Tvist vedr. påståede mangler ved et ledningsnet for fjernvarme (*1)

Tvist vedr. påståede mangler ved et ledningsnet for fjernvarme (*1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C 1748

K Kommune

mod

A A/S

I anledning af, at der mellem klageren, K kommunale varmeforsyning, som bygherre og indklagede, A A/S, X-by, som entreprenør er opstået tvist med hensyn til påståede mangler ved et ledningsnet for fjernvarme, er der i medfør af »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed« nedsat en voldgiftsret, bestående af direktør, civilingeniør Leif Egeskjold, ingeniør m.a.i. John Hartwig og landsdommer Thorkild Pape med sidstnævnte som retsformand.

Klageren har påstået indklagede tilpligtet at betale 585.600 kr. incl. moms med sædvanlig procesrente fra den 3. april 1986, medens indklagede har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Mundtlig forhandling med afhjemling af skønsforretning fandt sted den 3. februar 1988.

Sagens omstændigheder er i hovedtræk følgende

Efter at klageren i Z-vejkvarteret i K-sted havde etableret en varmecentral med tilhørende fjernvarmenet, ønskede man at udvide nettet til det nærliggende kvarter Æ-vænget, senere kaldet Ø-vangen. B A/S, Y-by, som for klageren havde projekteret og udført Z-vej anlægget med rør fra Løgstør Rørindustri A/S, blev til den nye opgave antaget som projekterende og tilsynsførende. Af det af selskabet til brug for licitationen i september 1979 udarbejdede udbudsmateriale fremgik, at projektet omfattede en ca. 200 m lang forsyningsledning fra varmeværket, et distributionsnet på ca. 950 m og stikledninger. »Alt rørledningsarbejde udføres med præfabrikerede fjernvarmerør af fabrikat I.C. Møller i standardtypen. Bygherren modtager alternativt tilbud på udførelse af rørsystemet i fabrikat Løgstørrør.« I modsat fald ville hovedtilbudet blive betragtet som ikke konditionsmæssigt. Andre alternative tilbud ville ikke blive modtaget. Ifølge fællesbetingelserne blev arbejdet udbudt i hovedentreprise. Samtlige fagentrepriser skulle være afleveret den 14. december 1979. Tillægsbetingelserne indeholdt bl.a. sålydende bestemmelse

»Såfremt bygherren vælger at gøre brug af det alternative tilbud på Løgstørrør, er entreprenøren pligtig til forinden arbejdet overdrages at dokumentere ved materialespecifikation og tegninger, at det alternative tilbuds kvalitet svarer til hovedtilbudets kvalitet. Endvidere er entreprenøren pligtig at udfærdige tilbudslister med enheds- og tillægspriser for Løgstørrørsystemet (efter samme model som udbudsmaterialets tilbudslister). Udbudsmaterialets betingelser og beskrivelser m.v. er gældende for det alternative tilbud.«

Entreprenøren skulle ifølge tillægsbetingelserne være indstillet på at udføre arbejdet som vinterbyggeri.

Særbetingelserne indeholdt bl.a. følgende bestemmelser

»Arbejdet omfatter levering og montering af de i tillægsbetingelserne anførte mængder præfabrikerede fjernvarmerør fabr. ICM af typen uden alarmtråde m. muffer og stål. .................

Rørledningerne udføres for max. 120 grader C og TN 10.

For arbejdets udførelse gælder følgende forskrifter og betingelser: ................

4. Prærørsfabrikantens montageforskrifter. ................

Entreprenøren er ansvarlig for, at alle materialer opbevares, afdækkes og behandles omhyggeligt. .................

Alle til entreprisen hørende materialer skal holdes fri for urenheder af enhver art. ................

Fabrikantens montagevejledning for systemet skal nøje følges. Det påhviler entreprenøren at instruere montørerne og demonstrere systemet forud for arbejdets igangsætning.

Alle tvivlsspørgsmål om montageprincipper afklares direkte mellem entreprenøren og fabrikanten.

Et eksemplar af fabrikantens montagevejledning skal være til stede på byggepladsen. (Pas på den ikke er forældet).

Entreprenøren skal påse, at montage af muffer samt krav om renholdelse i forbindelse hermed nøje følger fabrikantens forskrifter. ................

Det påhviler entreprenøren at sikre sig, at der ikke findes fremmedlegemer i rørene.

Ved midlertidige afbrydelser i montagearbejdet (fyraften m.v.) skal alle åbne ender påmonterede eller præfabrikerede dele sikres mod indtrængen af uønskede emner m.v. ................ »

Den 16. oktober 1979 afgav indklagede tilbud på arbejdet. Hovedtilbudet (med anvendelse af ICM-rør) var på 778.600 kr.excl. moms, medens det alternative tilbud (Løgstørrør) var på 665.200 kr. excl. moms.

Den 7. november s.å. tilskrev B A/S K kommune således

»Som De er orienteret om, har der ved visse ledningsnet desværre vist sig problemer ved anvendelse af prefabrikerede Løgstørrør og -fittings til underjordiske fjernvarmeledninger.

Disse problemer kan især henføres til risiko for utætte samlinger, som specielt gør sig gældende ved de af Løgstør Rørindustri udviklede kilemuffer.

Der foretages for tiden en kvalificeret undersøgelse for at finde frem til årsag og afhjælpning af problemerne.

Denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet, og forinden dette er sket, ser vi os nødsaget til at anmode Dem om at udsætte anvendelsen af de pågældende Løgstørrørskomponenter indtil videre.

I det tilfælde, hvor en udsættelse af praktiske årsager ikke er mulig, vil vi, udover vort eget tilsyn, anmode Jydsk Teknologisk Institut om at assistere ved kontrol af, om de aktuelle muffesamlinger udføres korrekt. ...............«

Kommunens tekniske forvaltning videresendte skrivelsen til C A/S med anmodning om en kommentar, hvilket selskabet afgav i sålydende skrivelse af 19. s.m.: »...........................

Vi gør i den anledning opmærksom på, at vi ikke er bekendt med fejl eller mangler ved de af os leverede materialer. Det er derimod konstateret, at samlinger - også de, der er monteret med kilemuffer - har indeholdt fugt uden at der har været tale om revnedannelser eller lignende i mufferne. Der kan således være tale om, at de udsendte montageinstruktioner ikke er fulgt. Det skal bemærkes, at vi allerede i august 1979 på basis af resultater fra forsøg og erfaring fra praksis har udformet ændrede instruktioner, hvori der lægges særlig vægt på, at alle samlingens overflader er rene, fedtfri og absolut tørre, når montagen finder sted.

Vi bemærker, at den undersøgelse, der omtales i brevet fra D af 7. november 1979 til Dem, er rekvireret af C A/S. Denne undersøgelse, der endnu ikke er afsluttet, har som nævnt ikke påvist mangler ved vore materialer, men at det er af vigtighed, at montagearbejdet udføres af kvalificerede montører med den fornødne omhu. Vi gør i denne forbindelse opmærksom på, at vi stadig vederlagsfrit stiller instruktør til rådighed, ligesom vi efter nærmere aftale afholder kursus i Løgstør for montører, kontrollanter og repræsentanter for bygherren. Grundkursus varer 18 timer, opfriskningskursus 8 timer, og er gratis.

Vi nærer fortsat fuld tillid til vore produkters egnethed og finder, at B's henstilling om at udsætte anvendelsen heraf ikke er sagligt rimeligt begrundet.«

Samme dag afholdtes der hos B A/S i Y-by et møde med deltagere fra kommunen, K, indklagede A og D. Mødereferatet, der er udfærdiget af D, indeholder bl.a. følgende

»Formål

At drøfte overdragelse af arbejdet, herunder A's alternative tilbud.

1.

Entrepriseomfang

K og A er efter tidligere forhandlinger enedes om at reducere entreprisen således, at A udfører distributionsnet og forsyningsledning i Løgstørrør medens stikledninger udføres af X Smede- og Maskinværksted.

D gjorde her opmærksom på, at en sådan opdeling af entreprisen meget let vil kunne skabe betydelige problemer med at placere ansvaret for evt. skader på systemet på et senere tidspunkt.

K fører forhandlinger og slutter skriftlig aftale med X Smede- og Maskinværksted.

2.

Stikledninger ................

K spurgte om hovedledninger i Løgstørrør og stikledninger i ICM-rør var en mulig løsning.

A mente, at kombinationen ikke ville give problemer.

D frarådede dette af såvel tekniske som garantimæssige grunde.

3.

Løgstørrør

K bekræftede, at man ønskede at gør brug af Løgstørrør, uanset de problemer, der har vist sig i forbindelse med dette fabrikats kilemuffer. Man vil for egen regning (videresendes til Løgstørrør) etablere ekstra kontrol af hver enkelt samling. Denne kontrol skal formentlig udføres af JTI. K afslutter selv forhandlingerne med C.

Der var enighed om, at Løgstørrørs montagevejledning skal følges. Dog kan fugebåndene godt krydses (i stedet for at nå sammen). Denne montageform anvender A, og VC (medarbejder hos K) har telefonisk fået denne montagemåde godkendt hos C.

4.

Ledningsplan

D gjorde opmærksom på, at A's tilbud var baseret på C's tegninger nr. 1210791-4 og 1210702-2. På disse tegninger har firmaet påstemplet »Denne tegning er fremstillet på grundlag af tegninger udført af andet firma. C A/S kan derfor ikke gøres ansvarlig for eventuelle fejl«.

Da ledningsplanen er udført for system I.C. Møller kan man forudse, at der vil være visse mangler ved C's tegning, hvilket D også mener at have konstateret.

K og D udarbejde et projekt som C kan godkende. Efter godkendelsen sendes materialet til A for evt. ændringer i tilbudssummen. .................

7.

A's enhedsprisliste for Løgstørrør.

A's enhedsprisliste blev herefter gennemgået med følgende tilføjelser. .................

D udarbejder på grundlag af A's enhedsprisliste for Løgstørrør, nye tilbudslister, der bilægges dette referat.

NB

Husk at disse skal underskrives af entreprenøren.

8.

Kontrakt m.v.

D udarbejder kontrakt med revideret tidsplan, og dette referat som bilag. ..................'

Entreprisekontrakt på grundlag af det alternative tilbud blev herefter indgået mellem parterne den 6. december 1979, og arbejdet blev påbegyndt kort før jul s.å. Forinden var det på et møde den 11. december bl.a. blevet aftalt, at »Spørgsmålet om rekvirering af JTI ved syn af muffesamlinger søges afklaret inden 1. byggemøde.«

Under arbejdets gang blev der løbende afholdt byggemøder. Referaterne herfra, der er udfærdiget af D, indeholder bl.a. følgende

Møde 20. december 1979 (ref.nr. 1)

»PR oplyste, at K foranlediger udvidet tilsyn m.h.t. Jysk Teknologisk Institut .... (og) ..... at muffesamlingerne udføres med kilemuffer i Løgstørrørsystem ...... K gør A opmærksom på at de leverede prærør skal opbevares forskriftsmæssigt ........ Gene af sne den 17.12.79.«

Møde 3. januar-1980 (ref.nr. 2) : »K gør A opmærksom på, at de leverede prærør skal opbevares forskriftsmæssigt ...... Gene af smeltevand den 27. og 28. december 1979«

Møde 10. januar 1980 (ref.nr. 3) : »ODD gør A opmærksom på, at end-caps er monteret på rørene, idet der er konstateret fygesne i ekspansionsfittings ........ A ville sørge for, at der ikke var sne mellem rørene og isoleringen, når mufferne skulle monteres ....... Snebyger og fygesne jævnt hele ugen.«

Møde 17. januar 1980 (Ref.nr. 4) : ».... Frost, tørt ......«

Møde 24. januar 1980 (Ref.nr. 5) : Snebyger, fygning og frost den 21. og 22. januar.

Møde 31. januar 1980 (Ref.nr. 6) : »..... JTI møder torsdag den 31.01.80

kl.11.00 for eftersyn af muffesamlinger ........ 30.01.80-snevejr, arbejdet stoppet stærk frost.«

Møde 7. februar 1980 (ref.nr. 7) : » ....... A har d.d. delvis stoppet arbejdet p.g.a. vejret ..... (JTI) har 31.1.80 kl. 11 kontrolleret 5 muffesamlinger. Til stede var ..... (repræsentanter for klager, indklagede og D) ..... stærk frost - sne og fygning.«

Møde 14. februar 1980 (ref.nr. 8) : » ..... Arbejdet var standset 7. februar p.g.a. vejret ...... Rørmontage tilendebragt ...... Tøvejr - fygesne«

Møde den 24. april 1980 (ref.nr. 11) : »Gennemgang for endelig afleveringsforretning ..... Afleveringsforretning. ..... PR udleverede rapport fra JTI angående kontrol af muffesamlinger til A-D. På grundlag af de forhold, der nævnes i JTI's rapport, herunder bl.a. ukorrekt opbevaring af materialer samt montering af muffer, der ikke følger rørfabrikantens forskrifter, tager K forbehold overfor A ang. spørgsmålet om, hvorvidt montagearbejdet er udført i henhold til fabrikantens anvisninger. A oplyser, at de vil tage kontakt med Løgstør rør for derefter at svare K.«

Den i de seneste referater omtalte rapport fra Jydsk Teknologisk Institut, der er dateret den 26. februar 1980, indeholder bl.a. følgende

»Foranlediget af C A/S har Jydsk Teknologisk Institut besøgt K kommune for derigennem af følge en del af etableringen af Løgstør præfabrikerede fjernvarmerør ved O-vangen i K-sted. ..................

Ved besøget, som fandt sted den 29/1 1980, undersøgte Jydsk Teknologisk Institut nogle af de allerede færdigmonterede muffesamlinger. Mufferne var alle af typen kilemuffer.

Bedømmelse af etableringsstedet

Ifølge oplysninger fra A og efter JTI's visuelle bedømmelse af montagearbejdet var fugebåndene ikke monteret som beskrevet i C's monteringsvejledning.

C foreskriver, at fugebåndet skal lægges omkring rørene og langs kilefladerne på den ene muffehalvpart.

A har monteret fugebåndene rundt på kilemuffens ene halvpart samt på tætningsfladerne i enderne på den anden kilemuffes halvpart.

Monteringsarbejdet var foretaget umiddelbart over rørgraven og med nogle af understøtningerne anbragt under rørmidten og andre under muffesamlingerne.

I enkelte af de undersøgte muffer forefandtes der iskrystaller blandet med polyurethanskumsspåner. På grund af det ugunstige vejrforhold (nyfalden sne og ca. -5 grader C) er det vanskeligt at konstatere, om iskrystallerne er kommet ind i mufferne ved demontering af disse, eller om iskrystallerne har været i mufferne ved monteringen.

Ved undersøgelse af muffesamlingerne omkring et ekspansionsgrenstykke konstateredes der frosne vandperler på indersiden af polyurethanskumshalvparterne. Desuden konstateredes det, at kappematerialet fra ekspansionsgrenstykket og det lige rørstykke ikke centrerede. Niveauforskellen var ca. 8-10 mm.

Undersøgelse af en kilemuffe, som sad ved en ekspansionsbøjning, viste, at der var overtryk under kappen.

Opbevaring af rørmaterialer

Ingen af rørmaterialerne var forsvarligt tildækket. Presenningerne lå ved siden af rørene, og formstykker, muffematerialer og polyurethanskumshalvparter lå spredt og udsat for sne og snavs ved siden af de steder, hvor mufferne skulle monteres.

Konklusion

Til trods for snefygning og minusgrader opbevares rørmaterialerne ikke som foreskrevet i C's monteringsvejledning. Foto nr. ..........

Monteringsarbejdet foretages over rørgraven, hvor understøtningerne, som bl.a. er placeret umiddelbart ved kilemufferne, sandsynligvis kan forårsage en uheldig vridning af mufferne, idet rørene sænkes i graven. Foto nr. .........

Ved en visuel bedømmelse af de monterede kilemuffer ser det ud til, at disse er monteret »korrekt«, men undersøgelser viser, at mufferne ikke er monteret som angivet i C's monteringsvejledning. Fugebåndene overlapper bl.a. ikke hinanden. Foto nr. ........

Ved undersøgelse af en kilemuffesamling mellem en ekspansionsbøjning og et lige rørstykke viste det sig, at stålrør og PVC-kappen ikke centrerede (excentriciteten var ca. 8-10 mm). Det kan ikke udelukkes, at denne excentricitet kan forårsage en utæthed ved kilemuffen. Foto nr. .........

Der blev i alt undersøgt 6 kilemuffer, hvoraf de 2 muffer var monteret mellem lige rørstykker og de øvrige 4 mellem ekspansionsstykker og lige rørstykker.

På grund af vejrliget var det vanskeligt at åbne kilemufferne, uden at der kom sne ind i disse, men ved den ene kilemuffe ved et ekspansionsgrenstykke var der frosne vanddråber under polyurethanskumshalvparterne. Undersøgelse for tryk/ vacuum under en kilemuffe ved en ekspansionsbøjning viste, at der var et overtryk (trykket er ukendt). ..................'

Indklagede sendte den 23. oktober 1980 til K kommunes tekniske forvaltning C's kommentarer til rapporten, idet man udtrykte håbet om, at sagen nu var i orden. I kommentaren hed det bl.a.

»Vi skal gøre opmærksom på, at oplægget til at foretage en undersøgelse på det nævnte tidspunkt kom fra rådgivende firma B, der anbefalede en undersøgelse men ikke ville foranledige den trods opfordring fra K Kommune.

De observationer, der blev foretaget den 29.januar 1980, kan naturligvis ikke bestrides, men kommentarer til nogle enkeltheder understøttet af den i dag tilgængelige viden vil måske give et ændret billede af situationen. .....................

Rapporten nævner, at tætningsbåndene har været monteret i kilemuffedelene, hvor montageanvisningen beskriver noget andet, men da vedhæftningen til kapperørene efter billederne at dømme ikke lader noget tilbage at ønske, har dette forhold ingen betydning for praksis, når man blot er sikker på, at båndene er i kontakt med hinanden.. .............. ................

De vandperler, der ses på foto..., kan hidrøre fra sne eller regn. Det er sandsynligt, at de forsvinder, når anlægget sættes i drift og temperaturen stiger, hvorved den indesluttede luft kan optage store mængder vand. Skulle dette vand senere kondensere, vil det ske direkte på kilemuffens indvendige overflade, hvor det ikke skader stålrør og skum.

Den her nævnte situation har været observeret ved prøver, hvor netop problematikken om montage i dårligt vejr har været undersøgt.

Ud fra det i observationsrapporten nedfældede materiale synes der at være udført arbejde af så god kvalitet, som man kan forvente under de foreliggende forhold og omstændigheder.«

Der foretages herefter ikke videre fra klagerens side på daværende tidspunkt. På grund af forsinkelse af byggeriet i Ø-vangen blev der først sat vand og varme på fjernvarmenettet i januar 1981.

Den 13. april 1984 tilskrev K kommunes tekniske forvaltning indklagede således

»I forbindelse med omlægning af fjernvarmeledninger, ....... er det konstateret, at samtlige optagne samlinger, ialt 8 stk., er behæftede med fejl omfattende ukorrekte svejsesamlinger og utætte kilemuffesamlinger.

Fejlene blev konstateret i forbindelse med omlægning af fjernvarmeledning den 5. april i år.

Ved afmontering af kilemuffesamlingerne fandtes vand i underste halvdel af muffeskålene ligesom nederste isoleringshalvdel var gennemvædet. Der blev desuden konstateret grus i muffesamlingernes tætningsbånd. De utætte muffer har medført betydelige begyndende rustangreb på medierørene.

Til en foreløbig belysning af de hermed påtalte skjulte fejl og mangler vedlægges et antal farvefotos optaget umiddelbart efter samlingernes demontering.

Det er K kommunes opfattelse at de konstaterede fejl og mangler alene kan lægges A A/S som udførende entreprenør til last.

Da et så betydeligt antal samlinger som de her undersøgte alle er behæftede med fejl, kan det ikke udelukkes, at en høj fejlprocent er generel for det udførte arbejde.

A A/S anmodes om snarest muligt og senest en måned fra dato at fremsætte skriftligt forslag til gennemgang og renovering af såvel samlinger af medierør som kilemuffesamlinger.«

Den 20. september 1984 skrev teknisk forvaltning påny til indklagede

»I forbindelse med nylig foretaget etablering af fjernvarmestik på ovennævnte anlæg, er det konstateret, at samlinger optaget i forbindelse hermed er behæftede med samme fejl som tidligere optagne samlinger, jfr. K kommunes brev af 13.04.1984.

Dette bestyrker K kommunes formodninger om, at en høj fejlprocent er generel for det udførte arbejde.

Der er ikke ændret ved K kommunes opfattelse af, at de konstaterede fejl og mangler alene kan lægges A A/S, som udførende entreprenør, til last.

A A/S anmodes derfor om snarest muligt og senest den 1. oktober 1984 at fremsætte skriftligt forslag til renovering af såvel samlinger af medierør som kilemuffesamlinger.

Det skal i den anledning bemærkes, at udgifter til såvel renovering som en eventuel gennemgang af anlægget til konstatering af skadernes omfang anses at være K kommune uvedkommende.

Det findes iøvrigt kritisabelt, at A A/S siden kommunens første henvendelse den 13.04.1984, ikke som anmodet, har fremsat skriftligt forslag til renovering, men kun forberedt en termovisionsgennemgang, som ikke blev gennemført.

K kommunes holdning i sagen er, at såfremt A A/S viser vægring med at foretage de nødvendige renovationer på anlægget, vil kommunens krav blive søgt indfriet ved rettens hjælp.«

I en ikke fremlagt skrivelse af 22. november s.å. frasagde indklagede sig angiveligt ethvert ansvar for de påtalte forhold.

I den af C A/S udgivne montagevejledning vedrørende præfabrikerede fjernvarmerør (08-79) hedder det bl.a.

»EFTER SVEJSNING

OG TRYKPRØVE

Pas isoleringsstykkerne stramt til.

Allerede monterede endekapsler forbliver påsat.

Rengør både kapperørenes ender til 100 mm fra enden og kilemuffens pakflader.

Alle samlingens overflader skal være RENE, FEDTRFI OG ABSOLUT TØRRE, når samlingen sker.

Mærk muffens rundgående pakflader af på kapperøret.

Læg tætningsbånd rundt om kapperøret, så båndet er 20 mm indenfor afmærkningen. Fjern dækpapiret. Tryk båndenderne sammen.

Pakfladerne renses og tørres omhyggeligt.

ALLE TÆTNINGSFLADER SKAL VÆRE RENE, FEDTFRI OG ABSOLUT TØRRE.

Læg tætningsbånd på de langsgående pakflader på den ene muffedel. Tætningsbåndet skal ved enderne pege ind mod de rundgående pakflader.

Fjern dækpapiret. Vend muffedelen, så pilene peger i samme retning, skinnerne skal sættes på.

Tryk muffedelen på plads nedefra.

Tætningsbåndet holder nu delen på plads.

Den anden muffedel trykkes på plads ovenfra. ...................

Kileskinnernes højeste ender stikkes ind over flangernes laveste ender.

SKINNERNE DRIVES IND med små slag, så tætningsmassen får tid til at flyde ud.

Samlingen er færdig, når skinnens høje ender mindst er udfor muffeenden i pileretningen. ....................

OPBEVARING

af de leverede dele må, når de skal henligge i længere tid, ske på en sådan måde, at delene er beskyttet mod kraftig direkte solbestråling og varme iøvrigt. Mufferne skal opbevares køligt og beskyttet, således at de ikke krymper eller deformerer i utide. Fittings opbevares sådan, at regnvand m.m. ikke kan trænge ind i ekspansionshulrum.«

Der er afholdt syn og skøn ved civilingeniør Niels Steen Steensen, København. Efter parternes fælles beslutning blev skønsmanden ikke gjort bekendt med Jydsk Teknologisk Instituts foran citerede erklæring af 26. febuar 1980, hvorimod parterne accepterede, at skønsmanden kunne lade instituttet foretage undersøgelse af demonterede muffesamlinger m.v. Skønsmandens besigtigelse af anlægget fandt sted den 28. januar 1985 i overværelse af repræsentanter for parterne og deres advokater, nedennævnte vidne, og en overingeniør fra C A/S. I skønsmandens referat af besigtigelsen hedder det bl.a.

»Derefter kørtes til Ø-vangen, hvor det oplystes, at mange af hullerne med de frilagte muffesamlinger var vandfyldte. Herefter besigtigedes udgravninger nummereret 1 - 5, hvor følgende observationer gjordes

1. Samling af lige rør. Såvel fremløb som retur demonteredes. Mens retur-samlingen konstateredes tør, var fremløbsamlingen våd. End-caps aftoges og det konstateredes, at isoleringen var tør i begge samlinger.

2. Ved åbningen af samlingen på fremløbet af en ligerørsamling konstateredes vacuum. Der var kondens udenpå isoleringen.

3. En såkaldt »spade«, hvor såvel fremløbs- som retursamling var sjaskvåde med kraftig korrosion på medierørene. End-cap manglede på retur, mens den på fremløbet var flækket.

4. En våd fremløbssamling på en lige rørstrækning.

5. Samling ved en fremløbsbøjning. Der konstateredes vand både inden og udenfor isolering. Det sås, at tætningsbåndets ender ikke nåede sammen.

Generelt om samtlige udgravninger: Rørene lå i grus, ligesom tilfyldsmateriale var grus. ...............

Der sås ikke utætte svejsesamlinger på medierør og det skønnes iøvrigt ikke, at svejsesamlinger har indflydelse på de konstaterede skader. ..............................

Det blev oplyst, at rørene stedse havde været vandfyldte og at temperaturen var holdt over temperaturen i omgivelserne. Efter anlæggets ibrugtagning var fremløbstemperaturen 80 grader C og returtemperaturen 45 grader - 50 grader C iflg. ingeniør. ..........................'

Skønsmanden stillede Jydsk Teknologisk Institut følgende spørgsmål

»Spørgsmål I

Har muffesamlingerne været tætte?

Spørgsmål II

Er muffesamlingerne udført som beskrevet i lægningsvejledning fra C A/S gældende på lægningstidspunktet?

Spørgsmål III

Såfremt nej, bedes afvigelserne beskrevet, evt. dokumenteret ved fotos.

Spørgsmål IV

Kan den ved kilemuffesamlingerne anvendte tætningsmetode rigtigt udført sikre et tæt system?

Spørgsmål V ....................

Har temperaturforholdene i rørsystemet fra udførelsen (januar 1981) til første tilslutning (oktober 1983) haft indvirkning på skadernes opståen?»

Instituttets besvarelse, dateret 29. april 1985 (erklæringsbilag 5), er sålydende

»Ved besigtigelsen den 28. januar 1985 blev der undersøgt 6 stk. kilemuffesamlinger fordelt som følger: .......................

Som angivet på tegning ........... er der udført 5 opgravninger nummereret 1 - 5.

På sted 1 er undersøgt kilemuffesamling ved fremløb. Der blev konstateret lidt vand i muffen. Muffen forbandt to lige rørledninger. .........

På sted 2 er undersøgt kilemuffesamling ved fremløb, og der blev konstateret få vandperler på indersiden af kilemuffehalvparterne. Muffen forbandt to lige rørledninger. .......

På sted 3 er undersøgt kilemuffesamlinger ved frem- og returløb, og der blev konstateret vand i begge samlinger. Mufferne forbandt lige rør med ekspansions T-stykker. Stålrørene havde begyndende tæringer. ..............

På sted 4 er undersøgt kilemuffesamling ved fremløb, og der blev konstateret vand i kilemuffen. Muffen forbandt to lige rørledninger. Foto nr. 9.

På sted 5 er undersøgt kilemuffesamling ved fremløb, og der blev konstateret vand i kilemuffen. Muffen forbandt et lige rør med en to-vejs ekspansionsbøjning. Stålrørene havde begyndende tæringer. Foto nr. ...........

Ved møde umiddelbart efter besigtigelsn den 28. januar 1985 blev det vedtaget, at JTI skulle foretage undersøgelser for syns- og skønsmanden som beskrevet.

Ved besigtigelsen den 28. januar 1985 blev der imidlertid ikke konstateret, eller gjort forsøg på at fastlægge, om kilemufferne var tætte eller ej, og det var således nødvendigt for JTI at foretage undersøgelser og tæthedsprøve på bl.a. tidligere opgravede ikke demonterede kilemuffesamlinger med et lufttryk på 2 bar. På en kilemuffesamling overpenslet med sæbevand viste der sig ingen utætheder. Foto nr. .......

En slutmuffe, som er krympet på og tætnet med en gummiring, var ikke krympet helt efter bogen, idet slutmuffen ikke var krympet tilstrækkeligt i bunden, men til gengæld havde slutmuffen været for varm ovenpå. En bule i rørkappen umiddelbart udenfor slutmuffen vidner om for megen varme, som frigør freon eller anden luftart fra cellerne, der således forårsager et overtryk under PVC'en, og når PVC'en blødgøres, fremkommer bulen.

Der var iøvrigt kun lidt fugt i slutmuffen. Foto ..........

En kilemuffe var revnet, og der var vand i muffen. Der var begyndende tæring på stålrøret. Det bemærkes, at fugebåndet omkring røret sidder forskudt.

Ifølge C A/S's monteringsvejledning skal fugebåndene monteres omkring rørene, men således er fugebåndene ikke monteret. Sandsynligvis er fugebåndene monteret på kilemuffehalvparterne i stedet for omkring rørene. Derfor denne forskydning ved samlingen.

Kilemuffen bærer tydelige tegn på ikke at være tæt, men vi kan ikke se, om revnen i kilemuffen er fremkommet efter eller i forbindelse med opgravningen, eller allerede ved montagen. Foto nr. ............

I en tilsvarende kilemuffe siddende mellem en fastspænding og T-stykke, ligeledes fra tidligere opgravet materiale, var der vand og sand. Der er tydelige spor efter, at fugebåndet ikke har sluttet tæt mellem PVC-kappen og kilemuffen. Ej heller i dette tilfælde var fugebåndene monteret omkring rørene, men som tidligere beskrevet er fugebåndene tilsyneladende monteret i kilemuffehalvparterne. Skitse .... Foto nr. ...... ......................

Ad I

Da vi ikke var i besiddelse af materiale, opgravet under overværelse af syns- og skønsmanden og/eller JTI, som med sikkerhed kunne lægges til grund for en besvarelse af spørgsmål 1, måtte vi udpege endnu nogle rørstykker, som med kilemuffesamlingerne monteret kunne fragtes til JTI.

De udpegede rørstykker var 2 stk. ekspansionsbøjninger, .......

Efter opgravningen af ekspansionsbøjningerne kunne de tydeligt høres, at der var vand imellem medierør og rørkappe.

Mellem ekspansionsbøjningen og de tilstødende rør på fremløbsledningen sad der 3 stk. kilemuffesamlinger, idet der sad 1 stk. i hver sin ende af bøjningen samt 1 stk. kilemuffe ca. 1/2 m fra den ene kilemuffe i retning mod fjernvarmeværket (mod syd).

Samtlige tre kilemuffesamlinger viste tegn på utætheder som følger.

a. Den ene viste utæthed bag kilen, hvor fugebåndet ikke sad rigtigt på kilemuffen. Kilemuffen var vandfyldt, og der var begyndende tæring på stålrøret. Foto nr. ........

b. Den anden viste utæthed på undersiden ved overgang mellem kilemuffen og PVC-kapperør. Der var tydelige tegn på, at der er kommet vand ind og/eller ud mellem fugebåndene og anlægsfladerne på såvel PVC-kappen som kilemuffehalvparterne. Stålrøret havde begyndende tæring. Foto nr. .....

c. Den tredie kilemuffesamling viser utæthed mellem PVC-kappen og kilemuffens underpart. Der var vand i muffen, og stålrøret havde begyndende tæring. Fugebåndene er ikke monteret som beskrevet i monteringsvejledningen. Foto nr. ......

På returledningens ekspansionsbøjning var der ligeledes monteret 3 stk. kilemuffer, således at 2 stk. var monteret med en indbyrdes afstand på ca. 1/2 m i den ene side af bøjningen og 1 stk. kilemuffe monteret i bøjningens anden ende.

De to kilemuffer viste tydelig utæthed således

d. Vandet dryppede fra den ene kilemuffe. Utætheden skyldes bl.a. at fugebåndene ikke var monteret i h.t. monteringsvejledningen. Foto nr. .......

e. Ved den anden kilemuffe som blev undersøgt var der en utæthed i den ene ende af kilemuffen, netop hvor de to kilemuffehalvparter lægges mod hinanden. Tilsyneladende har fugebåndet ikke været monteret korrekt i h.t. monteringsvejledningen. Der var vand i muffen, og stålrører havde havde begyndende tæring. Foto nr. ........

Den tredie kilemuffe var vandfyldt, men det var ikke muligt at finde nogen utæthed. Det kan iøvrigt ikke udelukkes, at vandet har vandret fra den ene samling til den anden.

Ekspansionsbøjnigen er konstrueret som følger: ..........................

Ved vore undersøgelser viste det sig, da ekspansionsbøjningen blev anbragt, således at vandet i ekspansionshulrummene kunne løbe ned i selve bøjningen, at der var en utæthed ved limsamlingen.

Vi kan ikke udelukke, at bøjningen på et eller andet tidspunkt efter fremstillingen har været udsat for mekanisk overlast, men vi kan konstatere, at der har været anvendt for lidt lim ved fremstillingen.

Stålrøret i ekspansionsbøjningen havde begyndende tæring. Foto nr. ............

Ad II og III

C A/S angiver i monteringsvejledningen, gældende på lægningstidspunktet, følgende

a. Den frie stålrørsende skal være 150 mm, hvilket har været overholdt.

b. Ekspansionsbøjninger skal anbringes, således at medierøret hviler mod isoleringsmaterialet på rørets inderside (den korteste rørside). Dette har betydning for om stålrøret, når dette ekspanderer, ikke skubber kappen ud af kilemufferne. Denne monteringsform er tilsyneladende overholdt, idet isoleringshalvskålene under kilemuffen ellers ville være blevet for korte.

c. Fugebåndene, som skal tætne kilemufferne, skal lægges omkring PVC-kapperørene, således at afstanden mellem fugebåndene passer til kilemuffens anlægsflader. Når fugebåndene er lagt omkring PVC-kapperørene, anbringes den underste kilemuffehalvpart, og på dennes langsgående anlægsflader monteres så fugebånd, som skal skubbes ind mod de på PVC-kapperørene monterede fugebånd, inden øverste kilemuffehalvpart monteres, hvorefter kilerne monteres.

Montagen af fugebåndene er ikke udført som beskrevet i monteringsvejledningen, men er derimod monteret ved at lægge fugebåndene ned i kilemuffehalvparterne som angivet på skitse ...... Det forøger risikoen for ikke at opnå tæthed, idet fugebåndene fra overpart kilemuffe og underpart kilemuffe muligvis ikke overlapper hinanden.

Endvidere er der mulighed for at fugebåndene under montagen ikke bliver lagt helt ned mod anlægsfladerne, og det indebærer, at fugebåndene bliver trukket tynde, når kilemuffehalvparten anbringes under/over PVC-kapperøret. Samtidig er der stor risiko for at fugebåndsenderne bliver trukket ned mellem kilemuffehalvparterne og PVC-kapperøret, således at der opstår utæthed.

Ad IV

Se JTI brev dateret 1985.03.18

Vedrørende fugebåndenes vedhæftningsevne på de pågældende materialer har vi lavet en række undersøgelser som følger.

a. Med PVC-rørstykke, kilemuffe og fugebånd tempereret ved 5 grader C kan fugebåndet ikke binde på PVC og kilemuffe, idet der forekommer rimfrost på emnerne. Tæthedsprøve viser 100 utæthed.

b. Med kilemuffe og fugebånd tempereret ved 10 grader C kan fugebåndet, efter at være monteret, trækkes af kilemuffen og stadig bevare sin facon. Vedhæftningen er meget ringe.

c. Med kilemuffe og fugebånd tempereret ved 20 grader C kan fugebåndet, efter at være monteret, ikke trækkes af uden at ændre facon (blive længere og tyndere). Fugebåndet bliver klæbrigt, men kan stadig trækkes af kilemuffen.

d. Med kilemuffe, PVC-rør og fugebånd tempereret ved 50 grader C er vedhæftningen perfekt, men fugebåndet er vanskeligt at arbejde med. Efter en temperering på 20 grader C bliver bindingsevnen igen som beskrevet under c.

e. Med kilemuffe, PVC-rør og fugebånd monteret som beskrevet i C A/S's monteringvejledning og ved en temperatur på 20 grader C og eftervarmet i en ovn ved 50 grader C, og igen tempereret ved 20 grader C, er vedhæftningen 100 perfekt. Se foto nr. ........

Ad V .............................

Det anvendte rørsystem er konstrueret således, at ekspansionen af stålrørene forløber, uden at kapperøret flytter sig i jordlagene, og alene derfor må vi anse muligheden for, at eventuelle temperatursvingninger har haft nogen indflydelse på de konstaterede utætheder, er udelukket.

Den allerede påbegyndte tæring af stålrørene har givetvis været bremset noget i den forløbne periode, men til gengæld må vi regne med, at tæringerne har accelereret i takt med, at temperaturen er forøget, idet når korrisionen er bestemt af iltdiffusionen, kan man regne med, at jerns korrisionshastighed fordobles for en temperaturstigning på ca. 30 grader C.

Ved temperaturer under ca. 60 grader C er polyurethanskummets (isoleringens) vandoptagelsesevne meget lav, hvorimod den forøges kraftigt ved temperaturer fra ca. 80 grader C.

Polyurethanskummet består af en række celler hvori der dels kan være freon og dels noget CO2.

Når vandet forbindes med CO2 sker følgende reaktion, som giver kulsyre: *FIGUR***

Kulsyre, ilt og fugtigvarmt klima fremmet korrosionen voldsomt.

KONKLUSION

==========

Ad I

De undersøgte muffesamlinger har været utætte. ........................

Ad II

Muffesamlingerne er ikke udført som beskrevet i monteringsvejledningen fra C A/S, gældende på lægningstidspunktet.

Ad III

Afvigelserne er beskrevet under afsnittet omfattende undersøgelser Ad II og III, men der er tale om fejlagtig montage af fugebånd.

Ad IV

Der henvises til JTI brev dateret 1985.03.18 samt afsnittet i nærværende rapport omfattende Ad IV.

Ad V

Det er ikke vor opfattelse, at temperaturforholdene har haft indvirkning på skadernes opståen.«

I den ad spørgsmål IV nævnte skrivelse af 18. marts 1985 har instituttet udtalt

»For bevisførelse af, om den anvendte tætningsmetode, rigtigt udført, kan sikre et tæt system, anser vi det for nødvendigt med en række »FULDSKALA« forsøg suppleret med indivdiuelle funktionsprøvninger. Der er tale om et projekt i størrelsesordenen 1/2 mill. kr., men det er vores erfaring, at den omtalte tætningsmetode med Kilemuffen kan gøres tæt såfremt producentens monteringsanvisning følges nøje.

Kilemuffen er i realiteten meget let at montere, men det har vist sig i praksis, at det under »normale« vejrligs- og jordbundsforhold er særdeles vanskeligt at udføre en god samling. Netop fordi der let kan opstå fejlmontage af den ene eller anden karakter, bliver det ofte grundvandstanden eller dræningsforholdene der afgør om der siver vand ind gennem samlingen, ............................'

Skønsmandens erklæring, dateret 14. maj 1985, er sålydende

»Spørgsmål 1

Er de udførte rørsamlinger etableret i overensstemmelse med C A/S's monteringsvejledning og de i kontraktgrundlaget angivne forskrifter.

Svar

Idet der henvises til erklæringsbilag 5 skønnes det, at rørsamlingen ikke er etableret i overensstemmelse med C A/S's monteringsvejledning. I kontraktgrundlaget er angivet i »Særbetingelser« side 1 pkt. 2 Supplerende dokumenter under pkt. 4: Prærørsfabrikantens montageforskrifter. Disse er identiske med C A/S's monteringsvejledning og skønnes derfor heller ikke overholdt.

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, spørges derhos

På hvilke punkter afviger de udførte rørsamlinger fra det foreskrevne, og kan afvigelserne karakteriseres som mangler ved det udførte arbejde.

Svar

Der henvises ligeledes til erklæringsbilag 5, hvoraf afvigelserne fra den foreskrevne samlingsprocedure fremgår. Disse skønnes at kunne karakteriseres, som mangler ved det udførte arbejde.

Spørgsmål 3

Hvilken betydning har de konstaterede afvigelser?

Det ønskes navnligt oplyst, hvorvidt afvigelserne indebærer, at ledningsanlægget må forventes at have en kortere levetid end tilsvarende korrekt udførte anlæg, og i bekræftende fald hvilken kortere levetid, der skønnes at være tale om.

Svar

De konstaterede afvigelser vil medføre risiko for ledningsbrud efterhånden som det i samlingerne konstaterede vandindhold vil forårsage gennemtæring af medierørene. Normallevetiden for korrekt udførte anlæg vurderes til mindst 25 år, mens de konstaterede utætte samlinger vil medføre idelige brud på medierørene fra nu af og indtil udbedring har fundet sted.

Spørgsmål 4

Kan de konstaterede afvigelser afhjælpes, og i bekræftende fald hvorledes og for hvilken udgift.

Svar

........................... skønnes det, at samlingerne på lige rørstrækninger kan retableres med reparationsmuffer til en pris af kr. 1200.- excl. moms pr. sted (2 stk.), mens nødvendig totaludskiftning af faconstykker (tee-stykker, z-bøjninger etc.) kan udføres for kr. 6000.- excl. moms.

Tillægsspørgsmål A .

Er der fejl i konstruktionen af kilemufferne?

Svar

Uden en tidskrævende og kostbar undersøgelse kan spørgsmålet ikke besvares med sikkerhed. Det skønnes dog, at den i 1980 anvendte kilemuffekonstrauktion ikke var behæftet med fejl.

-Tillægsspørgsmål B

Er det sædvanlig praksis ved et arbejde som det foreliggende, at anvende disse kilemuffer i 1980 - og i dag?

Svar

I 1980 var »Forskrifter til fjernvarme« DS 448 (fjernvarmenormen) endnu ikke trådt i kraft. Dette skete i juli 1982. Før dette tidspunkt var det sædvanlig praksis at anvende såvel de foreliggende kilemuffesamlinger , som andre samlingsmetoder. Efter normens ikrafttræden vil kravet til samlinger i et rørsystem som dette være betinget af lægningsforholdene (lægningsklassen).

Denne skønnes her at være 3 a 4, hvilket kræver anvendelse af samlinger med dobbelt tætning. Det ville i dag ikke være sædvanlig praksis ved et arbejde som det foreliggende at anvende disse kilemuffer. De ville ikke opfylde fjernvarmenormen.

Tillægsspørgsmål

Kan eventuelle mangler ved rørsystemet skyldes temperaturforløbet i anlægget fra dettes udførelse i januar 1981, indtil den første bruger blev tilsluttet i oktober 1983?

Svar

Under henvisning til erklæringsbilag 5 skønnes det, at temperaturforløbet i anlægget ikke er årsag til de konstaterede mangler ved rørsystemet.'

I en tillægserklæring, dateret 29. juli 1985, har skønsmanden udtalt

»Tillægsspørgsmål 1

Blev der ved de af skønsmanden foretagne undersøgelser, herunder de undersøgelser, som skønsmanden har ladet foretage med bistand af Jydsk Teknologisk Institut, konstateret rust- og tæringsangreb på medierørene.

Svar

Ja

Tillægsspørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende spørges dernæst

Er det som følge af nævnte angreb og af hensyn til opnåelsen af en rimelig levetid på medierørene nødvendigt at udskifte medierørene helt eller delvist.

Ved besvarelsen af spørgsmålet bedes skønsmanden tage hensyn til, at det under skønsforretningen i marken kunne konstateres, at isoleringsmaterialet omkring medierørene var vådt, og at der var vand i muffesamlingerne.

Såfremt udskiftning af medierørene er nødvendig helt eller delvis, ønskes omkostningerne i forbindelse hermed oplyst.

Svar

Som nævnt i svaret på spørgsmål 4 i skønserklæringen af 1985.05.14 skønnes det, at samlingerne på de lige rørstrækninger kan retableres ved anvendelse af reparationsmuffer. Dette medfører ikke udskiftning af medierørene, hvilket ikke skønnes nødvendigt, da samtlige besigtigede samlinger af denne type kun var overfladisk rustangrebet. Dette forhold har dog ikke været nærmere undersøgt, men såvel den sagkyndige fra J.T. I. som skønsmanden mener ikke at have observeret alvorlige tæringsangreb i disse tilfælde. I retableringsprisen er medregnet en afrensning og rustbeskyttelse af medierører forinden påsætning af reparationsmuffen.

Stadig under henvisning til besvarelsen af spørgsmål 4 skønnes det, at totaludskiftninger af faconstykket indebærer udskiftning af tæringsangrebne medierør i fornøden udstrækning.

Omkostningerne fremgår af besvarelsn af spørgsmål 4.«

Endelig har skønsmanden i en uddybende besvarelse af spørgsmål 4 den 4. november 1985 udtalt

»Det blev oplyst, at sagsøger ved retableringen havde anvendt 527 stk. reparationsmuffer, 67 stk. bøjninger og 36 stk. teer. Til udskiftning af bøjninger anvendes 2 stk. muffer og til teer 3 stk.

Besvarelsen af spørgsmål 4 andrager derfor: 51,5 stk. totaludskiftnig a kr. 6000,- kr. 309.000,~

142,5 stk. Lige-rør-samling a kr. 1200,- kr. 171.000,~ ------------~

Ialt exclusive moms kr. 480.000,~

Under afhjemlingen har skønsmanden forklaret, at det navnlig var monteringen af tætnings- eller fugebåndene, der ikke var i overensstemmelse med vejledningen, idet enderne af fugebåndene var forskudt i forhold til hinanden. På sådanne steder kunne vand trænge ind. Vejledningens forskrifter er teoretisk rigtige, men særdeles vanskelige at følge i praksis, navnlig når monteringen skal udføres under uheldige vejrforhold og/eller vanskelige lægningsforhold. Hvis monteringsarbejdet skal foregå om vinteren, bør der gøres opmærksom på den hermed forbundne betydelige risiko. At udføre arbejdet i telt vil være en væsentlig forbedring. I 1979-80 ville skønsmanden ikke have afstået fra at udføre et sådant arbejde om vinteren. Det er ikke kilemufferne, der er årsag til skaderne. Det er fugebåndene, der ved sammentrykningen og eventuel varmepåvirkningen skal give tætning. Ved adskillelse af rør og muffe for undersøgelse kan der efterlades båndrester på både rør og muffe. Det er atypisk, at der ikke straks sættes vand på et nyt fjernvarmenet. Monteringsvejledningen indeholdt intet om, at emnerne skulle forvarmes af hensyn til fugebåndenes vedhæftning. Løgstørrør havde nok i slutningen af 1979 et lidt dårligere ry end andre, men det kan skyldes, at Løgstørrør dengang anvendtes i større omfang end andre fabrikater. ICM-rør blev ikke i almindelighed betragtet som bedre end Løgstørrør.

Konsulent E, Jydsk Teknologisk Institus afdeling for vand- og afløbsteknik, som har udarbejdet de omhandlede erklæringer fra instituttet, har forklaret, at instituttet under arbejdets gang kun har udført det ene tilsyn, som er behandlet i erklæringen af 26. februar 1980, og det var bestilt af - eller blev i hvert fald betalt af - C A/S. Fugebåndene, der var lagt i muffeskålene i stedet for rundt om rørkappen, nåede ikke sammen i enderne. Han har set ca. 50 sådanne tilfælde i nærværende sag. Materialerne lå i terrænet under sne, utildækket og uden caps længe inden de skulle anvendes. Fygesne, regn eller sand kunne derfor komme ind i hulrummene i samlingerne. Anlægget burde ikke tage skade af at stå ubenyttet i ca. 1 år, men varme på systemet vil gavne fugebåndenes funktion. Disses tæthed skal dog ikke bero på varmen, men være til stede straks efter monteringen, idet rørene eventuelt ligger i vand, indtil der kommer varme på. Af de i 1985 undersøgte 16 muffer var kun en tæt. Kun en af mufferne blev trykprøvet. Sand og grus kan være kommet ind ved monteringen, men kan også være sivet ind med vandet ved en utæt muffe. Fra 1982 har C A/S anvendt dobbelt tætning på sine muffer.

Bygningskonstruktør F, Z-sted, har forklaret, at han, der dengang var ansat i B A/S, forestod byggepladsen som tilsynsførende. Baggrunden for skrivelsen af 7. november 1979, som han ikke direkte havde noget at gøre med, var sikkert, at B fra et tidligere stort fjernvarmearbejde i Århus havde erfaring for, at kilemufferne i Løgstørrør blev utætte. Problemet blev undersøgt af både B og C med bistand af Jydsk Teknologisk Institut, men uden resultat. Meningen med brevet var formentlig at klargøre, at arbejdet ikke kunne lade sig gøre med kilemuffer. Han kom næsten dagligt på byggepladsen. Netop fordi det var vinter, havde han sagt til montørerne, at de skulle være omhyggelige med samlingerne, kappeenderne skulle forvarmes og aftørres, inden de kom fugemassen på, og de måtte ikke nøjes med at støde enderne af fugebåndene sammen. Fugebåndene lå således på rørkappen, ikke i muffeskålene, og alle dem, han så, lå med overlapning af enderne. Han kontrollerede personligt i mange tilfælde samlingen, og de muffer, han har set, var i orden. Normalt ville man ikke have udført arbejdet på den årstid, når vinteren var som det pågældende år. B fandt det uheldigt, at der ikke - som det normalt sker - straks kom varme på anlægget for at udtørre eventuel fugt og få anlægget til at »lægge sig på plads«. Han husker ikke, om man gjorde kommunen opmærksom herpå.

Ingeniør i K kommune G, Y-by, har forklaret, at der ikke havde været nogen problemer med fjernvarmenettet i Z-vejkvarteret. B var imidlertid ikke glad for fortsat at projektere med Løgstørrør og var derfor begyndt at anvende ICM-rør. På grund af de gode erfaringer med Løgstørrør på Z-vej, og da det var praktisk kun at have en rørtype i fjernvarmenettet, ville kommunen imidlertid have Løgstørrør med i licitationen vedrørende Ø-vangen. Prisspørgsmålet spillede også en rolle. Han husker ikke, om indklagede fik kopi af skrivelsen af 19. november 1979, eller om indklagede blev orienteret om drøftelserne mellem kommunen, B A/S og C A/S, men indklagede var jo repræsenteret på mødet den 19. november 1979. Efter B's advarsel i brevet af 7. november 1979, lod man sig stille tilfreds med C's forsikringer i brevet af 19. s.m. Det har aldrig været kommunens intentioner, at JTI skulle føre »ekstra kontrol af hver enkelt samling«. Det må stå for mødereferentens egen regning, men kommunen har dog ikke gjort indsigelse mod referatet. B skulle føre tilsyn en gang om dagen. Klageren frigav uden forbehold entreprenørens garanti 1 år efter afleveringen. Man var ude at se på arealet, men der var jo intet usædvanligt. At der først blev sat vand på anlægget i januar 1981 skyldtes, at der mod forventning kun var blevet bygget ganske få ejendomme i området. Man fik på en forespørgsel til korrosionscentralen det svar, at der ikke kunne ske noget ved at lade anlægget stå uden vand et stykke tid. Man foretog sig fra kommunens side ikke noget efter modtagelsen af JTI's rapport af 26. februar 1980 og indklagedes skrivelse af 23. oktober 1980. Man havde jo en rådgivende og tilsynsførende ingeniør, og det måtte efter vidnets opfattelse være dennes hovedpine, hvis der var noget galt. Der er ikke foretaget den af skønsmanden foreslåede reparation af anlægget, men man har udskiftet defekte dele, når man i anden anledning har haft gravet op.

Direktør hos indklagede H, X-by, har forklaret, at han, der er faglært smed, har beskæftiget sig med fjernvarme i ca. 30 år, oprindelig som montør, senere som indehaver og leder af det indklagede selskab. Han havde både forud for og samtidig med arbejdet i K arbejdet meget med Løgstørrør med kilemuffer, men altid været vant til, at anlægget straks og successivt blev sat i drift. I det foreliggende tilfælde var det ham ligemeget, hvilken slags rør han skulle arbejde med. Han kendte B's skrivelse af 7. november 1979, men ikke C's brev af 19. s.m. De i K beskæftigede montører havde i lang tid forinden ikke arbejdet med andet end Løgstørrør. Han er først i 1984 blevet bekendt med, at der ikke straks kom vand på anlægget, men han havde »en lumsk anelse« om det. Efter kommunens reklamation i 1984 tilkaldte han C, og de gravede sammen nogle samlinger op og udskiftede mufferne. Han ved ikke, for hvis regning det skete.

Overmontør I, X-by, har forklaret, at han, der er uddannet rørlægger, har været overmontør hos indklagede siden 1977. Han har gennemgået kurser indenfor alle kendte rørfabrikater. I K førte han tilsyn for indklagede. De gange, han var på byggepladsen, blev fugebåndene lagt i muffeskålene, hvilket C var klar over skete på alle arbejdspladser, selv om det var i strid med vejledningen, som foreskriver anbringelse af fugebåndene på kapperørene. Fremgangsmåden blev fulgt, fordi det er nemmere at forvarme skålene. Han mener, det er uden betydning, om båndenes ender ligger forskudt for hinanden: det mases jo ud ved samlingen og opvarmningen af systemet. Rørene var ankommet til byggepladsen, inden det blev snevejr, og lå udækkede, men blev tildækket, da tilsynet forlangte det. Man har formentlig - her eller andetsteds - fortalt C A/S, at det er nødvendigt at forvarme om vinteren, men der er intet foreskrevet herom fra selskabets side.

Indklagede har efter aftale med klageren afstået fra at gøre forældelse eller for sen reklamation gældende.

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der ubestridt er konstateret vand navnlig i og ved mufferne og deraf følgende korrosion af rørene. Dette kan kun skyldes indklagedes udførelse af monteringsarbejdet, som efter skønsmandens og Jydsk Teknologisk Instituts erklæringer ikke er udført i overensstemmelse med C's monteringsvejledning. Indklagede har ikke godtgjort, at afvigelsen fra vejledningen var forsvarlig, og er derfor ansvarlig for de heraf følgende skader på ledningsnettet. Indklagede har desuden gjort for lidt med hensyn til opbevaring, rengøring og omhu ved monteringen af materialerne for at modvirke de vanskelige vejrforhold, hvorunder arbejdet blev udført. Det lå på forhånd klart for alle involverede, at arbejdet skulle udføres midt om vinteren, men ingen advarede klageren om de herved forventelige vanskeligheder, og indklagede - der ikke tog forbehold - var efter direktørens forklaring fortrolig med vinterarbejde.

Det kan ikke bebrejdes klageren, at man mod B's advarsel bestemte, at der skulle anvendes Løgstørrør. Dem havde man gode erfaringer med, og grundlaget for advarslen var uklart. Desuden blev man beroliget af C's skrivelse af 19. november 1979, og indklagede, hvis direktør deltog i møde s.d., gjorde ikke indsigelse mod at anvende Løgstørrør.

Det kan heller ikke bebrejdes klageren, at man intet foretog sig efter modtagelsen af Jydsk Teknologisk Instituts erklæring af 26. februar 1980. Anlægget blev afleveret i april s.å. uden indsigelse fra det rådgivende ingeniørfirma, og man fik i oktober s.å. en beroligende erklæring fra C A/S.

Endelig er det forhold, at der ikke af klageren blev sat vand på anlægget før i januar 1981, uden betydning, idet dette ikke er godtgjort at have haft nogen virkning i relation til anlæggets tæthed.

Til støtte for påstanden om frifindelse har indklagede gjort gældende, at indklagede ikke har udvist ansvarspådragende adfærd ved monteringsarbejdet, herunder anvendelsen af de valgte materialer. I sidstnævnte henseende er det ubestridt, at klageren imod sin tekniske rådgivers klare advarsler egenhændigt bestemte, at der skulle anvendes Løgstørrør, og selv forhandlede direkte med C A/S om de hermed forbundne problemer. Klagerens tilkendegivelse i mødet den 19. november 1979 om, at man til gengæld ville lade Jydsk Teknologisk Institut foretage ekstra kontrol af hver enkelt samling, blev aldrig efterlevet. Fejl og mangler, som måtte kunne henføres til anvendelsen af Løgstørrør, herunder disses eventuelle mindre egnethed til montering i vintervejr, er herefter indklagede uvedkommende, og indklagede har efter B's klare advarsel til klageren ikke haft pligt til at advare denne yderligere.

Der er ikke påvist udførelsesfejl i indklagedes arbejde. At fugebåndene er monteret i muffeskålene i stedet for - som foreskrevet i monteringsvejledningen - på rørkapperne er accepteret af C i notatet fra oktober 1980. At enderne på fugebåndene i nogle tilfælde måske ikke har været i kontakt med, men ligget forskudt for hinanden, er uden betydning, idet båndene, som i tværsnit er runde, vil blive mast ud i en bredde af 3-4 cm under kilemuffens samling, og - navnlig - når der kommer varme på anlægget. Dette måtte indklagede gå ud fra ville ske straks efter anlæggets færdiggørelse, hvorved også eventuel fugt i rørene ville være tørret bort. Ingeniør F's forklaring godtgør, at der har været arbejdet med særdeles omhu med muffesamlingerne og herved er udført en forvarmning, som var nødvendig af hensyn til fugebåndenes vedhæftning, men som ikke desto mindre var uomtalt i monteringsvejledningen.

For det tilfælde, at voldgiftsretten skulle finde indklagede ansvarlig for manglerne, gøres det gældende, at det påståede erstatningsbeløb må nedsættes på grund af egen skyld hos klageren - ved det ensidige materialevalg, ved utilstrækkeligt tilsyn og ved den uvarslede forsinkelse med påsætning af vand - og klagerens passivitet ved intet at foretage sig i ca. 4 år efter Jydsk Teknologisk Instituts alarmerende udtalelse af 26. februar 1980, hvilket blandt andet har medført, at indklagede har mistet enhver regresmulighed. Ved erstatningens fastsættelse må der endvidere tages hensyn til, at anlægget blev afleveret i april 1980 og har være funktionsdygtigt lige siden, samt at man ved at tilkende en erstatning svarende til skønsmandens udskiftningsforslag i betydeligt omfang ville give klageren »nyt for gammelt«.

Voldgiftsretten skal udtale

Det lægges som ubestridt til grund, at der i et stort antal muffesamlinger er trængt vand ind, som har medført en begyndende korrosion af fjernvarmerørene.

Efter erklæringerne fra skønsmanden og Jydsk Teknologisk Institut findes det godtgjort, at indklagedes folk under ledningsarbejdets udførelse ikke har fulgt rørfabrikkens monteringsvejledning blandt andet med hensyn til placeringen af fugebåndenes ender, og at dette har muliggjort vandindtrængen.

Indklagede findes herefter ansvarlig for de derved opståede skader.

Det må efter skønsmandens forklaring og Jydsk Teknologisk Instituts erklæring af 18. marts 1985 lægges til grund, at korrekt samling af mufferne til Løgstørrør er vanskelig af gennemføre under vejr~ og lægningsforhold som dem, også klageren måtte forudse i denne sag.

Når herefter henses til, at klageren mod den rådgivende ingeniørs advarsel insisterede på anvendelse af dette rørfabrikat uden at iværksætte den i mødet den 19. november 1979 tilkendegivne ekstra kontrol af muffesamlingerne, at klageren forholdt sig passiv i mere end 4 år efter modtagelsen af Jydsk Teknologisk Instituts alarmerende erklæring af 26. februar 1980 og derved afskar indklagede fra regres mod rørleverandøren, samt at klageren uden forudgående underretning til indklagede og i strid med sædvanlig praksis undlod at sætte vand og varme på anlægget i næsten et år efter dets færdiggørelse, hvilket ikke kan udelukkes at have medvirket til skaden, findes klageren selv at måtte bære en del af det lidte tab. Ved dettes opgørelse bør der endvidere tages hensyn til, at klageren nu har haft et funktionsdygtigt anlæg til rådighed i næsten 8 år, svarende til ca. en trediedel af et fjernvarmeanlægs normale levetid.

Efter en samlet vurdering af disse forhold, og idet erstatningsbeløbet tilkendes uden tillæg af moms, da klageren er momsregistreret, findes indklagede til klageren at burde betale 160.000 kr. med renter som nedenfor anført.

Trods sagsgenstandens begrænsede størrelse er der af klageren afholdt konstateringsomkostninger på 128.435 kr. excl. moms, advokatomkostninger og eget arbejde (32.089 kr.), heraf til Jydsk Teknologisk Institut 93.520 kr. Klageren har påstået omkostningsbeløbet + dækning af eget arbejde betalt af indklagede som sagsomkostninger. Efter sagens udfald forholdes der med sagens omkostninger som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes

Indklagede, A A/S, X-by, skal inden 14 dage efter denne kendelses modtagelse til klageren, K kommunale varmeforsyning, betale 160.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 3. april 1986, indtil betaling sker, og til delvis dækning af konstateringsomkostninger 64.200 kr.

Iøvrigt betaler ingen af parterne sagsomkostninger til den anden part.

Voldgiftsrettens omkostninger betales af parterne in solidum, i det indbyrdes forhold med to trediedele af klageren og en trediedel af indklagede, efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

København den 25. februar 1988

Leif Egeskjold Thorkil Pape John Hartwig

P.v.c.

G. Stark

En entreprenør blev anset ansvarlig for skader opstået ved vandindtrængen i muffesamlinger, muliggjort fordi rørfabrikkens monteringsvejledning ikke fulgtes under ledningsarbejdets udførelse. Klageren fandtes dog at måtte bære en del af det lidte tab, fordi klageren mod rådgiverens advarsel insisterede på anvendelse af rørfabrikatet uden den tilkendegivne ekstra kontrol, forholdt sig passiv i mere end 4 år og undlod at sætte vand og varme på anlægget i ca. 1 år efter færdiggørelsen. Endelig blev der taget hensyn til, at klageren havde haft et funktionsdygtigt anlæg i næsten 8 år.