00 kr. 3. Flytning af gipsstakke ........................ 13.760,00 kr. 4. Malerreparation vedrørende gips i kælder....... 7.260,00 kr. 5. Ekstra murerarbejde - køkkenvægge ............. 1.860,00 kr. 6. Tømrerarbejde - spanske vægge ................. 16.531,00 kr. 7. Containerleje.................................. 1.200,00 kr. 8. Oprydning og rengøring af byggepladsen efter klagerens folk.............................. 5.000,00 kr. med tillæg af moms af kravene 1 - 8 .............. 13.047,64 kr.

Klageren har anerkendt kravet under post 5, stort 1.860 kr., men har bestridt de øvrige poster.

Efter den stedfundne bevisførelse finder voldgiftsretten, at indklagede udover den anerkendte post alene kan få medhold for så vidt angår posterne 7 og 8, således at det samledes modkrav kan opgøres til i alt 8.060 kr. inkl. moms. Særligt for så vidt angår post 1 skal anføres, at bemærkningen i tilbudslisten vedhæftet ordrebekræftelsen af 27. februar 1987 om kran til indhejsning af gips efter det foreliggende må forstås således, at ydelsen er lovet klageren under den forudsætnig, at indklagede på det pågældende tidspunkt disponerede over en ledig kran på pladsen.

Efter det anførte skal det klageren tilkommende hovedkrav 324.181,31 kr. inkl. moms reduceres med indklagedes modkrav på i alt 8.060 kr. inkl. moms. Der tilkendes herefter klageren 316.121,32 kr. inkl. moms tillige med renter som nedenfor bestemt. T H I B E S T E M M E S

Indklagede, A A/S, Y-sted, skal til klageren, K ApS, X-sted, betale 316.121,32 kr. inkl. moms med renter 6% over diskontoen fra den 26. oktober 1987.

I sagsomkostninger skal indklagede betale 20.000 kr. til klageren.

De omkostninger, som er forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af indklagede med 2/3 og af klageren med 1/3.

De ikendte beløb skal betales inden 14 dage efter denne kendelses modtagelse.

København, den 18. november 1988 Per Dibbern Johansen Palle Kiil Henning Graversen P.v.c. Per Helwigh

Da der i underentreprenørens tilbud og ordrebekræftelse var anført totalbeløbet for entreprisens udførelse, kunne henvisningen til enhedspriser og mængder i vedhæftede tilbudsliste ikke tages som udtryk for en forhåndsaccept af en regulering af entreprisesummen på grundlag af en opmåling efter arbejdets færdiggørelse. Da hverken ordrebekræftelse eller acontobegæringer, i hvilke entreprisesummen var anført i overensstemmelse med beløbet i ordrebekræftelsen, gav anledning til indsigelser, fandtes der at være indgået en aftale om en fast entreprisesum.