Danske lønmodtagere i udlandet - ATP-bidrag.
Statutory Text (3 Articles)
Danske lønmodtagere i udlandet - ATP-bidrag.
Danske lønmodtagere udsendt til udlandet er omfattet af ATP-loven.
I anken blev det gjort gældende, at selskabet, der har udsendt de pågældende lønmodtagere alene formidler ansættelse af dansk personale til kontorer i de pågældende lande. Disse kontorer er selvstændige juridiske enheder, som lønmodtagerne indgår kontrakt med på stedet, medens lønadministrationen alene af praktiske grunde foregår i Danmark.
ATP oplyste, at danske lønmodtagere beskæftiget for danske virksomheders filialer i udlandet er omfattet af ATP-ordningen, medens danske virksomheders datterselskaber i udlandet betragtes som udenlandske virksomheder, der ikke har pligt (eller ret) til at betale for deres danske lønmodtagere. I den konkrete sag blev det oplyst, at det danske selskab er registreret i udlandet, idet dette krævedes efter landets lovgivning, at der nærmest var tale om et repræsentationskontor, der ikke var i besiddelse af nogen egenkapital, samt at de lokale kontrakter blot var afskrifter af den danske kontrakt.
ATP fandt, at kontoret i udlandet ikke efter dansk ret kunne anses for at være et datterselskab, idet der nærmest var tale om et repræsentationskontor, at det af ansættelseskontrakterne klart fremgik, at det var den danske virksomhed, der stod som arbejdsgiver, og at de pågældende lønmodtagere er udsendt til en stilling i et af de oversøiske lande.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet tiltrådte ATP's afgørelse om pligt til at betale ATP-bidrag for udsendte danske lønmodtagere. Udsendt til filialer i udlandet.
Ingen
Afgørelse om, at danske lønmodtagere beskæftiget i danske virksomheders filialer i udlandet er omfattet af ATP-loven.