Tvist om opgørelse af mellemværende mellem bygherre og entreprenør på grund af mangler,dagbod mm. (* 1)

Tvist om opgørelse af mellemværende mellem bygherre og entreprenør på grund af mangler,dagbod mm. (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C 1434

K A/S

mod

A KS

I 1983-84 lod indklagede, A KS, som bygherre opføre et centrallager i Kolding. I henhold til accept af 3.maj 1983 udførte klageren, K A/S, betonentreprisen for en samlet entreprisesum på 22.270.000 kr.

Ved aflevering forelå en række mangler, og indklagede tilbageholdt i den anledning af entreprisesummen et beløb på 1.381.259 kr. 30 øre, som ud over mangler skulle dække dagbod.

Da parterne ikke ved forhandling har kunnet nå til enighed om opgørelse af deres mellemværende, anmodede klageren den 11. april 1984 Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed om udmeldelse af en skønsmand til at besvare en række spørgsmål om fugningen af gulvet.

Ved klageskrift af 30. august 1984 har klageren endvidere indbragt sagen for en i henhold til Voldgiftsnævnets regler nedsat voldgiftsret bestående af direktør, ingeniør Knud Christensen, projektleder, civilingeniør T. Boe Larsen og højesteretsdommer J. Bangert med sidstnævnte som formand.

Klageren har påstået indklagede dømt til at betale 1.654.734 kr. 60 øre med sædvanlig procesrenter fra den 27. juli 1984.

Klageren har opgjort kravet således

1. Tilbageholdt ialt 1.381.259 kr. 60 øre 2. Udgift til garanti i perioden 10. februar 1985 til 22. september 1987 85.200 kr. 00 øre 3. Udskiftning af fuger 188.275 kr. 00 øre -------------------- 1.654.734 kr. 60 øre --------------------

Indklagede har påstået frifindelse og har nedlagt en række selvstændige påstande. Indklagede har foreløbig opgjort modkravene til 2.095.511 kr. 40 øre.

De spørgsmål, hvorom voldgiftsretten har skullet træffe afgørelse, har været: dagbod, mangler ved fuger, ved gulve, omkostninger for indklagede, frigivelse af klagers sikkerhedsstillelse og klagers garanti for arbejde.

Klageren har under sagen adciteret Anpartsselskabet X som har leveret den anvendte fugemasse, og som ved retten i Århus havde anlagt sag mod klageren til betaling af leverancen. Uoverensstemmelsen mellem disse parter er forligt i overensstemmelse med voldgiftsrettens tilkendegivelse.

Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af klagerens afdelingeschef B, direktør C, Y-firma, direktør D, ingeniør E og ingeniør F, Z, civilingeniør A. Brandt, Jysk Teknologisk Institut, civilingeniør Peter Svane, Teknologisk Institut, ingeniør Ove Steiniche, Jysk Teknologisk Institut og skønsmanden, arkitekt Jørgen Jensen.

Vedrørende hovedkravet

Indklagede har ikke bestridt størrelsen af det tilbageholdte beløb, men har gjort gældende, at han har modkrav, der langt overstiger dette beløb. Om de to andre poster i hovedkravet henvises til nedenfor.

Vedrørende dagbod.

Indklagede har påstået klageren pålagt dagbøder med 182.160 kr., subsidiært erstatning på 19.983 kr. 60 øre.

Klageren har påstået frifindelse.

Der er enighed mellem parterne om, at det samlede arbejde blev afleveret den 10. februar 1984 i henhold til tidsplanen.

I henhold til fællesbetingelsernes § 19 medfører forsinkelser i forhold til arbejdsplanen, at entreprenøren må betale en dagbod på 1 0/00 pr. dag af entreprisesummen. Det fremgår af byggemødereferatet uge 49 af 14. december 1983, at forskellige arbejder vedrørende råentreprisen ikke var afsluttet, herunder pudsearbejde, som skulle være afsluttet i uge 48, og at der pålægges dagbøder, der er gældende, indtil de pågældende aktiviteter er afsluttet. Af byggemødereferat uge 51 af 23. december fremgår, at pudsearbejder i det væsentlige var afsluttet onsdag uge 50, hvorved dagbøder på denne aktivitet standses med samlet forsinkelse på 8 dage. I skrivelse af 12. januar 1984 meddelte byggeledelsen klageren, at der ville blive tilbageholdt 182.160 kr som dagbøder i acontobegæring. Klageren protesterede i skrivelse af 23. januar og fremhævede, at man ikke kunne anerkende tilbageholdelsen af 182.160 kr. som dagbøder på en aktivitet med en værdi af 175.000 kr.

Klager har anført, at mellemfristen var flyttet 4 uger på grund af vejrlig, men slutfristen var ikke rykket. Når man skal indhente en forsinkelse på 4 uger, kan arbejdsplanen ikke overholdes så nøje. Det er ikke praksis at give dagbod for overskridelse af mellemfrist, når slutfrist overholdes, og i øvrigt er overskridelsen bagatelagtig. Der kan i hvert fald ikke samtidig kræves dagbøder og erstatning for udgifter.

Indklagede har anført, at klageren har overskredet en mellemfrist, som berettiger til dagbøder. Det kan ikke være afgørende, at slutfristen blev overholdt, da dette skyldtes, at de øvrige entreprenører fremskyndede deres arbejde. Indklagede har i den anledning måttet betale tømreren 19.983 kr. 60 øre ekstra, som klageren i hvert fald må godtgøre.

Voldgiftsretten finder det ikke på grundlag af de foreliggende oplysninger tilstrækkeligt godtgjort, at indklagede er berettiget til at kræve dagbøder for overskridelse af mellemfristen, til trods for at hele arbejdet blev færdigt til tiden. Det findes heller ikke godtgjort, at ekstraudgiften til tømreren skyldes klagerens overskridelse af mellemfristen. Klageren frifindes derfor.

Vedrørende fuger.

Indklagede har påstået klageren tilpligtet at erstatte samtlige udgifter ved en effektiv afhjælpning af mangler ved fugerne og de som følge heraf opståede skader efter regning. I den foreløbige opgørelse har indklagede anslået udgifterne til 732.000 kr. incl. moms.

Klageren har påstået frifindelse og påstået sig tilkendt 188.275 kr. for afholdte udgifter til omlægning af fugerne.

Der var i arbejdsbeskrivelsen foreskrevet anvendelse af Porudan. Efter udførelsen af arbejdet blev dette kasseret. Klageren lod herefter arbejdet udføre af firmaet Y, men også dette arbejde blev kasseret.

Direktør D har forklaret, at den tyske fabrik på egen hånd havde kommet mere accellerator og hærder i den fugemasse, som anvendtes ved anden fugning.

Skønsmanden har i sine erklæringer og under afhjemlingen blandt andet givet udtryk for, at Porudan var egnet til det beskrevne arbejde, hvilket er understøttet af forklaringer af de ingeniører, som i forbindelse med sagen har foretaget forsøg med fugemassen.

Om årsagen til, at den først nedlagte fugemasse måtte udskiftes, har skønsmanden udtalt, at der kan være flere årsager, fugtig beton, manglende primning, dårlig rengøring inden fugning, mangelfuld tømning af hærderflaske, utilstrækkelig omrøring og for lav temperatur under fugning. Om de enkelte af disse årsager har skønsmanden udtalt, at det ikke kan udelukkes, at hærderen i fugemassen er blevet påvirket af fugt, og at udtørringstiden har været for kort. Der burde have været udført en omhyggelig primning. Diamantskåret fuge i korodur må betegnes som glat flade, hvor primning er nødvendig, og der var leveret primer. Det kan ikke udelukkes, at rengøringen har været for dårlig. Der var tydelige spor af sandkorn på de optagne fugeprøver. Derimod er det ikke muligt at vurdere, om der har været tilsat tilstrækkelig hærder, og om omrøring har været tilstrækkelig. Temperaturen har næppe spillet nogen rolle.

Om årsagen til, at den anden fugning ikke lykkedes, har skønsmanden givet udtryk for, at den må antages at være mangelfuld afrensning og primning.

Skønsmanden har endvidere besvaret en række spørgsmål om, hvorvidt der kan antages at have været fejl ved fugemassen og om Porudans vejledning i brugen.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at der fortsat foreligger mangler. Entreprenøren er alene ansvarlig herfor, hvadenten der er tale om udførelsesfejl eller materialefejl. Hvad angår udførelsesfejl, har klageren undladt at efterkomme tilsynets påtale om primnig. Klageren, der har leveret fugemassen, må hæfte for eventuelle fejl ved denne. Han har ikke taget noget forbehold med hensyn til produktet og har accepteret 10 års garanti for fuger.

Klageren har anført, at der ikke foreligger udførelsesfejl. Porudans vejledning er fulgt. Anvisningen foreskriver kun, at der eventuelt skal ske primning. Der er tale om et ikke afprøvet produkt, og blandingsforholdet var forkert angivet. Risikoen herfor må påhvile bygherren, som har foreskrevet produktet. Den ved omfugningen anvendte fugemasse udskilte en olieholdig væske og kunne ikke holde i nogen af siderne. Det må derfor antages, at der har foreligget en fabrikationsfejl.

Voldgiftsretten finder, at det må lægges til grund, at der fortsat er mangler ved fugerne. Det foreskrevne produkt anses egnet til formålet, og der foreligger derfor ikke projektfejl. Årsagen til, at den første fugning ikke lykkedes, må antages at være udførelsesfejl, hvilket klageren selv hæfter for. Der kan derfor ikke gives ham medhold i kravet på betaling for den anden fugning. Årsagen til, at heller ikke den anden fugning lykkedes, må antages, dels at være udførelsesfejl, dels at fabrikken havde tilsat ekstra accellerator og hærder, hvilket klageren ikke var underrettet om. Da klageren har leveret produktet, må han i forhold til bygherren også bære risikoen for dette.

Klageren er herefter pligtig at betale erstatning for udbedring af manglen. Voldgiftsretten kan ikke pålægge klageren at betale den udbedring, som indklagede lader foretage efter regning.

Ved fastsættelse af det beløb, som klageren skal betale, skal tages hensyn til udgifterne ved selve fugningen, ny skæring og optagelse af den gamle fuge samt tilsyn hermed. Beløbet hertil fastsættes til 400.000 kr. + moms.

Vedrørende gulve.

Indklagede har påstået klageren tilpligtet efter regning at betale omkostningerne ved en effektiv afhjælpning af de mangler, som konstateres ved et forudgående skøn. I den foreløbige opgørelse har indklagede anslået beløbet til 366.000 kr. incl. moms.

Klageren har påstået frifindelse.

Der blev ikke fundet mangler ved korodurgulvet ved afleveringsforretningen den 8. februar 1984, men i en skrivelse af 27. september 1984 reklamerede indklagede over gulvet i lagerhallen. Det anføres, at koroduren ikke har haft tilstrækkelig vedhæftning til underbeton og er blevet knust.

Klageren fik hos Jysk Teknologisk Institut bekræftet, at injicering ville være godt. Han gik først hele gulvet efter og derefter foretoges en ny gennemgang af det areal, hvor der ikke var henstillet varer.

Ingeniør E har forklaret, at der efter injiceringen ikke er konstateret væsentlige nye skader.

Ingeniør Ove Steiniche fra Jysk Teknologisk Institut har undersøgt gulvet den 15. september 1986. Han har i en erklæring af 22. september udtalt, at han ved undersøgelse af 10 tilfældigt udvalgte felter, hvoraf dog ekstra mange felter i kørebanerne, konstaterede vedhæftningsbrud i 4 felter, og at der i to af disse var mere end 2 brud. Han har besvaret følgende spørgsmål således

»a. Har vedhæftningsbruddet mellem korodurbelægningen og underbetonen givet anledning til skader på nævnte belægning?

Svar

En besigtigelse af tilfældigt udvalgte områder af gulvfladen viste ikke skader, der sikkert kan tilskrives vedhæftningsbrud.

b. Vil mindre arealer med vedhæftningsbrud give anledning til fremtidige skader?

Svar

Mindre arealer som de konstaterede uden eller med mangelfuld injicering vil næppe tage skade. Det kan ikke sikkert udelukkes, at arealerne ved truckkørsel vil vokse for til slut at revne. Arealer med både vedhæftnigsbrud og revner, som vi fandt nogle enkelte af, kan få knusning langs revnekanterne ved truckkørsel.

c. Vil nye områder med vedhæftningsbrud opstå?

Svar

Da størstedelen af svindet er overstået, mener vi, at sandsynligheden for, at der opstår nye områder med vedhæftningsbrud, er ret begrænset.«

I en erklæring af 9. januar 1987 har ingeniør Steiniche yderligere besvaret følgende spørgsmål

» Spørgsmål 1

Er det nødvendigt at efterinjicere gulve yderligere i områder, hvor der ikke tidligere er efterinjiceret (områder, hvor pallevarer er oplagret, jf. tilsynsnotat nr. K 45)?

Svar

Såfremt sådanne områder i fremtiden skal bruges på anden måde til fx truckkørsel, injiceres skrukke arealer med en diameter større end 250 mm.

Spørgsmål 2

Vil de resterende skrukke arealer i gulvet være uden betydning for gulvets holdbarhed fremover?

Svar

Der henvises til vort svar på spørgsmål b i rapport af 22. september 1986, som hviler på et skøn, der vanskeligt yderligere kan præciseres.

Arealer med både vedhæftningsbrud og revner bør repareres både ved anvendelse som nu og ved ændret anvendelse af lagerhallen.

Spørgsmål 2.1

Ved fortsat anvendelse af lagerhallen som nu?

Svar

I betragtning af, at hallen nu har været anvendt i tre år, er risikoen for nye skader nærmest den samme, som hvis gulvet havde været helt i orden.

Spørgsmål 2.2

Ved ændret anvendelse af lagerhallen med nye køregange?

Svar

Hvis nye arealer tages i brug til truckørsel, kan der opstå skader.

Spørgsmål 3

Forventes der skader på gulvet som helhed fremover p.g.a. manglende vedhæftning mellem korodur og underbeton?

Svar

Skønsmæssigt nej, når der ses bort fra de forbehold, der følger af svarene på spørgsmål 1 og 2.«

Indklagede har anført, at gulvet var behæftet med mangler, og at der er foretaget delvis afhjælpning heraf. Den eneste rigtige afhjælpning havde været en total omlægning af gulvet. Gulvet er fortsat behæftet med mangler, idet kun ca. 50% af arealet er efterinjiceret, medens den del, der er dækket af paller, ikke er gennemgået. Der er betydelig tvivl om effektiviteten af den foretagne afhjælpning, herunder gulvets værdi og holdbarhed. Klageren må være pligtig at betale indklagedes udgifter til afhjælpning, herunder udgiften til indklagedes eget personale under afhjælpningen, teknisk og juridisk bistand samt værdiforringelse af gulvet. På grund af den usikkerhed, der foreligger med hensyn til omfanget af yderligere afhjælpning, bør der foretages syn og skøn til belysning heraf.

Klageren har erkendt, at gulvet har været behæftet med mangler, men det er efter den afgivne erklæring meget lidt sandsynligt, at der vil opstå yderligere skader. Gulvet må derfor nu betragtes som uden mangler. Klageren må modsætte sig, at sagen nu udsættes på foretagelse af syn og skøn.

Voldgiftsretten finder det muligt at træffe afgørelse om gulvene på det foreliggende grundlag, navnlig de to erklæringer fra ingeniør Steiniche. Det findes derfor unødvendigt at lade udmelde syn og skøn, jfr. § 16 i reglerne om behandlingen af voldgiftssager. Der er herved også lagt vægt på, at ingeniør Steiniches seneste erklæring er afgivet den 9. januar 1987, således at indklagede har haft god tid til at begære udmeldt syn og skøn, hvis han havde fundet dette nødvendigt.

Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at der ikke i øjeblikket findes skader af betydning. Det er derfor ikke godtgjort, at yderligere afhjælpningsarbejder er nødvendige. Indklagedes påstand om, at det skal pålægges klageren at betale effektive afhjælpningsforanstaltninger, som indklagede foretager, efter regning, kan alene af denne grund ikke tages til følge. Det, som indklagede kan kræve erstattet, er herefter i det væsentlige værdiforringelsen, dels i form af risiko for senere skader, dels på grund af udseendet samt et beløb som garanti for reparationen. Voldgiftsretten fastsætter dette beløb til 250.000 kr. + moms.

Vedrørende indklagedes omkostninger.

Indklagede har nedlagt påstand om, at klager tilpligtes at godtgøre indklagede samtlige omkostninger og tab som følge af mangler ved fuger, gulve, pumpebrønde for fyringsolie og dieselolie og andre dele af klagers entreprise, herunder omkostninger til ekstra teknisk bistand, ekstra mandskab, midlertidig flytning af lager, overarbejde, ekstra kørsel, advokatbistand m.v. samt værdiforringelse baseret på opgørelse ved samtlige afhjælpningsforanstaltningers afslutning.

Indklagede har foreløbig opgjort dette beløb til 733.527 kr. 80 øre incl. moms.

Klageren har påstået frifindelse.

Indklagede har i opgørelsen af 25. september 1987 specificeret kravet, som omfatter udgifter i forbindelse med oliepumpebrønde, til erklæring fra Jysk Teknologisk Institut, til Z for teknisk bistand i forbindelse med afhjælpning af mangler ved fuger og gulve, ved voldgiftssagen og i anledning af forlænget opførelesperiode, til advokatbistand samt indklagedes egne udgifter til lønninger m.v. i anledning af gulvafhjælpning. Indklagede har herudover anslået udgifterne til teknisk bistand ved endelig afhjælpning til 183.000 kr. og udgiften til syn og skøn vedrørende gulvene til 61.000 kr.

Indklagede har til støtte for påstanden anført, at der ved afleveringsforretningen var betydelige mangler. Indklagede indgik derfor på tilbageholdelse af ialt 950.000 kr., hvoraf de 600.000 kr. vedrørte fuger og 350.000 kr. andre mangler. Disse andre mangler er efterhånden afhjulpet, men det har påført indklagede betydelige gener og omkostninger, herunder til teknisk bistand, som klageren må erstatte.

Klageren har anført, at han ikke er ansvarlig for mangler ved oliepumpebrønde. Det kan heller ikke pålægges ham at betale udgifterne til Z, som er langt den største post. Bygherren skal yde tilsyn, hvilket også må gælde tilsyn ved afhjælpning af mangler og i forlænget byggeperiode. Teknisk bistand under en voldgiftssag må den pågældende part selv bære. A's egne udgifter er et indirekte tab, som ikke kan kræves erstattet, og udgifter til advokatbistand er sagsomkostninger.

Voldgiftsretten finder det ikke bevist, at der har foreligget nogen fejl ved oliepumpebrønde, som medfører pligt for klageren til at erstatte dette beløb. Udgifterne til Jysk Teknologisk Institut, til Z for bistand ved voldgiftssagen og til advokat må anses for sagsomkostninger, som ikke kan kræves særskilt erstattet. Det er heller ikke godtgjort, at indklagedes egne udgifter til løn m.v. er udgifter, som kan kræves betalt af klageren. Derimod findes klageren at burde betale et beløb til teknisk bistand ved de foretagne afhjælpninger vedrørende gulv og fuger. Beløbet fastsættes skønsmæsigt til 40.000 kr.

Vedrørende klagers garanti.

Indklagede har påstået klageren tilpligtet inden en af voldgiftsretten fastsat frist at udlevere til indklagede de af entreprisekontrakten omfattede garantidokumenter for betonentreprisen (jfr. entreprisegrundlaget beskrivelse nr. 2 pkt. 7.4.73 vedrørende membranisoleringens holdbarhed og tæthed, pkt. 7.4.77 og 7.4.78 vedrørende fugearbejdets materialer og udførelse og pkt. 7.4.85 vedrørende gulvkonstruktionens og gulvbelægningens opbygning og holdbarhed).

Klageren har påstået frifindelse.

Klageren har til opfyldelse af kravet om garanti fremsendt forskelllige garantibeviser fra sine underentreprenører. Indklagede har krævet garanti fra klageren selv. Hvad særligt angår garantien for gulvet, krævedes, at entreprenøren skulle bære det fulde ansvar for gulvkonstruktionens og gulvbelægningens opbygning og holdbarhed og garantere herfor i 10 år. Garantien skulle være ledsaget af en økonomisk sikkerhed. Efter at bygherren havde ændret gulvbelægningen til korodurbelægning, anførte klageren i sit tilbud, at bankgarantien ville medføre en merpris på 286.000 kr. Indklagede ønskede herefter ikke bankgarantien.

Voldgiftsretten finder, at entreprenøren, som i henhold til betingelserne skal stille garanti, principielt ikke kan opfylde dette med en garanti fra en af ham antagen underentreprenør. Der må derfor gives indklagede medhold, for så vidt angår garantien for membranisoleringen og fugebånd mellem gulvelementer. Med hensyn til garantien for gulvfuger skal disse ikke længere udføres af klageren, og der kan derfor ikke pålægges ham garanti for de nye fuger. Hvad endelig angår garanti for selve gulvet, finder voldgiftsretten, at indklagedes tilkendegivelse om ikke at ønske bankgarantien kan misforstås som et ønske om overhovedet ikke at kræve garantien. Under hensyn hertil og til, at der allerede er fastsat et beløb for værdiforringelse, som også omfatter risiko for yderligere skader, er der ikke grundlag for at pålægge klageren yderligere garanti.

Vedrørende klagers sikkerhedsstillelse.

Klageren har påstået indklagede tilpligtet at betale 85.200 kr.

Indklagede har påstået frifindelse.

Ifølge § 25, stk. 4 i fællesbetingelserne skulle sikkerhedsstillelsen frigives med halvdelen ved afleveringen og resten den 1. februar 1985 dog tidligst, når eventuelle fejl og mangler er rettet af entreprenøren.

Klageren har anført, at indklagede har været uberettiget til at tilbageholde både sikkerhedsstillelse og den resterende betaling. Han må derfor godtgøre klageren udgiften til sikkerhedsstillelse og den resterende betaling.

Indklagede har anført, at der fortsat har været mangler, og at der derfor ikke er grundlag for at frigive sikkerheden endsige betale udgift til sikkerhedsstillelse.

Voldgiftsretten finder, at der ikke oprindelig var noget til hinder for både at tilbageholde et beløb af entreprisesummen og fastholde garantien, men at der, efter at det var konstateret, at der ikke blev så store udgifter til udbedring, burde være foretaget enten udbetaling af entreprisesummen eller frigivelse af sikkerhedsstillelsen. Indklagede findes herefter at burde godtgøre klageren et skønsmæssigt fastsat beløb på 30.000 kr.

Klagerens tilgodehavende opgøres herefter således

Tilbageholdt entreprisesum 1.381.260 kr. Præmie for sikkerhedsstillelse 30.000 kr. ------------- 1.411.260 kr. Modkrav Fuger 400.000 kr. Gulve 250.000 kr. Omkostninger 40.000 kr. ----------- 690.000 kr. Moms 151.800 kr. 841.800 kr. -------------------------------------- 569.460 kr. -----------

Beløbet forrentes med sædvanlig procesrente fra den 27. juli 1984, hvorved bemærkes, at der ikke er gjort indsigelse mod renteberegningen.

Under hensyn til, at klageren har afholdt udgifterne til skøn, betaler indklagede i delvise omkostninger til klageren 40.000 kr.

Udgifterne til voldgiftsrettens behandling af sagen betales af klageren med 1/3 og af indklagede med 2/3.

T H I B E S T E M M E S

Indklagede, A K/S, skal til klageren, K A/S, betale 569.460 kr. med sædvanlig procesrente fra den 27. juli 1984 og i delvise sagsomkostninger 40.000 kr.

Indklagede frigiver endvidere sikkerhedsstillelse.

Klageren skal til indklagede udstede garanti i overensstemmelse med fællesbetingelserne for membranisoleringen og fugebånd.

Udgifterne til voldgiftsrettens behandling af sagen betales af klageren med 1/3 og indklagede med 2/3.

København, den 16. februar 1988

Knud Christensen

J.Bangert

T. Boe Larsen

P.v.c.

G. Stark

Bygherren, der havde tilbageholdt restentreprisesummen, fandtes ikke berettiget til at opkræve dagbøder for overskridelse af en mellemfrist, til trods for at arbejdet blev færdigt til tiden. Efter afhjælpning af mangler ved korodurgulvet fandtes der ikke i øjeblikket skader af betydning. Der fastsattes en skønsmæssig erstatning for værdiforringelsen, dels i form af risiko for senere skader, dels grundet udseendet samt et beløb som garanti for reparationen. Bortset fra garantiudstedelsen i henhold til fællesbetingelserne fandtes der ikke grundlag for at pålægge entreprenøren yderligere garanti.