Legislator Case Law & Legislation
W19885157925 DK

Ejendomssalg - næring - indekslån (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 51579 Valid

Ejendomssalg - næring - indekslån (* 1)

Aktieselskabet A klagede for skatteåret 1983/84 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt selskabets fradrag på 236.993 kr. for indeksregulering af realkreditlån i en ejerlejlighedsejendom.

Det var oplyst, at selskabet, der bl.a. drev virksomhed med køb og salg af ejendomme, herunder ejerlejlighedsejendomme, ved køb af en sådan ejendom havde optaget prioritetslån i form af indekslån i en kreditforening.

Ved regnskabsaflæggelsen var der foretaget fradrag for indeksreguleringen af prioritetsgælden med 236.993 kr. Ved ansættelsen var dette fradrag ikke godkendt under henvisning til en afgørelse fra Statsskattedirektoratet i en tilsvarende sag, der er indarbejdet i ligningsvejledningen afsnit H 4.7. Det er her angivet, at indeksreguleringer af realkreditlån i fast ejendom ikke kan fradrages løbende i den skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salg skal lånets samlede indeksreguleringer medregnes, herunder indeksreguleringen på de af sælgeren præsterede afdrag i tiden indtil salget.

Selskabets revisor gjorde gældende, at forholdet rettelig burde behandles på samme måde som indeksregulering af private pantebreve, hvorom det i ligningsvejledningen afsnit E 5.3.1.1. er angivet, at indeksregulering af hovedstol eller restgæld ikke antages at skulle medregnes ved indkomstopgørelsen, hverken for långiver eller låntager, bortset fra tilfælde der omfattes af reglerne om spekulation eller næring. Da der for selskabets vedkommende var tale om næring, var revisoren af den opfattelse, at indeksreguleringen vedrørte den løbende skattepligtige indkomst, og at regnskabet for at opfylde betingelseme i årsregnskabs loven måtte indeholde denne regulering af indkomsten.

Landsskatteretten måtte imidlertid være enig i den af de stedlige skattemyndigheder og Statsskattedirektoratet anlagte fortolkning, hvorefter indeksreguleringen alene skal påvirke indkomstopgørelsen som et fradrag i anskaffelsessummen for ejendommen ved opgørelsen af en eventuel fortjeneste. Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.

LV 1987, H 4.7.

Endelig adm. afgørelse 1988 51579 Valid

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 9, side 549.

Endelig adm. afgørelse 1988 51579 Valid

Et selskab, der drev næring med handel med fast ejendom, kunne ikke fradrage de årlige indeksreguleringer på et indekslån i en kreditforening, men indeksreguleringer skulle først tages i betragtning ved salgsopgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →