Legislator Case Law & Legislation
W19885158025 DK

Personaleudgifter - repræsentantskabsmøde. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 51580 Valid

Personaleudgifter - repræsentantskabsmøde. (* 1)

A/S A Bank klagede over, at amtsligningsrådet for skatteårene 1984/85-1987/88, begge inkl., havde nægtet banken fradrag for udgifter til middage og udflugter i forbindelse med bankens repræsentantskabs sommermøde. De omhandlede udgifter havde udgjort henholdsvis 65.923 kr., 37.384 kr., 33.481 kr. og 40.084 kr.

Af de tilvejebragte oplysninger fremgik det, at repræsentantskabet, som vælges af aktionærerne på generalforsamlingen, har til opgave at udpege bankens bestyrelse, samt at godkende vedtægtsændringer og kapitaludvidelser. Repræsentantskabet afholder tre årlige møder, heraf det ene om sommeren, hvor bankens halvårsregnskab forelægges. I mødet deltager - udover repræsentantskabet - bestyrelsen, medlemmer af bankens direktion og enkelte af bankens ledende medarbejdere. Der var for sommermødet tale om et egentligt repræsentantskabsmøde, hvorefter der afholdtes en udflugt med middag med deltagelse af de tilstedeværende og deres ægtefæller. Der havde i de omhandlede skatteår været tale om udflugter til henholdsvis Provinsbankernes Kursuscenter i Silkeborg, Unionsbank i Flensborg, Farø Broen/Mogenstrup Kro samt udflugt til Helnæs/Assens.

Videre var det oplyst, at repræsentantskabets medlemmer vederlægges for deres hverv i banken.

Amtsligningsrådet havde med henvisning til de enkelte udflugters indhold fundet, at der overvejende havde været tale om arrangementer af selskabelig karakter, hvorfor udgifterne hertil ikke var anset for fradragsberettigede.

Bankens revisor anførte til støtte for sin påstand om godkendelse af fradrag som driftsudgifter, at det primære i repræsentantskabets sommermøde var selve repræsentantskabsmødet med forelæggelse og drøftelse af bankens halvårsregnskab. Der var alene foretaget udflugter i det omfang, det havde været sagligt begrundet, dvs. udflugter til steder, hvor banken havde faglige eller økonomiske interesser. Alene udflugten til Mogenstrup Kro havde ligget uden for bankens egentlige interessesfære, men turen skulle være gået til bankens afdeling i København, men af forskellige årsager kunne dette ikke gennemføres. Det var således revisorens opfattelse, at banken ved afholdelse af de pågældende arrangementer ikke var gået uden for sit normale område, heller ikke rent geografisk.

Efter de for Landsskatteretten foreliggende oplysninger fandt retten, at udgifterne havde karakter af personaleudgifter, således at disse var fradragsberettigede for banken. De påklagede ansættelser blev herefter nedsat med de nævnte beløb.

LV 1987 L 4.1

Endelig adm. afgørelse 1988 51580 Valid

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 11, side 690.

Endelig adm. afgørelse 1988 51580 Valid

En banks udgifter til repræsentantskabets årlige sommermøde, hvor halvårsregnskabet blev forelagt, men hvortil også hørte udflugter med ægtefæller, blev anset for personaleudgifter og derfor fradragsberettigede.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →