Legislator Case Law & Legislation
W19885142625 DK

Manglende betaling af årsafgift førte til bortfald af patent.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 51426 Valid

Manglende betaling af årsafgift førte til bortfald af patent.

År 1988, den 9. juni afsagde patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Terndrup Pedersen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 5/88: Klage fra

Rådgivende ingeniør P. Jurgensen,

»Kirkebæk«, Dorf,

9330 Dronninglund

over

patentdirektoratets afgørelse af 7. december 1987 af patentansøgning 5391/81.

Efter at Patentdirektoratet i skrivelse af 21. juli 1986 havde meddelt indehaveren af dansk patent nr. 147.233 P. Jurgensen, Dronninglund, at patentet var bortfaldet som følge af, at patentafgiften for 5. patentår ikke var betalt, anmodede klageren i skrivelse af 18. september 1986 om genoprettelse af patentrettighederne i henhold til patentlovens § 72.

Klageren anførte bl.a., at forglemmelsen af indbetalingen skyldtes, at tiden var løbet fra ham, og at han havde ventet en påmindelse om betalingen fra direktoratet.

I skrivelse af 7.december 1987 afslog Patentdirektoratet ansøgningen om genoprettelse, idet direktoratet bl.a. udtalte følgende

»Afgørende for, om rettigheder kan genoprettes i medfør af patentlovens § 72 er, om De som ansøger har udvist al den omhu som med rimelighed kunne kræves.

Direktoratet finder ikke, at De efter det oplyste har udvist den fornødne omhu ved at afvente direktoratets påmindelse, idet denne påmindelse kun udsendes som en service for ansøgere ligesom det telefonisk den 20. december 1984 var meddelt Deres fuldmægtig Søren Skovgaard, at meddelelser vedrørende betaling af årsafgifter kun ville blive udsendt til patenthavere med patent udstedt efter 1. februar 1985. Endelig skal opmærksomheden henledes på, at det i den meddelelse om betaling af årsafgifter, der er tilsendt Dem sammen med patentbrevet, er oplyst, at der ikke fra patentmyndigheden vil tilgå en påmindelse om årsafgiftens betaling.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 4. februar 1988 indbragt for Patentankenævnet. Klageren har henvist til, at han kun ejer et meget lille firma, som på det tidspunkt, hvor afgiften blev glemt, kun beskæftigede klageren selv, og klageren var dengang ved at udvikle 3 patentansøgninger på samme tid. I disse hektiske år var papirarbejdet henvist til de sene aftentimer, og her blev tidspunktet forpasset. Klageren er i mellemtiden kommet godt igang med produktion af den patenterede bremseløfter, og det vil komme klageren meget til skade, hvis det skal bortfalde, idet det omgående vil blive kopieret. Det er klagerens agt at søge patentet udvidet til at gælde hele Skandinavien, da markedet specielt i Norge er stort for tiden.

Nævnet har behandlet sagen i sit møde den 7. juni 1988.

Klageren gav personligt møde og henholdte sig til den indsendte klagebegrundelse, som han havde lejlighed til at uddybe.

Nævnet skal udtale

I henhold til de af Patentdirektoratet anførte grunde, og idet det for ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til noget andet resultat

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. P. Terndrup Pedersen.

Endelig adm. afgørelse 1988 51426 Valid

Patentdirektoratet gav den 21. juli 1986 indehaveren af et dansk patent meddelelse om, at patentet var bortfaldet som følge af manglende betaling af patentafgiften for 5. patentår. Klageren anmodede den 18. september 1986 om genoprettelse i henhold til patentlovens § 72, stk. 1 og anførte, at den manglende indbetaling skyldtes, at tiden var løbet fra ham, og at han havde ventet på en påmindelse fra direktoratet. Den 7. december 1987 afslog Patentdirektoratet ansøgningen om genoprettelse, idet klageren ikke efter direktoratets opfattelse havde udvist al den omhu, som med rimelighed kunne kræves af ham ved at afvente direktoratets påmindelse. Denne afgørelse indbragte klageren den 4. februar 1988 for Patentankenævnet og forklarede, at han ejede et lile firma og på betalingstidspunktet var eneste beskæftigede i virksomheden samt, at han dengang var ved at udvikle tre patentansøgninger, hvorfor papirarbejdet blev henvist til de sene aftentimer. Derfor blev tiden forpasset. Patentankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →