Særlig indkomst - konkurrenceklausul. (* 1)

Særlig indkomst - konkurrenceklausul. (* 1)

Statsautoriseret revisor A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hans selvangivne almindelige indkomst for 1984 med 10.500 kr. Klageren havde modtaget dette vederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul, og havde selvangivet det som særlig indkomst. De stedlige skattemyndigheder havde imidlertid ikke anset konkurrenceklausulen for at medføre nogen nævneværdig begrænsning af klagerens fri erhvervsudøvelse, og derfor overført beløbet til almindelig indkomstbeskatning.

Det fremgik af de tilvejebragte oplysninger, at klageren siden 1974 havde været ansat på et revisionskontor. Han var i 1984 blevet færdiguddannet som statsautoriseret revisor, hvorfor der var indgået en ny ansættelseskontrakt med revisionsfirmaet. I kontraktens § 4 udtales følgende

»»Revisoren skal i to år efter sin fratrædelse være afskåret fra at udføre revisionsarbejde eller påtage sig anden regnskabsmæssig assistance hos nogen af de klienter, som arbejdsgiveren har haft i det sidste år før hans fratrædelse. Som vederlag for påtagelse af denne konkurrenceklausul erholder revisoren et engangsvederlag på 10.500 kr., der udbetales sammen med gagen for marts 1984.

Såfremt revisoren bryder aftalen, er han pligtig at betale til arbejdsgiveren en erstatning svarende til et års honorarindtægt af den uberettigede overtagne forretning.«»

Klageren påstod det nævnte beløb beskattet efter reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v. og gjorde gældende, at den enkelte medarbejder i et revisionsfirma var i meget tæt kontakt med sine klienter, og at klienterne i mange tilfælde betragtede medarbejderen og ikke revisionsfirmaet som sin revisor. Der ville derfor uden den påtagne konkurrenceklausul være stor risiko for, at han ville medtage en stor del af klienterne ved sin eventuelle fratræden.

Landsskatteretten fandt, at den påtagne konkurrenceklausul måtte antages at medføre en reel begrænsning i klagerens fri erhvervsudøvelse, og at det modtagne vederlag på 10.500 kr. derfor skulle beskattes som særlig indkomst. Den påklagede ansættelse af klagerens skattepligtige almindelige indkomst blev herefter nedsat med 10.500 kr.

LV 1987, D 1.10.3.

Efter 10 års ansættelse i et revisionsfirma blev en medarbejder statsautoriseret revisor. I en ny ansættelseskontrakt påtog han sig en konkurrenceklausul om, at han ved eventuel fratræden ikke måtte arbejde for klienter, som arbejdsgiveren har haft i det sidste år før hans fratræden. Vederlaget herfor blev anset for henhørende under særlig indkomst.