Ansøgning om fremgangsmåde til udkrystallisering af fruktose afslået, idet der var tale om tilvirknig af et næringsmiddel.

Ansøgning om fremgangsmåde til udkrystallisering af fruktose afslået, idet der var tale om tilvirknig af et næringsmiddel.

År 1988, den 9. december afsagde patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, P.F. Jensen, Niordson, Ansgar Sørensen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 22/87: Klage fra

Suomen Sokeri Osakeyhtio,

Finland,

v/Patentbureau Budde, Schou & Co.

over

patentdirektoratets afgørelse af 11. august 1987 af patentansøgning nr. 248/75.

Den 27. januar 1975 indleverede klageren en ansøgning på en »fremgangsmåde til at udkrystallisere fruktose fra en vandig, forurenet opløsning deraf«.

Ansøgningens krav af 13. marts 1975 lød således

»1. Fremgangsmåde til at krystallisere fruktose fra en vandig opløsning indeholdende fruktose og glucose for forurening, k e n d e t e g n e t ved, at man

(a) tilvejebringer en vandig opløsning af fruktose indeholdende glucose som forurening og mindst ca. 90% tørstof, idet fruktoseindholdet i tørstoffet udgør mindst 90 vægtprocent,

(b) indstiller opløsningens pH til området 4,0-6,0, fortrinsvis 5,0,

(c) bringer opløsningen til en temperatur, ved hvilken den er mættet med hensyn til fruktose,

(d) tilsætter opløsningen fruktosepodekrystaller,

(e) sænker temperaturen i den herved fremkomne masse med reguleret hastighed, således at massen gøres overmættet med hensyn til fruktose, og således at der frembringes en forøgelse i podekrystallernes krystalstørrelse uden nogen nævneværdi dannelse af fruktosekrystaller, og

(f) adskiller fruktosekrystallerne fra massen, når krystalstørrelsen ligger i området fra ca. 200 til ca. 500 ((SPECIAL TEGN E6))m.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at massen i trin (e) holdes ved en overmætning på 1,1-1,2 med hensyn til fruktose.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at man efter dannelsen af en betydelig mængde krystaller i krystallisationstrinnet (e) tilsætter en yderligere mængde vandig opløsning af fruktose fra trin (a), regulerer temperaturen og mængden af tilsat opløsning således, at der fås en opløsning, som er mættet med hensyn til fruktose, og at man udfører andet krystallisationstrin ved atter at sænke temperaturen i massen med reguleret hastighed til øgelse af fruktosekrystallernes størrelse deri uden nogen nævneværdi dannelse af nye fruktosekrystaller, og at man adskiller fruktosekrystallerne fra massen, når krystalstørrelsen ligger i området fra ca. 200 til ca. 500 ((SPECIAL TEGN E6))m.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at man under trinnet (e) og den efterfølgende anden krystallisation holder massen ved en overmætning på 1,1-1,2 med hensyn til fruktose.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at krystallisationen udføres i ikke mindre end 2 trin, idet man for hvert trin anvender en særskilt krystallisationsenhed og herved forøger massens rumfang fra trin til trin.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at man tillader dannelse af en krystalmængde på 45-55 vægtprocent af tørstofmængden i opløsningen i trinnet (e), inden man tilsætter en portion frisk opløsning, hvis temperatur er sådan, at opløsningen sammen med massen danner en blanding, i hvilken massen befinder sig omtrent ved mætningspunktet med hensyn til fruktose.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at temperaturen hos massen i trin (e) reguleres i en krystallisator før tilvejebringelse af optimale betingelser for tilvækst på de oprindelige podekrystaller uden nogen nævneværdig dannelse af nye krystaller, og at man, medens denne temperatur holdes konstant, tilsætter frisk opløsning med samme temperatur som eller højere temperatur end massen til massen med en reguleret, accelereret hastighed modsvarende krystallernes tilvæksthastighed, indtil krystallisatoren er fyldt, idet overmætningen hos massen med hensyn til fruktose holdes indenfor området 1,1-1,2.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, k e n d e t e g n e t ved, at man efter trinnet med tilførsel af fruktoseopløsning sænker massens temperatur med reguleret hastighed, således at overmætningen med hensyn til fruktose holdes indenfor området 1,1-1,2.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at man anvender en krystalmasse fra et foregående krystallisationstrin som podekrystaller.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at man under krystallisationen blæser tør varm luft mod massens overflade til bortdampning af vand derfra.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at fremgangsmåden gennemføres kontinuerligt.

12. Fremgangsmåde til krystallisation af fruktose fra vandig opløsning indeholdende fruktose og glucose som forurening, k e n d e t e g n e t ved, at man

(a) tilvejebringer en vandig opløsning af fruktose indeholdende glucose som forurening og mindst ca. 90% tørstof, idet fruktoseindholdet i tørstoffet udgør mindst 90 vægtprocent,

(b) indstiller opløsningens pH til området 4,0-6,0 fortrinsvis til 5,0,

(c) bringer opløsningen til en temperatur på ca. 58 til ca. 65 grader C, ved hvilken den er mættet med hensyn til fruktose,

(d) tilsætter opløsningen fruktosepodekrystaller,

(e) sænker temperaturen i den herved fremkomne masse med reguleret hastighed under tilvejebringelse af en overmætning på 1,1-1,2 med hensyn til fruktose, således at det bevirker forøgelse i podekrystallernes krystalstørrelse uden nogen nævneværdig dannelse af nye fruktosekrystaller, og

(f) fraskiller fruktosekrystallerne, når krystalstørrelsen ligger i området fra ca. 200 til ca. 500 ((SPECIAL TEGN E6))m.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den vandige opløsning af fruktose indeholder ca. 2-4 vægtprocent, beregnet på mængden af fast sukker, af et lavmolekylært organisk opløsningsmiddel valgt blandt gruppen bestående af methanol, ethanol og isopropanol, således at opløsningsmidlets tilstedeværelse bevirker en forøgelse af fruktoses krystallisationshastighed.«

Direktoratet udtalte i skrivelse af 23. maj 1980

»Ansøgningen angår en fremgangsmåde ved tilvirkning af næringsmidler, hvilken fremgangsmåde i medfør af kapitel XI, pkt. 1, stk. 2 i patentloven er udelukket fra adgang til patent.

I øvrigt bemærkes, at en fremgangsmåde til krystallisering af fructose fra en vandig opløsning med en pH-værdi på 3,5-8,0 indeholdende mindst 95% fructose kendes fra US patentskrift nr. 3.513.023, se spalte 2, linie 39 - spalte 4, linie 43, ved hvilken fremgangsmåde temperaturen holdes mellem 60 og 85 grader C medens der tilsættes podekrystaller, hvorpå opløsningen afkøles langsomt og fructosekrystaller dannes.

Det i ansøgningen omhandlede ses ikke at adskille sig væsentligt fra den således kendte teknik og ansøgningen skønnes derfor heller ikke i teknisk henseende at kunne føre til patent.«

Klageren fremsendte herefter ved skrivelse af 21. november 1980 følgende ændrede patentkrav

»1. Fremgangsmåde til krystallisation af fruktose fra en vandig opløsning deraf indeholdende glucose som urenhed, ved hvilken man

(a) tilvejebringer en vandig opløsning af fruktose indeholdende glucose som urenhed og mindst ca. 90% tørstof, idet fruktoseindholdet i tørstoffet udgør mindst ca. 90 vægtprocent,

(b) bringer den vandige fruktoseopløsning til en temperatur, ved hvilken den er mættet med fruktose,

(c) tilsætter fruktosepodekrystaller til opløsningen,

(d) sænker temperaturen i den herved fremkomne masse med reguleret hastighed, så massen gøres overmættet med fruktose og så podekrystallerne bringes til at vokse uden nævneværdig dannelse af nye fruktosekrystaller, og

(e) skiller fruktosekrystallerne fra massen, når krystalstørrelsen er fra ca. 200 til ca. 500 ((SPECIAL TEGN E6))m, k e n d e t e g n e t ved, at den fruktoseopløsnings pH, hvorfra fruktose skal krystalliseres, indstilles til 4,0-6,0, fortrinsvis 5,0.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at man efter dannelsen af en krystalmængde på 45-55 vægtprocent af opløsningens tørstofmængde i trinnet (d) tilsætter en yderligere mængde vandig fruktoseopløsning, hvis pH er indstillet til 4-6.«

Klageren anførte i denne forbindelse bl.a.

»I forbindelse med direktoratets første argument skal vi kort henføre til, at fruktose ikke uden videre kan regnes for et næringsmiddel. Dette afhænger i høj grad af det formål, hvortil fruktosen benyttes. Der kendes således talrige tekniske formål, hvortil fruktose anvendes, og som absolut ikke kan henføres under næringsmiddelområdet. I virkeligheden er fruktose for kostbart et stof at anvende i de fleste næringsmidler og mødes i praksis formentlig kun i specialtilfælde, f.eks. i diætetiske levnedsmidler. Derimod anvendes fruktose i vid udtrækning i nydelsesmidler såsom såvel hårdt som blødt slik, tyggegummi og en række læskedrikke (navnlig på grund af sin høje vandopløselighed og deraf følgende store stabilitet mod udfældning).

Da fruktose er meget reaktivt som i øvrigt alle sukkerarter, anvendes det endvidere i stor udstrækning som kemisk råmateriale. Særlig interessante er sukkerfedtsyreestrene, der er overfladeaktive og anvendes blandt andet som emulgatorer. Fruktose-1,6-diphosphat har specialanvendelse som biokemisk reagens. Ved reduktion af fruktose fremstilles endvidere mannitol, idet der herved fås lige dele mannitol og sorbitol, hvoraf førstnævnte er et vigtigt bindemiddel og fyldstof inden for lægemiddelindustrien. Endvidere anvendes fruktose som laboratoriekemikalium i såvel kemiske som biokemiske laboratorier.

Det ses således, at man ikke uden videre kan gå ud fra, at den ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen udkrystalliserede fruktose skal anvendes i næringsmidler. Det forhold at fruktosen i og for sig kan anvendes i næringsmidler (men faktisk kun i meget ringe omfang benyttes til dette formål i praksis) bør således ikke afskære ansøgerne fra at opnå patent på den ansøgte fremgangsmåde, der i sine overvejende aspekter dækker den tekniske anvendelse af fruktose, der ikke strider mod den nuværende patentlovs overgangsbestemmelser, hvilket ligeledes er tilfældet med det næstvigtigste anvendelsesområde for sådan fruktose, nemlig i nydelsesmidler.«

Patentdirektoratet afslog ansøgningen ved skrivelse af 11. august 1987 med følgende begrundelse

»Deres den 27 jan 1975 hertil indleverede ansøgning om patent på »Fremgangsmåde til at udkrystallisere fruktose fra en vandig, forurenet opløsning heraf«, er afslået af de nedenfor anførte grunde.

Denne afgørelse kan De i henhold til bestemmelsen i § 25, stk. 1 i patentloven inden 2 måneder fra dato påklage til patentankenævnet, Nyropsgade 45, 1602 København V.

Samtidig med klagen skal der indbetales en afgift på 2000,- kr.

1) Fruktose er omfattet af patentlovens kapitel XI, pkt. 1, stk. 2, jfr. Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg: Patentloven med indledning og kommentarer, 2. reviderede udgave, side 86. Udkrystallisation af fruktose fra en vandig opløsning indeholdende urenheder (jfr. krav 1 og 2 af 21,. november 1980) er en oprensning af fruktose og som sådan en tilvirkning af et næringsmiddel.

2) Ansøgningen har derfor ikke kunnet imødekommes på det foreliggende grundlag.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 8. oktober 1987 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at den påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen optages til fortsat behandling i direktoratet på grundlag af kravene af 21. november 1980.

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 1. november 1988.

For klageren mødte cand.scient Niels G. Carlsen.

Klageren har navnlig anført, at fruktose vel har en næringsværdi, men på grund af omkostningerne ved fremstillingen ikke uden videre anvendes som næringsmiddel, bortset fra anvendelse i diætnæringsmidler o. lign., men at fruktose derimod indgår i forskellige produkter som nydelsesmiddel og i øvrigt har udbredt teknisk anvendelse. Ved den ansøgte fremgangsmåde er der ikke tale om tilvirkning, idet der alene foregår en rensning, der ikke indebærer nogen kemisk reaktion, ligesom processen er reversibel.

Ankenævnet skal udtale

Nævnet har for så vidt angår spørgsmålet om disclaimer under den mundtlige forhandling tilkendegivet, at en sådan ikke finder anvendelse på patentområdet.

Det tiltrædes under hensyn til fruktoses anvendelsesmuligheder, at den er henført under kategorien nærngsmidler, og den indankede afgørelse vil allerede af den grund være at stadfæste. Det bemærkes, at der - uanset om processen i streng kemisk forstand må antages at være reversibel - findes at foreligge en tilvirkningsmetode.

Herefter

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. P.F. Jensen F. Niordson. Ansgar Sørensen.

Mogens Koktvedgaard og Lise Østerborg: Patentloven med indledning og kommentarer, 2. reviderede udgave 1979, side 86 og side 88. Siden 1. januar 1989 har patent på næringsmidler og patent på fremgangsmåder ved tilvirkning af næringsmidler kunnet meddeles.

Ansøgning om patent på en »fremgangsmåde til at udkrystallisere fruktose fra en vandig, forurenet opløsning deraf« blev afslået af Patentdirektoratet med den begrundelse, at fruktose var omfattet af patentlovens kapitel XI, pkt. 1, stk. 2, og at der således var tale om en tilvirkning af et næringsmiddel.

Afgørelsen blev indbragt for Patentankenævnet, idet klageren anførte, at der var tale om et nydelsesmiddel og at der ikke var tale om tilvirkning, men derimod en rensning. Ankenævnet udtalte, at spørgsmålet om disclaimer, som blev fremført under den mundtlige forhandling, ikke kunne komme på tale i sagen. Nævnet tiltrådte, at fruktose henføres under kategorien næringsmidler og stadfæstede direktoratets afgørelse.