Kassekredit. Gebyr. Provision. (* 1)

Kassekredit. Gebyr. Provision. (* 1)

Kendelse af 28. november 1988. i sag 112/1988.

En kunde K havde i en årrække haft en kassekredit hos pengeinstituttet P, for hvilken der bl.a. var aftalt en særlig favørrente, ligesom kreditten var provisionsfri.

Med virkning fra maj 1988 ophævede P uden underretning til K provisionsfritagelsen og pålagde kreditten provision med 3% p.a. med kvartalsvis tilskrivning. Ændringen fremgik af kontoudtoget pr. 31. maj 1988, som blev tilsendt K, og af udtoget pr. 30. juni 1988 fremgik, at der var debiteret provision.

Den 10. august 1988 indfriede K kreditten og indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om tilbagebetaling af de provisionsbeløb, som var debiteret kreditten indtil ophævelsen.

P påstod frifindelse imod tilbagebetaling af det pr. 30. juni 1988 debiterede beløb.

Ankenævnet tog K's påstand til følge med følgende bemærkninger

»Ankenævnet finder, at den omhandlede væsentlige ændringer af vilkårene for klagerens kassekredit burde have været meddelt klageren ved særskilt skrivelse og med et rimeligt varsel. Idet bemærkes, at klageren først blev opmærksom på ændringen i begyndelsen af juli 1988 og indfriede kassekreditten ca. 1 måned senere, findes klagerens påstand herefter at burde tages til følge.«

Et pengeinstitut P ophævede pr. 1. maj uden underretning til kunden K en særlig aftale om favørrente og provisionsfritagelse på K's kassekredit i P. Ændringen fremgik af kontoudskrift pr. 30. juni, hvor det fremgik, at der var debiteret provision.

P fandtes at være forpligtet til at meddele en så væsentlig ændring af vilkårene ved en særskilt skrivelse til K og med rimeligt varsel.