Anpartssalg - tab. (* 1)

Anpartssalg - tab. (* 1)

A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hans selvangivne indkomst for 1984 med 25.000 kr. i ikke godkendt fradrag for tab på anparter i B ApS.

Ved overenskomst i august 1983 havde klageren for 5.000 kr. solgt anparterne i ovennævnte anpartsselskab, hvori der var en anpartskapital på 30.000 kr. og et opsamlet skattemæssigt underskud på 150.094 kr.

Samtidig havde køberen overtaget en fordring på 128.518 kr., som klageren havde på selskabet, hidrørende fra indfrielse af selskabets kassekredit. Købesummen herfor havde udgjort 25.000 kr.

De stedlige skattemyndigheder havde omvurderet den indgåede aftale og antaget, at det samlede vederlag på 30.000 kr. alene havde vedrørt overdragelsen af anparterne, medens der ikke var betalt for den overdragne fordring. Der var henset til, at selskabets egenkapital var tabt, og at fordringen måtte anses for at have været værdiløs.

Klageren anførte, at det skattemæssige underskud i selskabet senest kunne udnyttes ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1984/85. Denne korte frist for frembringelse af overskudsgivende virksomhed havde betydet, at køberen havde så meget større interesse i at erhverve den omhandlede fordring, der ville muliggøre, at et beløb af denne størrelse med skattemæssig fordel kunne trækkes ud af selskabet uden nogen frist.

Endvidere anførte klageren, at en kursnedskrivning af fordringen til 0 efter dagældende praksis ville reducere det skattemæssige underskud i selskabet til ca. 22.000 kr., og det ville herefter ikke have været muligt at sælge anparterne.

Endelig anførte klageren, at der ikke havde foreligget interessesammenfald ved den indgåede aftale, idet køberen tværtimod måtte være interesseret i en højere anskaffelsespris for anparterne af hensyn til avance- eller tabsopgørelsen ved eventuelt senere salg eller ophør.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor klageren solgte anparterne i sit selskab, der havde drevet underskudsgivende virksomhed, og samtidig hermed sin fordring på selskabet, fandt Landsskatteretten, at de stedlige skattemyndigheder havde været berettiget til at anse betalingen for forlods at måtte dække anpartskapitalen, så langt denne rakte. Der var herefter ikke noget tab på anparterne og den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 12, side 784

I forbindelse med salg af anpartskapitalen på 30.000 kr. for 5.000 kr. i et selskab med underskud, blev solgt en fordring på 128.518 kr.

på selskabet for 25.000 kr. Hele salgssummen på 30.000 kr. blev anset for forlods at dække anpartskapitalen, således at fradrag for tab på denne blev nægtet.