Legislator Case Law & Legislation
W19885159225 DK

Leasing - forsikringsudgift. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 51592 Valid

Leasing - forsikringsudgift. (* 1)

A klagede for indkomståret 1982 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset ham for uberettiget til at fratrække et tab på leasede maskiner.

Det var oplyst, at klageren drev bogtrykkervirksomhed, og han havde hertil anvendt leasede bogtrykkermaskiner. De i sagen omhandlede maskiner var totalskadet ved en brand på virksomheden i foråret 1982. Klageren, som ifølge leasingkontrakterne var forpligtet til at holde maskinerne forsikrede og at betale leasingafgift for hele den tegnede periode, havde ikke tegnet en sådan forsikring, idet han havde været af den fejlagtige opfattelse, at udlejerne af maskinerne drog omsorg for forsikringerne. Som følge heraf måtte klageren i 1982 udrede 386.395 kr. til udlejeren. Ved indkomstopgørelsen for 1982 havde klageren herefter fratrukket 386.395 kr.

Skattemyndighederne havde lagt til grund, at det omhandlede tab ikke var fradragsberettiget udover leasingudgiften for perioden fra den 1. januar til den 30. april 1982, hvor maskinerne havde været i brug. Herefter var klagerens indkomst for 1982 bl.a. forhøjet med 386.395 kr. -30.066 kr., eller med 356.239 kr. Til støtte for ansættelsen havde skattemyndighederne anført, at den klageren overgåede skade ikke fandtes at være et udslag af normal driftsrisiko, idet skaden var forårsaget af klagerens egen undladelse af at holde maskinerne forsikrede.

Klageren påstod den selvangivne indkomst lagt til grund og anførte, at hans virksomhed var igangværende på skadestidspunktet, hvortil kom, at han var forpligtet til at betale ifølge kontrakten. Der var således tale om en naturlig driftsrisiko, og der var ikke grundlag for skattemyndighederne for at nægte ham fradrag for det lidte tab.

På grundlag af de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten at måtte være enig med klageren i, at de af ham betalte ydelser i anledning af maskinernes totalskade måtte anses for en fradragsberettiget udgift i forbindelse med hans erhvervsvirksomhed som bogtrykker.

Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat i overensstemmelse med klagerens påstand.

LV 1987, L 4.9.

Endelig adm. afgørelse 1988 51592 Valid

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 12, side 789

Endelig adm. afgørelse 1988 51592 Valid

En bogtrykker, der arbejdede med leasede maskiner i virksomheden, havde på grund af en fejlagtig opfattelse ikke tegnet forsikring for maskinerne, som han i henhold til leasingaftalen var forpligtet til.

Hans tab ved totalskade på maskinerne som følge af brand blev anset for en fradragsberettiget driftsudgift.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →