Afslag på ansøgning om tilladelse til lokal radiovirksomhed
Statutory Text (3 Articles)
Afslag på ansøgning om tilladelse til lokal radiovirksomhed
Radio Viby har i et brev af 24. februar 1988 klaget over nævnets afgørelse. Klagen er sendt til nævnet, som i skrivelse af 3. marts 1988 har oversendt den til udvalget. Radioen gør gældende, at den i sit programoplæg omtaler flere emner, som de eksisterende radioer ikke beskæftiger sig ret meget med.
Lokalradio- og TV-nævnet i Århus Kommune har i skrivelse til udvalget af 18. marts 1988 indsendt kopi af nævnets afslag, som er sendt til Radio Viby den 8. marts 1988.
Afslaget begrundes med, at nævnet finder det nødvendigt at holde sendetid i reserve til eventuelle nye sendetilladelseshavere pr. 1. april 1989. Nævnet anfører desuden, at der i forvejen er 26 lokalradioer i Århus, og at det derfor ikke var muligt at imødekomme ønsker om sendetid fra alle 25 ansøgere i dette års ansøgningsrunde.
Nævnet oplyser at have udstedt sendetilladelse til lokal radiovirksomhed ved hjælp af radioanlæg til 2 nye ansøgere. Desuden har 9 eksisterende radioer fået udvidet deres sendetid. I alt er der således udstedt tilladelse til 298 timers sendetid om ugen ud af 504 mulige.
Endelig anfører nævnet, at det ved udvælgelsen af de 2 nye tilladelseshavere har lagt vægt på, at de repræsenterede noget nyt i forhold til de eksisterende lokalradioer. Nævnet har herved søgt at sikre Århus Kommune en samlet programvirksomhed af alsidig karakter.
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV er af den opfattelse, at ønsket om at reservere sendetid til eventuelle fremtidige tilladelseshavere ikke kan begrunde, at der nægtes nye ansøgere tilladelse til at sende på ledige tidspunkter. Udvalget finder derfor, at nævnet bør genoptage behandligen af de foreliggende ansøgninger.
Ingen.
Det lokale nævn giver afslag på ansøgning om sendetilladelse med den begrundelse, at der skal holdes sendetid i reserve til eventuelle nye ansøgere i næste ansøgningsrunde om et år.
Udvalget fandt, at afgørelsen var uberettiget, idet ansøgeren opfyldte betingelserne for at få tilladelse, og der var uudnyttet sendetid til rådighed.