Legislator Case Law & Legislation
W19885155925 DK

Gaveafgift - fast ejendom - værdiansættelse (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 51559 Valid

Gaveafgift - fast ejendom - værdiansættelse (* 1)

A klagede over, at amtsskatteinspektoratet ved beregningen af gaveafgift i forbindelse med overdragelse i 1986 af en ubebygget landbrugslod havde ansat værdien af denne ejendom til 280.500 kr.

Ved værdiansættelsen var den landbrugsmæssige grundværdi ansat til 3,7321 ha a 24.000 kr. eller til 91.800 kr., grundens yderligere værdi (tillægsparcelværdi) til 137.700 kr., hvortil kom 101.000 kr. for adgang til opførelse af nyt stuehus, som ikke allerede indgik i den landbrugsmæssige grundværdi. Den samlede værdi var således 330.500 kr., afrundet til 330.000 kr., hvoraf der var indrømmet et nedslag på 15% eller 49.500 kr.

Rettens afdeling for vurdering af fast ejendom besigtigede den pågældende ejendom.

Det fremgik af de bl.a. ved denne lejlighed tilvejebragte oplysninger, at klageren ved gaveskøde i februar 1986 - betinget af Landbrugsministeriets godkendelse af udstykning af ejendommen - af sin moder flk overdraget en parcel af ejendommen for 90.000 kr., svarende til den landbrugsmæssige grundværdi pr. 1. januar 1986. Ejendommen var en ubebygget grund på ca. 3,7 ha beliggende i landzone. Under forudsætning af udstykningsgodkendelse var der af X Kommune i oktober 1985 givet klageren tilladelse til opførelse af et helårshus på 159 m2 med 23 m2 udestue.

Da det for anvendelse af de landbrugsmæssige grundværdier forudsættes, at der heri er indeholdt værdi af boligmomentet for den middelstore bondegård, og da ejendommen alene udgjorde ca. 3,7 ha, var retten enig i, at der med rette i ansættelsen - udover den samlede handelsværdi for jorden som ubebygget landbrugslod - burde indgå den manglende værdi af boligmomentet, svarende til adgangen til opførelse af det af byggetilladelsen omfattende parcelhus m.v. Denne værdi indgik i ansættelsen med 120.000 kr., hvoraf 19.000 kr. allerede var indeholdt i den landbrugsmæssige grundværdi.

Efter de foreliggende oplysninger fandt retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den af amtsskatteinspektoratet foretagne skønsmæssige værdiansættelse af ejendommens skatte- og afgiftsmæssige værdi på overdragelsestidspunktet til 280.500 kr.

Den påklagede værdiansættelse blev derfor stadfæstet.

Endelig adm. afgørelse 1988 51559 Valid

Ved gaveoverdragelse af en parcel på ca. 3,7 ha af en landbrugsejendom skulle der i værdiansættelsen indgå en værdi for adgangen til at opføre et parcelhus på arealet, der var en ubebygget grund, beliggende i landzone.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →