Boligstøtte - tilbagebetaling - oplysningspligt

Boligstøtte - tilbagebetaling - oplysningspligt

»Ved skrivelse af 3. november 1987 (j.nr. 0171) har Sydthy Kommune klaget over Amtsankenævnet for Viborg Amt's afgørelse af 8. oktober 1987, hvorved nævnet ændrede kommunens beslutning om at kræve tilbagebetaling af en del af den boligstøtte, der er udbetalt til N.N. i perioden 1. januar - 31. december 1984.

Som meddelt ved skrivelse af 19. november 1987 har Boligstyrelsen sendt kommunens klageskrivelse samt sagens bilag til N.N. med anmodning om, at hans eventuelle bemærkninger hertil skulle fremkomme inden 4 uger. Boligstyrelsen har ikke modtaget bemærkninger fra den pågældende.

Det fremgår af Amtsankenævnets afgørelse af 8. oktober 1987, at den boligstøtte, som blev udbetalt i 1984, blev beregnet på grundlag af husstandens forventede fremtidige indkomst. Efterfølgende konstaterede kommunen, at den faktiske husstandsindkomst var godt 15.000 kr. større end forventet.

Baggrunden for indtægtsstigningen var hovedsagelig, at ansøgerens ægtefælle havde haft et sommerferiejob som hjemmehjælper, hvorved hun havde tjent knap 14.000 kr. i perioden 22. juni - 1. september 1984.

Baggrunden for, at Amtsankenævnet finder, der ikke er grundlag for at kræve tilbagebetaling af en del af den ydede boligstøtte, er, at indtægtsforøgelsen ikke er varig.

Boligstyrelsen skal i denne anledning meddele, at det fremgår af boligstøttelovens § 63, stk. 2, at Amtsankenævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.

Efter Boligstyrelsens opfattelse er det et spørgsmål af principiel betydning, om der ved afgørelsen af sager om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte kan lægges vægt på, om en stedfunden forhøjelse af den oprindelige beregnede husstandsindkomst er af væsentlig og varig karakter, hvorfor man har besluttet at tage sagen op til behandling.

Det fremgår af lovens § 38, stk. 3, at boligstøttemodtageren skal oplyse boligstøttekontoret om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

Det fremgår videre af den dagældende boligstøttelovs § 41, at såfremt ansøgeren har undladt at give meddelelse som omhandlet i § 38, stk. 3, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, som er oppebåret med urette.

Det er i tilslutning hertil i Boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982, pkt. 14.6, fastsat, at boligstøttemodtagere, som får udbetalt boligstøtte i forhold til socialindkomsten, skal have omberegnet boligstøtten, når den faktiske husstandsindkomst overstiger den beregnede husstandsindkomst med mindst 25% og mindst 15.000 kr. Såfremt boligstøtten er ydet i forhold til den forventede fremtidige indkomst, skal boligstøtten omregnes, når den faktiske husstandsindkomst overstiger beregningsgrundlaget med mindst 10.000 kr.

Det er Boligstyrelsens opfattelse, at en boligstøttemodtager efter § 38, stk. 3, har pligt til at give meddelelse om væsentlige indtægtsstigninger, uanset om der er tale om indtægter, som indtjenes over en kort periode, f.eks. i sommerferien.

Det optjente beløb indgår i den samlede skattepligtige indkomst for det pågældende år og hermed i husstandsindkomsten efter boligstøttelovens bestemmelser. Såfremt boligstøttemodtageren ikke har underrettet kommunen på det tidspunkt, hvor han var klar over, at husstandsindkomsten ville blive forøget, skal der således fremsættes tilbagebetalingskrav, hvis de beløbsmæssige betingelser herfor i øvrigt er opfyldt.

Hvis boligstøttemodtageren i løbet af året giver meddelelse om en væsentlig eengangsindtægt, har kommunen mulighed for at reagere, enten ved at foretage omberegning for den resterende del af året, hvor beløbet indgår og eventuelt indebærer, at boligstøtten stoppes, eller ved at kommunen meddeler, at boligstøtten for resten af året ydes a conto med forbehold om senere regulering.

I den foreliggende sag skal der således ske regulering fra det tidspunkt, hvor boligstøttemodtageren blev klar over, at hustruen ville få ansættelse som hjemmehjælper i sommerferien. Ved efterreguleringen skal det beløb, der er optjent i sommerferien, indgå i den indkomst, som husstanden har haft i resten af året, opgjort på årsbasis.

På baggrund heraf anmodes kommunen om at gennemgå sagen påny med henblik på fastsættelse af tilbagebetalingskravets størrelse.«

2. Der henvises til j.nr. 1987-439-9.

3. Til orientering.

pdv

eb

Ingen

En kommune havde krævet tilbagebetaling af en del af den boligstøtte, der var udbetalt til N.N. i perioden fra den 1. januar til 31.

december 1984, fordi den faktiske husstandsindkomst blev godt 15.000 kr. større end forventet (N.N's hustru havde haft sommerferiejob).

Amtsankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kræve tilbagebetaling, da indtægtsforøgelsen ikke var varig.

Styrelsen udtalte, at en boligstøttemodtager - efter styrelsens opfattelse - efter boligstøttelovens § 38, stk. 3, har pligt til at give meddelelse om væsentlige indtægtsstigninger, uanset om der er tale om indtægter, som indtjenes over en kort periode.

Styrelsen udtalte videre, at det optjente beløb indgår i den skattepligtige indkomst og dermed i husstandsindkomsten efter boligstøtteloven. Såfremt boligstøttemodtageren ikke har underrettet kommunen på det tidspunkt, hvor han blev klar over, at indkomsten ville blive forøget, skal der således fremsættes tilbagebetalingskrav, hvis de beløbsmæssige betingelser herfor i øvrigt er opfyldt.

I den konkrete sag skulle der herefter ske regulering fra det tidspunkt, hvor N.N. blev klar over, at hustruen ville få et feriejob. Ved efterreguleringen skulle det beløb, der var optjent i ferien, indgå i den indkomst, som husstanden havde haft i resten af året, opgjort på årsbasis.