Tvist om ansvaret for mangler ved en kammerfilterpresse. (* 1)

Tvist om ansvaret for mangler ved en kammerfilterpresse. (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr.

C 1461

K Kommune

mod

1. A A/S

2. B A/S

Efter at der mellem klageren, K kommune, og indklagede, 1) A A/S, X-by, samt indklagede 2) B A/S, Y-sted, er opstået tvist om ansvaret for mangler ved en kammerfilterpresse, har klageren ved klageskrift af 15. november 1984 indbragt sagen for en i henhold til »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsnævnet for bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret, bestående af akademiingeniør Søren Dall, direktør, ingeniør Flemming Hvalsø Hansen og landsdommer Poul Rønnov, sidstnævnte som formand.

Besigtigelse ved de tekniske dommere har fundet sted den 13. juni 1986. Mundtlig forhandling, berammet i henhold til reglernes § 24, har fundet sted den 4. oktober 1988.

Klageren har principalt påstået indklagede 1 tilpligtet at udskifte de i filterpressen monterede 55 stk. presseplader, således at pladerne inden en af voldgiftsretten fastsat frist erstattes af nye - af voldgiftsrettens tekniske dommere godkendte - kontraktmæssige plader. Subsidiært har klageren påstået indklagede 1 tilpligtet - alene eller sammen med indklagede 2 - at godtgøre klageren udgiften ved en udbedring.

Klageren har forbeholdt sig yderligere erstatningskrav, såfremt der - efter at anlæggets procesgarantier er kontrolleret - måtte vise sig, at anlægget ikke opfylder de stillede krav.

Indklagede 1 har principalt påstået sagen afvist, fordi klagerens påstande ikke egner sig til påkendelse, og har subsidiært nedlagt påstand om frifindelse samt frigivelse af en garanti vedrørende sikkerhedsstillelse og betaling af præmie vedrørende denne.

Overfor denne påstand har klageren nedlagt påstand om frifindelse.

Indklagede 2 har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder er følgende

Ved kontrakt af 11. april 1980 mellem klageren og indklagede 2 påtog denne sig at yde teknisk rådgivning og bistand vedrørende bl.a. »Centralrenseanlæggets 2. parcel, primærtank, rådnetank m.v.«, og indklagede blev betegnet som totalrådgiver.

Ved kontrakt, dateret 25. august og 8. september 1980, påtog indklagede 1 sig vedrørende centralrenseanlægget for en sum af 1.559.645 kr. excl. moms at udføre »maskinentreprise 3, kammerfilterpresse«. Kontrakten henviste til indklagedes tilbud af 28. april 1980 på »et nøglefærdigt slamafvandingsudstyr baseret på Edwards & Jones Ltd's kammerfilterpresse«. I specifikationerne var anført 15 bar, 0,575 m3 tørret slammængde i timen (incl. kemikalier) og 40% slamtørstof i afvandet slam (excl. kemikalier). Indklagedes ydelser omfattede såvel »tør« som »våd« afprøvning.

Den til anlægget hørende konditioneringstank incl. omrørerne blev udført af anden entreprenør.

I dagene 27. til 29. juli 1982 foretoges første gang tilførsel af slam under overvågning af en repræsentant for Edwards & Jones. Der viste sig visse problemer, bl.a. vedrørende placering af omrørerne i konditioneringstanken, og efter forslag fra indklagede 1 blev der monteret nogle luftspyd, der bevirkede en bedre rotation. Senere (august 1983) blev omrørerne genmonteret i en position nærmere bunden af tanken, hvilket gav en bedre funktion. Den 24. august 1982 foretoges ny prøvekørsel under tilstedeværelse af repræsentanten for Edwards & Jones. I de følgende måneder foretog klageren forskellige kørsler med pressen med skiftende resultat. Fra midten af oktober til midten af november skete det flere gange, at pressen skød slammet ovenud på vægge og loft. Den 18. november 1982 fandt afleveringsforretning sted, og det anføres her: »Det har vist sig, at kammerfilterpressen ikke har været helt tæt under visse presninger. Dette tages op den 1.3.1983, hvis det fortsat viser sig at være et problem, som ingen umiddelbar påviselig årsag har.«

Påtalen ved afleveringsforretningen blev fulgt op af gentagne reklamationer, og da det måtte fastslås, at pladerne var deformeret, og pressen ikke kunne opfylde specifikationer med hensyn til arbejdstryk og kapacitet, blev voldgiftsklagen indgivet.

Indklagede 1 har tilbudt afhjælpning ved opretning af pladerne, men er blevet afvist af klageren.

Der er under sagen fremlagt et omfattende bilagsmateriale, bl.a. skrivelser mellem parterne og notater om måling af skævheder i pladerne, om driftsresultater og om slammets kondition.

Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af driftsleder hos klageren C, tidligere ingeniør hos klageren D, direktør hos indklagede 1 E og overingeniør hos indklagede 2 F.

Under de tekniske dommeres besigtigelse fremsatte disse ønske om, at indklagede 1 fremskaffede forskellige oplysninger vedrørende pressen. Denne opfordring er kun delvis efterkommet og først umiddelbart før den mundtlige forhandling, efter at denne var berammet med hjemmel i Reglernes § 24.

Klageren har navnlig gjort gældende, at indklagede 1 ikke har foretaget kontraktmæssig levering. Pressepladerne er deformeret, hvilket bevirker, at pressen ikke opfylder specifikationer med hensyn til arbejdstryk og kapacitet. Indklagede må være ansvarlig herfor, idet det må komme indklagede til skade, at denne ikke har fremskaffet de af voldgiftsretten ønskede oplysninger. Der er intet holdepunkt for, at klageren ikke har opereret anlægget efter forskrifterne, og klageren har været berettiget til at afvise indklagedes tilbud om afhjælpning.

Med hensyn til påstanden overfor indklagede 2 har klageren henvist til indklagede 1's procedure.

Indklagede 1 har bestridt at være ansvarlig. Filterpressen er kun en enkelt komponent i et samlet anlæg, for hvilket indklagede 2 var totalrådgiver. Skaden på pladerne må antages at skyldes fejl ved flokkuleringen, og dette ligger uden for indklagede 1's entreprise, men er omfattet af indklagede 2's rådgivning. Iøvrigt kunne manglen ved pladerne være afhjulpet ved opretning, og klageren har ikke været berettiget til at modsætte sig dette. De af klageren nedlagte påstande har iøvrigt en så upræcis karakter, at der må ske afvisning.

Indklagede 2 har bestridt at have noget ansvar. Der er intet holdepunkt for, at indklagede har udvist fejl eller forsømmelser, og der er navnlig intet bevis for, at skaden på pladerne skulle skyldes konditioneringen af slammet, idet alle målinger har vist, at slammet havde den rette kondition.

Voldgiftsretten skal udtale

Efter det i sagen foreliggende materiale er der ikke grundlag for at kritisere klagerens pasning og vedligeholdelse af anlægget, og der er ikke holdepunkter for, at skaden på pladerne skyldes fejl ved flokkuleringen.

Indklagede 1 har trods opfordring ikke fremskaffet en tegning af pressen, der viser afstandsklodsernes tolerance, og har heller ikke kunnet referere til et tilsvarende anlæg opstillet andetsteds eller fremskaffet beregninger af pladernes styrke.

Som følge af det anførte må indklagede 1 være ansvarlig for de skete deformationer af pladerne, medens indklagede 2 må frifindes.

Efter voldgiftsrettens opfattelse ville en opretning af pladerne ikke kunne foretages med et tilfredsstillende resultat.

Klagerens principale påstand, der udskyder den endelige afgørelse til en vurdering, foretaget af de tekniske dommere, findes ikke at kunne tages til følge. Den subsidiære påstand angiver vel ikke - som den burde - noget beløb, men findes ikke at være til hinder for, at voldgiftsretten fastsætter det beløb, som indklagede 1 bør godtgøre klageren.

Dette beløb findes efter det foreliggende - herunder at klageren gennem afhjælpning får nye presseplader i stedet for de deformerede plader, der nu har været i drift i mere end 6 år - at kunne fastsættes til 300.000 kr. + moms at forrente med 6% over Nationalbankens diskonto fra 4. oktober 1988, indtil betaling sker.

Det af klageren tagne forbehold bortfalder.

T H I B E S T E M M E S

Indklagede 1, A A/S, betaler til klageren, K kommune, 300.000 kr. + moms, der forrentes med 6% over Nationalbankens diskonto fra 4. oktober 1988, til betaling sker.

Indklagede 2, B A/S, frifindes.

I sagsomkostninger betaler indklagede 1 til klageren 18.000kr., medens klageren til indklagede 2 betaler 12.000 kr.

Det ikendte udredes inden 14 dage efter denne kendelses modtagelse.

København, den 31. oktober 1988 Søren Dall Poul Rønnov Flemming Hvalsø Hansen P.v.c. Per Helwigh

Entreprenøren blev anset ansvarlig for de skete deformationer af presseplader, fordi denne trods opfordring ikke fremskaffede en tegning af pressen og ikke kunne referere til et tilsvarende anlæg opstillet andetsteds. Klagerens principale påstand om udskydning af den endelige afgørelse til en vurdering foretaget af de tekniske dommere, fandtes ikke at kunne tages til følge. Den subsidiære påstand angav vel ikke - som den burde - noget beløb, men fandtes ikke at være til hinder for fastsættelse af et beløb til klageren.

Totalrådgiveren frifandtes.