Legislator Case Law & Legislation
W19885149825 DK

Fondsloven, Lovens anvendelsesområde, Fondsbegrebet, Selvstændig ledelse.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 51498 Valid

Fondsloven, Lovens anvendelsesområde, Fondsbegrebet, Selvstændig ledelse.

Fondsregistret (Civilretsdirektoratet) tilskrev fondens advokat blandt andet således

Vedrørende: x.

Under henvisning til Deres skrivelse af 14. marts 1988 skal man meddele, at x efter Fondsregistrets opfattelse er en selvejende institution (fond).

Fondsregistret har ved denne afgørelse lagt vægt på, at x i vedtægten betegnes som en selvejende institution, og at den har virket som sådan overfor offentligheden i en årrække.

Endvidere er fondens midler uigenkaldeligt udskilt fra stifters øvrige formue, idet midlerne ifølge vedtægtens § 14 ved institutionens opløsning skal overføres til fremme af et almennyttigt pædagogisk formål.

Fondens højeste myndighed er ifølge vedtægtens § 5 generalforsamlingen. Derudover er der ifølge § 8 en bestyrelse på 3 medlemmer, valgt af generalforsamlingen. Efter Fondsregistrets praksis på dette område fratager denne konstruktion ikke fonden dens karakter af at være en fond.

Det følger af fondslovens § 11, at en fond ledes af en bestyrelse. Dette indebærer, at alle væsentlige beslutninger retligt skal være bestyrelsens, men er ikke til hinder for, at generalforsamlingen ifølge vedtægten skal meddele samtykke til visse nærmere bestemte beslutninger, f.eks. vedtægtsændringer og opløsning af fonden.

Der er således ikke noget til hinder for, at generalforsamlingen skal godkende de i §§ 12, 13 og 14 nævnte dispositioner, idet bemærkes, at disse dispositioner tillige kræver fondsmyndighedens og Justitsministeriets samtykke, jf. fondslovens § 32.

Den i vedtægtens § 8 nævnte bestyrelse opfylder de almindelige fondsretlige krav til selvstændighed i forhold til stifter.

Endelig adm. afgørelse 1988 51498 Valid

(* 1) Fondsloven er ændret med virkning fra 1. januar 1992.

Fondsregistret er nedlagt. Spørgsmålet om fondes retsevne afgøres herefter af den kommunale skattemyndighed udfra samme retningslinjer som anvendtes af Fondsregistret.

Endelig adm. afgørelse 1988 51498 Valid

Fondsregistret besluttede, at en institution, hvis højeste myndighed var generalforsamlingen, måtte betragtes som en fond omfattet af fondsloven, idet alle væsentlige beslutninger retligt var bestyrelsens.

Det forhold, at generalforsamlingen ifølge vedtægten skulle godkende visse dispositioner i fonden kunne ikke ændre herved.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →