Fremgangsmåde til tætning af batterier anset for patenterbar.

Fremgangsmåde til tætning af batterier anset for patenterbar.

År 1988, den 30. november afsagde patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Franck, Laubst, Asger Nielsen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 30/87: Klage fra

A/S Hellesens,

Søborg,

v/Patentbureau Chas. Hude

over

patentdirektoratets afgørelse af 8. september 1987 af patentansøgning nr. 4547/85.

Den 4. oktober 1985 indleverede klageren en ansøgning om patent på »fremgangsmåde til fremstilling af et batteri bestående af oven på hinanden stablede celler«. Ansøgningens krav lød således

»1. Fremgangsmåde til fremstilling af et batteri bestående af en eller flere oven på hinanden stablede celler, der er integrerende forbundet langs omkredsen, hvor hver celle har en zinkanode (5), en alkalisk elektrolyt, en katode (3) af kviksølvoxid, sølvoxid eller brunsten eller en blanding heraf, og en celleindkapsling i form af en plastskål (1), hvor der såvel indvendigt som udvendigt på bunden (8) af hver skål er anbragt en terminalplade (6,7), som ligger an mod et væsentligt areal af bundens yder- og inderside, idet i hvert fald den ene terminalplade (7) har mindst en fremspringende knop (9), som strækker sig gennem et i forhold til bundens diameter relativt lille hul (8a) i skålens bund (8) og er således forbundet med den anden terminalplade (6) ved punktsvejsning, at pladerne (6,7) klemmer om og under tryk ligger an mod materialet i skålbunden, som er af eller inkorporerer elastomert materiale, k e n d e t e g n e t ved, at der inden punktsvejsningen af terminalpladerne tilføres en tætnende masse (10) til hullet (8a) i skålens bund, idet den tætnende masse under punktsvejsningen presses til side.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den tætnende masse udgøres af bitumen iblandet et opløsningsmiddel, såsom mineralsk terpentin.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der til punktsvejsningen anvendes i hvert fald en afrundet elektrode.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der til punktsvejsningen anvendes en forholdsvis spids elektrode og en i hovedsagen plan elektrode.

5. Fremgangsmåde til fremstilling af et batteri bestående af oven på hinanden stablede celler, i hovedsagen som ovenfor beskrevet under henvisning til tegningen.«

Direktoratet udtalte i skrivelse af 14. juli 1986

»1. Som det også fremgår af beskrivelsen til nærværende ansøgning, adskiller opfindelsen sig udelukkende fra den teknik, der kendes fra DK patentskrift nr. 144.449 ved, at der under fremstillingen anvendes en tætningsmasse omkring polgennemføringerne i stedet for 0-ringe.

2. Fra DK fremlæggelsesskrift nr. 132.726, DE fremlæggelsesskrift nr. 23 23 917, DE offentliggørelsesskrift nr. 25 27 576, GB patentansøgning nr. 2.064.204, m.fl. er det kendt at anvende bitumen, asfalt og andre, som plastiske materialer til tætning af et elektrisk batteri omkring dettes poler.

3. Andre tilsvarende fremgangsmåder til tætning af en polbolts gennemføring gennem et batteris låg kendes fra US patentskrifterne nr. 4.076.908, nr. 4.326.016, nr. 4.245.014, nr. 2.024.637 og nr. 1.675.978, samt fra DE fremlæggelsesskrift nr. 24 20 879.

4. Opfindelsen ses kun at bestå i en umiddelbart indlysende anvendelse af ovennævnte kendte tætningsmidler til udførelse af den tætning, som ifølge ovennævnte DK patentskrift nr. 144.449 udføres ved hjælp af en 0-ring.

5. Ansøgningen skønnes derfor ikke at omhandle en patenterbar opfindelse.«

Klageren fremsendte herefter med skrivelse af 3. september 1986 følgende nye patentkrav

»1. Fremgangsmåde til fremstilling af en terminalgennemføring til et batteri bestående af en eller flere oven på hinanden stablede celler, der er integrerende forbundet langs omkredsen, hvor hver celle har en zinkanode (5), en alkalisk elektrolyt, en katode (3) af kviksølvoxid, sølvoxid eller brunsten eller en blandig heraf og en celleindkapsling i form af en plastskål (1), hvor der såvel indvendigt som udvendigt på bunden (8) af hver skål er anbragt en terminalplade (6,7), som ligger an mod et væsentligt areal af bundens yder- og inderside, idet i hvert fald den ene terminalplade (7) har mindst en fremspringende knop (9), som strækker sig gennem et i forhold til bundens diameter relativt lille hul (8a) i skålens bund (8) og er således forbundet med den anden terminalplade (6) ved punktsvejsning, at pladerne (6, 7) klemmer om og under tryk ligger an mod materialet i skålbunden (8), som er af eller inkorporerer elastomert materiale, k e n d e t e g n e t ved, at der inden punktsvejsningen af terminalpladerne tilføres en dråbe af en i og for sig kendt tætnende masse til hullet (8a) i skålens bund (8), idet man udnytter at den tætnende masse (10) under punktsvejsningen presses ud til siden, således at man undgår centreringsproblemer.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der til punktsvejsningen anvendes i hvert fald en afrundet elektrode.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der til punktsvejsningen anvendes en forholdsvis spids elektrode og en i hovedsagen plan elektrode.

Om modholdene oplyste klageren

»DE fremlæggelsesskrift nr. 2.323.917 har ikke relation til polgennemføringer i forbindelse med batterier bestående af stablede celler og er derfor ingen nyhedshindring. Punktsvejsninger er heller ikke omtalt.

DE offentliggørelsesskrift nr. 2.527.576 omtaler heller ikke punktsvejsninger i forbindelse med polgennemføringer, og er derfor heller ikke nogen nyhedsændring.

De øvrige skrifter synes at være mindre relevante.«

Direktoratet afslog derefter ved skrivelse af 8. september 1987 ansøgningen med følgende begrundelse

1. Det må fastholdes, at det, at forsegle en batteripol ved at påføre en flydende masse, er kendt fra de tidligere modholdte US patentskrifter nr. 4.245.014, nr. 4.076.908 og nr. 2.024.637.

2. Ydermere er det fra ovennævnte US patentskrift nr. 4.245.014 kendt at udføre en sådan tætning, hvor tætningsmassen efter påføring udsættes for pres og klemmes ud mellem to flader: dette sker ifølge den i skriftet angivne fremgangsmåde ved stramning af polboltens møtrik.

3. Det må på baggrund heraf fastholdes, at den i nærværende ansøgning omhandlede ændring af den fra det ligestilledes tidligere fremdragne DK patentskrift nr. 144.449 kendte fremgangsmåde bestående i anvendelsen af en kendt, flydende tætningsmasse til erstatning af den, ved fremgangsmåden ifølge patentskriftet, anvendte 0-ring er nærliggende for en fagmand.

4. Ansøgningen skønnes derfor vedblivende ikke at omhandle en patenterbar opfindelse.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 5. november 1987 indbragt for Patentankenævnet.

Klageren har i skrivelse af 7. januar 1988 på grundlag af kravene af 3. september 1986 nedlagt påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes og at Patentankenævnet godkender opfindelsens patenterbarhed.

Klageren har bl.a. anført

»Det er nyt at foretage en punktsvejsning i forbindelse med et tætningsmiddel.

Derved opnås en tættere terminalgennemføring end hidtil kendt, hvilket øjensynlig er en følge af, at der under punktsvejsningen sker en opvarmning og derigennemen blødgøring af tætningsmidlet, således at det lettere trænger ud i alle hulrum, hvorefter tætningsmidlet til dels størkner, når punktsvejsningen er afsluttet.

Det skal i den forbindelse nævnes, at der stables 6 celler ovenpå hinanden. Hvis blot en af terminalgennemføringerne er utæt, må hele batteriet kasseres. Der må derfor stilles særlig strenge krav til tætheden af terminalforbindelsen.

Der er således både nyhed og teknisk effekt, og den tekniske effekt er meget væsentlig.

Det modholdte USA patentskrift nr. 4.245.014 omtaler ikke punktsvejsninger og er således ikke nogen nyhedsændring.

De øvrige modholdte USA patentskrifter nr. 4.076.908 og 2.024.637 omtaler heller ikke punktsvejsninger og er således heller ikke nogen nyhedsændring. Den i dansk patentskrift nr. 144.449 omtalte tætningsring giver en højere kassationsprocent som følge af centreringsproblemerne og er således heller ikke nogen nyhedsændring.«

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 18. oktober 1988.

For klageren og med afdelingsleder Erik Hennesø mødte civilingeniør Jørgen Siiger.

Patentdirektoratet var repræsentere ved konsulent Gunnar Pedersen.

Klageren har navnlig fremført, at en tæt terminalgennemføring især er af betydning, når mange batterier stables oven på hinanden, således at det forhindres, at batterivæske siver ud. Tidligere har man brugt punktsvejsning på rene svejseflader, og det var ikke givet, at punktsvejsning gennem tætningsmassen var mulig. Det har imidlertid overraskende vist sig, at fremgangsmåden gør batteiet helt tæt og er velegnet til masseproduktion. Det er en maskinel og økonomisk besparelse at undgå tætningsringe og problemerne med at centrere disse.

Ankenævnet skal udtale

Det ansøgte findes at adskille sig fra kendt teknik som beskrevet i ankebegrundelsen, og den angivne overraskende tekniske virkning finde tilstrækkeligt sandsynliggjort.

Herefter

bestemmes

Det i direktoratets afslagsskrivelse af 8. september 1987 anført findes ikke til hinder for udstedelse af patent.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. E. Franck. T. Laubst. Asger Nielsen.

Ingen

Ansøgning om patent på »fremgangsmåde til fremstilling af et batteri bestående af oven på hinanden stablede celler« blev afslået af Patentdirektoratet med den begrundelse, at opfindelsen manglede opfindelseshøjde. Denne afgørelse indbragte klageren for Patentankenævnet og fremhævede, at fremgangsmåden især havde betydning, når mange batterier skulle stables oven på hinanden med henblik på at forhindre, at batterivæske sivede ud. Fremgangsmåden havde overaskende vist sig at gøre batteriet helt tæt og udgjorde en maskinel og økonomisk besparelse. Ankenævnte udtalte, at det ansøgte fandtes at adskille sig fra kendt teknik og at den angivne overraskende tekniske virkning fandtes tilstrækkeligt sandsynliggjort. Det af direktoratet anførte var således ikke til hinder for udstedelse af patent.