Rådgivning. Investering. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Rådgivning. Investering. (* 1)
Kendelse af 4. november 1988. i sag 30/1988.
Efter fremkomsten af en regnskabsmeddelelse den 19. november 1987 for A/S C, i hvilket selskab kunden K havde en aktiepost på nom. 69.500 kr., som lå til sikkerhed for K's engagement med pengeinstituttet P, anbefalede en af P's aktiehandlere K at sælge ca. halvdelen af aktieposten, hvilket skete. K, der konstaterede, at kursen på C's aktier i den følgende tid steg, krævede erstatning, hvilket P afviste bl.a. under henvisning til en forventning om dårligere regnskabstal for 1987 for industri og handel og til, at C's aktier blev handlet til en kurs, svarende til 3,14 gange selskabets indre værdi.
K klagede herefter til Ankenævnet med påstand om, at P skulle retablere K's aktiepost i C.
P påstod frifindelse og henviste yderligere til, at en mulig kursstigning på aktierne efter P's vurdering ikke kunne forventes at stå i forhold til K's renteudgifter ved at opretholde posten.
Ankenævnet frifandt P med følgende bemærkninger
»Det findes ikke godtgjort, at den pågældende aktiehandlers råd til klageren om at sælge ca. halvdelen af aktierne i C var forårsaget af en fejlagtig vurdering af selskabets regnskabsmeddelelse, hvorved bemærkes, at klageren må antages selv at have været i stand til at vurdere denne meddelelse. Når henses til karakteren af den rådgivning, der har fundet sted, findes der heller ikke at foreligge noget andet grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar overfor klageren som følge af, at salget viste sig at være ufordelagtigt.«
Pengeinstituttet P tilrådede klageren K at afhænde en aktiepart i et selskab S efter S's regnskabsmeddelelse. K fulgte rådet. Da kursen på S's aktier herefter steg, krævede K, at P retablerede K's aktiepost.
P frifandtes.