Befordringsgodtgørelse. (* 1)

Befordringsgodtgørelse. (* 1)

Lærer A klagede for indkomståret 1983 og 1984 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for udgifter på henholdsvis 5.648 kr. og 8.750 kr. til befordring til kursus arrangeret af Danmarks Lærerhøjskole.

Det fremgik, at klageren havde afsluttet sin seminarieuddannelse i 1967, og at han i de omhandlede indkomstår var ansat som lærer ved X skole.

I skoleåret 1983/84 havde klageren deltaget i tre årskurser, arrangeret af Danmarks Lærerhøjskole henholdsvis i Vejle og Haderslev. Fra X kommune havde klageren i 1984 modtaget en godtgørelse på i alt 11.812 kr. for befordring til kurserne.

Ved opgørelsen af de selvangivne indkomster for 1983 og 1984 havde klageren fratrukket - efter standardreduktion med 2.000 kr. - henholdsvis 5.648 kr. og 8.750 kr. som udgift til befordring i forbindelse med kurserne. Klageren havde herved ikke taget hensyn til den oppebårne godtgørelse på 11.812 kr.

Ved de påklagede ansættelser havde de stedlige skattemyndigheder anset befordringsgodtgørelsen på 11.812 kr. for en ikke-skattepligtig godtgørelse, der var omfattet af statsskattelovens § 5 d, og havde herefter ikke i øvrigt anset klageren for berettiget til noget fradrag for udgifter til befordring til kurserne.

Efter de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten, at den fra kommunen oppebårne godtgørelse i forbindelse med kursusdeltagelsen var omfattet af statsskattelovens § 5 d, og at der ikke var adgang til at foretage fradrag for faktiske kørselsudgifter i forbindelse hermed.

De påklagede ansættelser blev herefter stadfæstet.

LV 1987, D 1.6.1. og 2.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 5, side 290.

En godtgørelse, udbetalt af en kommune, til dækning af befordringsudgifter ved en lærers deltagelse i årskurser på Danmarks Lærerhøjskole, blev anset for henhørende under statsskattelovens § 5 d, og læreren kunne derfor ikke fratrække befordringsudgifterne.