En landinspektør forestår en udstykning uden tilstrækkelig sikkerhed for, at adgangsforholdene til parcellen var i orden. (* 1)

En landinspektør forestår en udstykning uden tilstrækkelig sikkerhed for, at adgangsforholdene til parcellen var i orden. (* 1)

I Landinspektørnævnets sag nr. 113: Hemmingsen, mod landinspektør N, afsagde nævnet den 14.april 1988 følgende

-KENDELSE

Ved skrivelse af 2. december 1987 har Hemmingsen, klaget til Landinspektørnævnet over landinspektør N. Hemmingsen er ejer af ejendommen matr.nr. 8i Nyby By. Over denne ejendom blev der i 1978 udlagt en vej, uden at det blev angivet, til fordel for hvem vejen blev udlagt. Klagen går på, at landinspektør N ved sin medvirken til udstykning i 1986-87 af en parcel fra matr.nr. 25b smst. (nu matrikuleret som matr.nr. 25d) har angivet, at den vej, der i 1978 blev udlagt over mat.nr. 8i, skulle være adgangsvej til matr.nr. 25d, uden at der har været tilstrækkeligt grundlag herfor, idet Hemmingsen bestrider, at der er vejret for ejeren af matr.nr. 25d over hans grund.

Der var oprindelig opgivet en anden adgangsvej til parcellen, idet landsinspektør N i skrivelse af 9. april 1986 til Nyby kommune oplyste, at den fremtidige vejadgang til parcellen agtedes udlagt over matr.nr. 9a smst. Den 6. maj 1986 skrev N bl.a. således til Nyby kommune

»Ejeren af matr.nr. 9a Nyby By, har stillet som vilkår for vejudlægget, at vejen kun må være 3,5o m bred.

For at sikre tilstrækkelig vejadgang til parcellen udlægges i stedet en vej over matr.nr. 5a smst., således at der i denne ende er en 6,oo m br. vej.«

Den i skrivelsen omtalte vej over matr.nr. 5a udgjorde en forlængelse af vejen over klagerens ejendom matr.nr. 8i.

Da Hemmingsen blev bekendt med planerne om vejadgang til parcellen over hans ejendom, rettede han henvendelse til Matrikeldirektoratet, der udbad sig en redegørelse fra landinspektør N, og der udspandt sig nu en ganske omfattende korrespondance mellem direktoratet og N. Et resume af denne korrespondance og af det, der i øvrigt senere er sket i sagen, indeholdes i skrivelse af 2. marts 1988 fra Matrikeldirektoratet, hvori det bl.a. hedder

»Som tidligere meddelt fremgår det af oplysningerne i sagen U.1986 nr. 2415 - vedrørende udstykning m.m. af matr.nr. 25b, at adgangsvejen for pcl. 2 (matr.nr. 25d) skal være en 3,50 m bred privat fællesvej over matr.nr. 9a -. Der er i sagen en erklæring fra ejeren af matr.nr. 9a om, at han godkender, at der udlægges en 3,50 m bred vej, som skal tjene som adgangsvej for pcl. 2 -. Der foreligger således dokumentation for, at matr.nr. 25d har vejret ad vejen over matr.nr. 9a, samt at vejen kan optages på matrikelkortet. Udstykningen af matr.nr. 25d er godkendt af Matrikeldirektoratet på grundlag af disse oplysninger om adgangsforholdene.

I sagen U.19896 nr. 5025 - vedrørende skelforandring mellem matr.nr. 5a og 25d er der optaget en 6.00 m bred privat fællesvej over matr.nr. 5a. (Denne sag og sagen U.1986 nr. 2415 er oprindelig udarbejdet som en sag). I sagen foreligger erklæring fra ejeren af matr.nr. 5a om samtykke til, at vejen kan optages på matrikelkortet, - . Der er hverken i denne sag eller i sagen U.1986 nr. 2415 oplysning om, hvilken ejendom vejen er til brug for.

På grundlag af henvendelsen fra Hemmingsen, blev Matrikeldirektoratet bekendt med, De ved fremsendelsen af udstykningssagen til Nyby kommune i et brev af 6-5-1986 havde oplyst, at ejeren af matr.nr. 9a har bestemt, vejen over matr.nr. 9a kun må være 3.50 m bred, og at der derfor for at sikre tilstrækkelig vejadgang til parcellen (matr.nr. 25d) i stedet udlægges en vej over matr.nr. 5a, således at der i denne ende er en 6.00 m bred vej. Nyby kommune har godkendt udstykningen på grundlag af disse ændrede oplysninger om adgangsforholdene.

Oplysningerne om ændringen af adgangsforholdene for matr.nr. 25d fremgår hverken af udstykningssagen eller skelforandringssagen.

Som meddelt i skrivelse herfra af 26-11-1987 er landinspektøren ansvarlig for udførelsen af matrikulære arbejder, herunder for fremskaffelse af oplysninger om, hvordan adgangsforholdene for parcellerne er eller vil blive etableret. Landinspektøren har pligt til at sørge for, at der i sager om udstykning m.v. foreligger de nødvendige oplysninger og erklæringer, der skal danne grundlag for sagens behandling i Matrikeldirektoratet.

Hvis en parcel skal have adgang til offentlig vej ad en privat fællesvej, der fører over anden ejendom, end den der udstykkes, skal der foreligge dokumentation for, at parcellen har vejret ad den private fællesvej. (Vejen skal desuden om nødvendigt være godkendt af kommunalbestyrelsen i henhold til privatvejsloven.) Da der hverken i udstykningssagen eller skelforandringssagen forligger dokumentation for, at matr.nr. 25d har vejret ad vejen over matr.nr. 5a og 8i, meddelte Matrikeldirektoratet Dem i skrivelse af 3-8-1987, at det ser ud til, at udstykningen m.m. af matr.nr. 25d er sket på et forkert grundlag. Man anmodede Dem samtidig om snarest at redegøre nærmere for forholdet.

De indsendte herefter en erklæring af 7-8-1987 fra ejeren af matr.nr. 5a om, at der efter hans bedste overbevisning er vejret for ejendomme, der udstykkes fra ovennævnte ejendom ad den 6.00 m brede private vej over matr.nr. 8i. Samtidig har De erklæret, at der ikke er grund til at betvivle, at vejretten faktisk består, og at den nye parcel også har vejadgang.

I skrivelse af 19-8-1987 meddelte man Dem, at de foreliggende oplysninger tyder på, at der er tvivl om, hvorvidt matr.nr. 25d har vejret ad vejen, og anmodede Dem om at redegøre for på hvilket grundlag, De har afgivet erklæringen.

I skrivelse af 27-8-1987 har De redegjort for forholdene. Da der hverken ved Deres redegørelse eller på grundlag af oplysningerne i matriklens dokumenter var fremkommet bevis for, at der er vejret for matr.nr. 25d, sammenholdt med, at ejeren af matr.nr. 8i påstår, at parcellen ikke har vejret over hans ejendom, meddelte man Dem i skrivelse af 26-11-1987, at Matrikeldiretkoratet fortsat mener, at der er tvivl om vejretten. Man anmodede Dem derfor om at søge forholdet klarlagt. De har herefter i skrivelse af 23-12-1987 anført, at De mener at have tilvejebragt de oplysninger om vejadgang, der er krævet i udstykningsbekendtgørelsen.

I den anledning skal man meddele følgende

Som meddelt ved skrivelse herfra af 19-8-1987 foreligger der ved den form for dokumentation vedrørende vejret for nye parceller, som er angivet i udstykningsbekendtgørelsens § 29, stk. 3, nr. 4, ikke bevis for, at vejretten eksisterer, men alene en sandsynliggørelse af, at den eksisterer. Bestemmelsen om, at vejretten i visse tilfælde kan dokumenteres ved en sådan erklæring, er medtaget af hensyn til de tilfælde, hvor det forekommer åbenbart, at den udstykkede ejendom og parceller heraf har vejret, men hvor det ville være besværligt at skulle skaffe bevis for, at den eksisterer. Ved fremsendelsen til de praktiserende landinspektører m.fl. af bkg. 129/1982 har Matrikeldirektoratet i skrivelse af 23-4-1982 anført, at landinspektøren bør være forsigtig med at anvende bestemmelsen. Den bør formentlig kun anvendes, hvor den udstykkede ejendom har vejret ad en vej, der fører over et større antal ejendomme, og hvor udstykningen ikke vil medføre nogen væsentlig udvidelse af antallet af vejberettigede eller en væsentlig ændring af færdslens art.

Den omhandlede 6.oo m brede vej over matr.nr. 8i er optaget på matrikelkortet i sagen UJ 1978 nr. 12381 - vedrørende skelforandring mellem matr.nr. 5a og 8i. Ifølge Deres besvarelse af pkt. 2 i den grønne erklæring i sagen, har matr.nr. 5a bl.a. vejadgang ad en nyudlagt 4.00 m bred vej, der grænser til den endnu ikke udskilte del af Nybyvej, -. I sagen foreligger erklæring fra parterne om, at de godkender, at der udlægges en privat vej over det overdragne areal -. Det fremgår ikke af erklæringen, hvilken ejendom vejen er til brug for. Der foreligger ingen erklæringer om den del af vejen (28 (m2)), der er søgt optaget over det oprindelige matr.nr. 8i. Deres oplysning i den grønne erklæring om vejadgangen for matr.nr. 5a til Nybyvej er således ikke dokumenteret i sagen.

Der er ikke tinglyst nogen bestemmelser om vejen på matr.nr. 8i. Da der heller ikke i sagen, hvor vejen er optaget på matrikelkortet, foreligger oplysniger om, hvilke ejendomme vejen er til brug for herunder om eventuelle parceller af matr.nr. 5a og eventuelle parceller af matr.nr. 25b skal have vejret, og da ejeren af matr.nr. 8i påstår, at vejen over hans ejendom alene er udlagt for at give ejeren af landbrugsejendommen matr.nr. 5a mulighed for adgang til den ubebyggede lod af matr.nr. 5a i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af jorden, mener Matrikeldirektoratet fortsat, at der er tvivl om, hvorvidt matr.nr. 25d har vejret ad vejen over matr.nr. 8i.

Erklæringen af 7-8-1987 fra Dem og ejeren af matr.nr. 5a er som ovenfor nævnt ikke bevis for, at vejretten eksisterer. Afgørelsen af spørgsmålet henhører under domstolene.

De har med skrivelsen af 23-12-1987 indsendt en skrivelse af 16-12-1987 fra Nyby kommune, hvorefter kommunen godkender, at der udlægges en 3.50 m bred privat fællesvej til matr.nr. 25d over matr.nr. 9a som eneste vejadgang. Der foreligger således nu den fornødne godkendelse fra kommunalbestyrelsen af, at matr.nr. 25d er udstykket med denne vej som adgangsvej, således som det var forudsat ved Matrikeldirektoratets godkendelse af udstykningen i november 1986.«

Under mødet for nævnet har landinspektør N forklaret, at hans brev af 6. maj 1986 til Nyby kommune ved en fejltagelse har fået en uheldig formulering. Det var ikke ham selv, men en sekretær, der formulerede brevet. Det har aldrig været hans mening, at vejen over matr.nr. 5a skulle være adgangsvej i stedet for vejen over matr.nr. 9a. Meningen har konstant været, at det var vejen over matr.nr. 9a, der skulle være adgangsvej, og vejen over matr.nr. 5a kunne så måske være en yderligere adgangsvej. Det er en misforståelse, hvis man har fået den opfattelse, at han over for myndighederne har gjort forsøg på at dokumentere, at der var vejadgang til parcellen over matr.nr. 5a, idet det som anført konstant har været meningen, at adgangsvejen efter udstykningsloven skulle ligge over matr.nr. 9a. Han mener, at han også har berigtiget denne misforståelse. Det ligger i hvert fald mellem linierne i hans redegørelse til Matrikeldirektoratet, og han har utvivlsomt på et tidligt tidspunkt under en telefonsamtale med klageren gjort det klart for klageren, at han kunne være ganske rolig, fordi adgangsvejen til parcellen ville komme til at gå over matr.nr. 9a. Han kan derfor ikke indse, at han på noget punkt har båret sig forkert ad, og det er hans opfattelse, at de opståede vanskeligheder er blevet skabt ved Matrikeldirektoratets sagsbehandling og ved et brev, som landinspektør H sendte til klageren.

Hemmingsen har forklaret, at han købte sin ejendom i 1982. Han fik inden købet af sælgeren at vide, at den vej, der var vist på matrikelkortet var adgangsvej til matr.nr. 5a i forbindelse med ejerens landbrugsmæssige udnyttelse af denne ejendom. Der var ikke tinglyst noget på ejendommen om vejretten, og for at være sikker på, at han havde fået de rigtige oplysninger, ringede han yderligere til landinspektør N for at få hans oplysninger om grundlaget for, at vejen var vist på matrikelkortet. Landinspektør N gav ham nøjagtig samme besked, som sælgeren af ejendommen havde givet ham. Vejen eksisterede ikke i marken, og der var intet tegn på, at hans ejendom nogen sinde havde været benyttet som adgangsvej til matr.nr. 5a. Der var heller ingen, der benyttede arealet i de første år af hans ejertid. I 1986 hørte han rygter om udstykning, og han kontaktede i denne anledning ingeniør Jørgensen, Nyby kommune. Ingeniør Jørgensen meddelte ham, at der ikke var indgået nogen sag om udstykning til kommunen. I maj 1987 var der nogle, der begyndte at bruge hans ejendom som adgangsvej til det senere matr.nr. 25d. Der var tale om både gående og kørende trafik til matr.nr. 25d, der på dette tidspunkt endnu ikke var blevet bebygget. Han ringede i denne anledning til ingeniør Jørgensen, der sendte ham en kopi af landinspektør N brev af 6-5-1986. Dette gav ham anledning til på ny telefonisk at kontakte landinspektør N, som han foreholdt indholdet af deres tidligere telefonsamtale. Det var hørbart for ham, at landinspektør N ikke var glad for telefonsamtalen. N sagde under samtalen, at han, uanset hvad Hemmingsen sagde, nok skulle sørge for, at erklæringer i sagen blev udformet således, at der blev godkendt en vejret over matr.nr. 8i som adgangsvej til den nyudstykkede parcel. Landinspektør N udtalte yderligere, at han nok skulle skaffe bevis for, at der var vejadgang over ejendommen. Denne telefonsamtale gav anledning til, at Hemmingsen kontaktede landinspektør H.

Efter mødet i nævnet har landinspektør N sendt nævnet et længere supplerende indlæg.

Nævnet finder anledning til indledningsvis at præcisere, at der ikke - som landinspektør N synes at gå ud fra - er sket en delvis forhåndsafvisning af Hemmingsens klage. Dette fremgår af nævnets skrivelse af 7. januar 1988 til N, hvori det er angivet, »at nævnet - uanset den forholdsvis brede formulering af klagen - forstår klagen således, at De kritiseres for at have forestået udstykningen af matr.nr. 25d Nyby By, uden tilstrækkelig sikkerhed for, at adgangsforholdene til parcellen var i orden.«

Således som landinspektør N's skrivelse af 6. maj 1986 til Nyby kommune er affattet, må nævnet lægge til grund for sin afgørelse, at N på det tidspunkt er gået ud fra, at det ikke ville være muligt at gennemføre udstykningen med vejen over matr.nr. 9a som adgangsvej, men at adgangsvejen skulle gå over matr.nr. 8i og 5a. Denne forståelse af skrivelsen af 6. maj 1986 bekræftes også af landinspektør N redegørelse til Matrikeldirektoratet i skrivelsen af 27. august 1987, der fremtræder som et forsvar for hans grundlag for at gå ud fra, at der var adgang til parcellen over matr.nr. 8i og 5a.

Nævnet må derfor tilsidesætte N's først under mødet med nævnet den 8. marts 1988 afgivne forklaring om, at det konstant havde været meningen, at vejen over matr.nr. 9a skulle være adgangsvej, og at det skyldes en fejltagelse, at skrivelsen af 6. maj 1986 fik det indhold, den fik.

Nævnet skal herefter i første række tage stilling til, om N havde det fornødne grundlag for at påregne, at der ville være vejadgang til parcellen over matr.nr. 8i. På grund af den måde, hvorpå N under mødet med nævnet har tilrettelagt sit forsvar overfor klagen, er dette spørgsmål ikke blevet belyst under mødet, men som anført har N været inde på det i sin korrespondance med Matrikeldirektoratet. Direktoratet har givet udtryk for den opfattelse, at der i den foreliggende situation ikke har været hjemmel til at benytte bestemmelsen i § 29, stk. 3, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 129 af 23. marts 1982 om udstykningsarbejder m.v. som dokumentation for vejretten. Denne opfattelse kan nævnet ganske tilslutte sig, og N burde derfor have skaffet dokumentation for vejadgangen ved henvendelse til Hemmingsen, der var ejer af matr.nr. 8i. Der var så meget mere anledning hertil, som der ikke ved vejudlægget over matr.nr. 8i i 1978 - som N også havde forestået - var optaget nogen bemærkning om, til fordel for hvem og til hvilken brug vejen var blevet udlagt.

Det havde også været ønskeligt, om N i forbindelse med vejudlægget over matr.nr. 5a i 1986 havde angivet, til fordel for hvem denne vej var blevet udlagt. Der er grund til at tro, at man herved havde undgået nogle af de misforståelser, der er opstået under Matrikeldirektoratets sagsbehandling.

Nævnet finder herudover anledning til at påtale, at N ikke, straks da vejadgangsspørgsmålet blev rejst, erkendte, at han havde begået en fejl og medvirkede til at få forholdet klaret af hurtigst muligt. Ved de forsøg, han helt frem til mødet i nævnet gjorde på at forsvare grundlaget for sin hidtidige sagsbehandling, har han skabt unødig usikkerhed hos ejeren af matr.nr. 8i og påført denne unødvendige udgifter, ligesom han i høj grad har besværliggjort Matrikeldirektoratets sagsbehandling.

Efter en samlet bedømmelse af de forhold fra landinspektør N's side, som har givet anledning til kritik, findes der i medfør af landinspektørlovens § 10 at burde tildeles landinspektør N en irettesættelse.

-Thi bestemmes: Landinspektør N tildeles en irettesættelse.

Dilling. Rørdam. N.O. Nauntofte.

(* 1) Offentliggjort i tidsskriftet Landinspektøren 34. bind, side 128.

En landinspektør gennemfører en udstykningssag således, at parcellen får adgang til offentlig vej ad en privat fællesvej, som landinspektøren selv har fået optaget på matrikelkortet 10 år tidligere. Vejudlægget blev optaget uden nogen bemærkning om, til fordel for hvem og til hvilken brug vejen vejen var blevet udlagt.

Som dokumentation for vejretten anvender landinspektøren bestemmelsen i udstykningsbekendtgørelsens § 29, stk. 3, nr. 4, på trods af,at ejeren af den ejendom, hvorover vejen fører, hævder at der ikke er en godkendt vejret til den nyudstykkede parcel.

Landinspektørnævnet er af den opfattelse, at der i den foreliggende situation ikke har været hjemmel til at benytte bestemmelsen i § 29, stk. 3, nr. 4, og at landinspektøren derfor burde have skaffet dokumentation for vejadgangen.