Gebyr, provision, renteændring (* 1)

Gebyr, provision, renteændring (* 1)

Kendelse af 28. november 1988 i sag 25/1988.

Ifølge den kreditaftale, som en kunde K i juni 1987 havde indgået med pengeinstituttet P, forrentedes kreditten med en variabel rente, der ved oprettelsen udgjorde 15% p.a., ligesom det var anført, at P's sædvanlige vilkår for kreditter af den pågældende type, som var vedhæftet aftalen, var gældende for denne. Heri forbeholdt P sig bl.a. at ændre regler og satser for beregning af rente, og der var endvidere bl.a. indeholdt bestemmelser om overtræksrente, validering og om P's afkrævning af gebyr ved udsendelse af rykkerskrivelser samt ved P's besvarelse af forespørgsler i henhold til lovgivningen fra offentlige myndigheder om kreditten, herunder et af P fastsat gebyr for udfærdigelse af fotokopier af bilag og udskrifter.

På den kontoudskrift pr. 30. september 1987, som blev sendt til K i begyndelsen af oktober, var forneden med store, fede typer anført: »RENTEÆNDRING PÅ DERES ... KONTO«, og med almindelige typer meddeltes, at P pr. 30. september 1987 havde nedsat debetrenten til 13% p.a. og således, at der blev beregnet provision med 0,5% pr. kvartal af kredittens maksimum - eller eventuel højere skyld.

K blev først opmærksom på denne ændring ved læsning af en af P i begyndelsen af 1988 udstedt generel orienteringspublikation og klagede efter forgæves henvendelse til P til Ankenævnet med påstand om, at det provisionsbeløb på 125 kr., som var debiteret hans konto pr. 31. december 1988, blev krediteret kontoen.

P påstod frifindelse under henvisning til sine almindelige forretningsbetingelsers § 1, hvori det bl.a. hedder: »For kundeforholdet gælder de betingelser og satser vedrørende rente, validering, provisioner og gebyrer, som er fastsat af banken. De nævnte betingelser og satser kan til enhver tid ændres uden varsel.«

Ankenævnet tog K's påstand til følge. Et flertal på 3 medlemmer udtalte

»Når henses til, at der ikke blot var tale om en almindelig renteregulering, men om en principiel og betydningsfuld ændring af vilkårene for kreditten, burde indklagede for i videst muligt omfang at sikre, at kontohaverne blev opmærksom på ændringen, have givet meddelelsen herom i en særskilt skrivelse. Da dette ikke er sket, og da det må lægges til grund, at klageren som følge heraf først blev opmærksom på ændringen i januar 1988, findes klagerens påstand at burde tages til følge«.

Et mindretal på 2 medlemmer udtalte

»Det findes ikke i sig selv at kunne kritiseres, at meddelelsen om den omhandlede ændring af vilkårene for kreditten er givet på kontoudtoget, og meddelelsen findes at fremtræde som tilstrækkelig iøjnefaldende og klar. Ændringen burde imidlertid have været meddelt med et rimeligt varsel, og ikke som sket uden varsel, og disse medlemmer er af den grund enige i, at klagerens påstand bør tages til følge.«

I begyndelsen af oktober måned modtog en kunde K en kontoudskrift på sin provisionsfrie kassekredit i pengeinstituttet P. Forneden på kontoudskriften var anført, at P fra 30. september, kvartalsvis ville beregne provision. Samtidig nedsattes debetrenten. P fandtes at burde have meddelt en så betydningsfuld ændring af vilkårene i en særskilt skrivelse til K (dissens).