Merudgifter - vidtgående fysisk eller psykisk handicap - pensionist - medicinudgifter (* 1)

Merudgifter - vidtgående fysisk eller psykisk handicap - pensionist - medicinudgifter (* 1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

A kommune var i medfør af bistandslovens § 11 refusionspligtig overfor B kommune med hensyn til udgifter, der efter bistandsloven afholdtes vedrørende pensionisten P.

P, som var svært handicappet efter en trafikulykke modtog højeste førtidspension og plejetillæg. Han modtog desuden hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 3 til praktisk bistand i hjemmet.

Ved modtagelsen af B kommunes refusionskrav for 1984 gjorde A kommune indsigelse imod et beløb på 4.518 kr., som B kommune havde bevilget P efter bistandslovens § 48, stk. 3, til dækning af medicinudgifter.

A kommune begrundede indsigelsen med, at P var pensionist, hvorfor hjælpen skulle bevilges som personligt tillæg efter lov om social pension § 17, stk. 1. Kommunen henviste til SM 0-40-85.

B kommune anførte heroverfor, at P på grund af sine indtægtsforhold ikke havde været berettiget til personligt tillæg, samt at P var omfattet af den personkreds, der kunne få hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 3. Kommunen henviste til SM 0-62-86.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde A kommune at yde refusion til medicinudgifter, som B kommune i henhold til bistandslovens § 48, stk. 3, havde ydet til P.

Nævnet lagde herved vægt på, at ydelser efter bistandslovens § 48, stk. 3, er subsidiære til personligt tillæg efter lov om social pension § 17, stk. 1.

Imidlertid fandt nævnet ikke, at pensionister dermed var udelukket fra hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 3, såfremt de var afskåret fra personligt tillæg af økonomiske årsager.

I nævnets vurdering indgik, at hjælp efter § 48, stk. 3, i modsætning til lov om social pension § 17, stk. 1, kan ydes uden trangsbedømmelse, og at det ikke efter nævnets opfattelse var lovens hensigt at udelukke pensionister fra den gunstige regel i § 48, stk. 3, ved at gøre den subsidiær til den strengere regel i lov om social pension § 17.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Det sociale udvalg i A kommune anførte i klagen, at der ikke var lovgrundlag for bevilling efter bistandslovens § 48, stk. 3, af hjælp til medicinudgifter til en pensionist, som kunne have fået udgifterne dækket via personligt tillæg til pension, såfremt de økonomiske betingelser herfor havde været opfyldte.

Antaget til principiel behandling

Sagen blev antaget til principiel behandling med henblik på afgrænsning af, i hvilke tilfælde bistandslovens § 48, stk. 3, undtagelsesvis kan anvendes på pensionister.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 48, stk. 3.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at pensionister, der var omfattet af personkredsen i bistandslovens § 48, stk. 3, ikke var afskåret fra hjælp til dækning af merudgifter til medicin efter bestemmelsen.

P's merudgifter til medicin - ca. 500 kr. pr. måned - var imidlertid ikke af en sådan størrelse, at de af den grund kunne afholdes efter bistandslovens § 48, stk. 3, udover den hjælp, som i øvrigt ydedes P til dækning af merudgifter i forbindelse med handicappet.

Den omstændighed, at ansøgeren eventuelt af indtægtsmæssige grunde ikke var berettiget til personligt tillæg, berettigede ikke i sig selv til hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 3.

Det kunne derfor ikke pålægges A kommune at yde refusion til B kommune med hensyn til den hjælp til medicin, som B kommune i 1984 havde ydet P.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

Pensionister, der er omfattet af personkredsen i bistandslovens § 48, stk. 3, er ikke afskåret fra i særlige tilfælde at få hjælp til dækning af merudgifter til medicin efter bestemmelsen.