Legislator Case Law & Legislation
W19885151925 DK

Supplerende basisandel- forbedringsplan-miljøinvesteringer-staldkapacitet.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 51519 Valid

Supplerende basisandel- forbedringsplan-miljøinvesteringer-staldkapacitet.

I skrivelse af 7. marts 1988 har Kvægbrugskontoret for Knud Erik Sørensen klaget over EF-direktoratets afgørelse om tildeling af supplerende basisandel (afgiftsfri mælkeleverance) for afgiftsåret 1987/88 til ejendommen Skivumvej 99, 9240 Nibe.

Det fremgår af sagen, at det er planlagt at ændre en del af kviestalden til 8 kopladser. Desuden skal der foretages en udskiftning af rørmalkningsanlægget.

Endvidere planlægges investeringer i ensilagesilo, gylletank og møddingsplads.

Bedriftens tildelingsgrundlag er 299.730 kg mælk. Der er søgt om et forhøjet tildelingsgrundlag på 389.818 kg mælk på grundlag af et planlagt antal årskøer i afgiftsåret 1987/88 på 58 samt en planlagt mælkeydelse på 6.721 kg pr. årsko.

Ansøgningen om forhøjet tildelingsgrundlag er indsendt med henvisning til forbedringsplan og miljøinvesteringer.

Landbrugsministeriet finder ikke, at der er fremkommet oplysninger, der kan begrunde en forhøjelse af tildelingsgrundlaget, idet ændring af 8 kviepladser til 8 kopladser ikke i sig selv har medført væsentlig øget kapacitet til bedriftens kvæghold, ligesom der heller ikke foreligger mulighed for tildeling af en forhøjet basisandel på grundlag af investeringer i inventar, foderopbevaring samt miljøinvesteringer.

Endelig er der efter det oplyste endnu ikke indgivet ansøgning om forbedringsstøtte.

På denne baggrund fastholder Landbrugsministeriet afgørelsen.

P. M. V.

e.b.

Jens Hauge Pedersen

Endelig adm. afgørelse 1988 51519 Valid

For afgiftsåret 1987/88 blev der søgt om en supplerende basisandel på grundlag af ombygning af kviestald til kopladser. Desuden skulle der foretages en række miljøinvesteringer såsom opførelse af ensilagesilo, gylletank og møddingsplads. Ansøgningen blev ikke imødekommet, og departementet fastholdt afgørelsen, idet ændring af kviepladser til kopladser ikke i sig selv medfører væsentligt øget kapacitet til kvægholdet, ligesom der ikke foreligger mulighed for en øget tildeling som følge af investeringer i inventar, foderopbevaring og miljøinvesteringer. Endelig var der ikke indgivet ansøgning på grundlag af en forbedringsplan.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →