Tiltalefrafald - udlændinge (gruppe 2-3) - til ståelse - tiltalerejsning(* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Tiltalefrafald - udlændinge (gruppe 2-3) - til ståelse - tiltalerejsning(* 1)
En 23-årig svensk statsborger var sigtet for
overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Han havde efter at være blevet afvist af en billetkontrollør ved flyvebådsterminalen i København, der drives af et aktieselskab, tildelt kontrolløren et knytnæveslag i ansigtet, ligesom sigtede havde bidt en styrmand i armen, da han var ved at blive overmandet af personalet. Sigtede kunne på grund af beruselse intet huske om episoden. Han afviste dog at have bidt styrmanden, og såfremt han havde givet kontrolløren et knytnæveslag, havde den pågældende sikkert fortjent det. Udlændingedirektoratet havde i medfør af udlændingelovens § 51, stk. 1, truffet bestemmelse om udvisning af sigtede.
Statsadvokaten indstillede tiltalefrafald, idet sigtede ikke ville kunne kræves udleveret, sammenholdt med, at strafforfølgningen ikke skønnedes at kunne overføres til hjemlandet,hvor sigtede nu befandt sig.
Rigsadvokaten fandt, at sigtelsen rettelig burde vedrøre straffelovens § 244, stk. 4, idet de forurettede ikke kunne betragtes som offentlig ansatte. Under hensyn til forholdets grovhed og sigtedes manglende erkendelse af vold mod sagesløs, fandt Rigsadvokaten ikke, at påtale i sagen burde undlades efter retsplejelovens § 723, stk. 4, jf. stk. 2.
(* 1) Offentliggjort i Anklagemyndighedens Årsberetning 1988, side 79.
En 23-årig svensker var sigtet for vold mod per sonalet ved en flyvebådsterminal i København. Sigtede befandt sig i hjemlandet. Han kunne på grund af beruselse intet huske om episoden.
På grund af den manglende erkendelse og forholdets grovhed blev tiltalefrafald ikke meddelt.(* 2)