Kontanthjælp - tildeling - børnetillæg - strafafsoner (* 1) (* 2)

Kontanthjælp - tildeling - børnetillæg - strafafsoner (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

M, der havde bidragspligt over for 2 børn, blev i september 1987 idømt 1 års fængsel. Forud for afsoningen havde han modtaget sygedagpenge. Børnebidragene blev udbetalt forskudsvis af det offentlige til moderen.

I december 1987 søgte M om hjælp efter bistandsloven til forsørgelse af børnene.

Det sociale udvalg meddelte afslag på udbetaling af børnetillæg i den periode, hvor M var indsat til afsoning.

Afgørelsen var begrundet med, at børnetillæg måtte anses for en del af underholdsudgiften, og at personer indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ikke kan få hjælp til underholdsudgifter efter bistandsloven.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afgørelse med den af udvalget givne begrundelse.

Ved nævnets behandling af sagen havde foreligget en udtalelse fra Socialministeriet, hvorefter der ikke med de ændrede regler pr. 1. juli 1987 var tilsigtet nogen ændring i forhold til tidligere praksis. Det var fortsat ministeriets opfattelse, at der ikke skulle ydes børnetillæg til personer under strafafsoning. Ministeriets opfattelse var, at dette resultat lå i ordet »underholdsudgifter« i bekendtgørelsens § 5.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af M, der henviste til pkt. 6 c i kontanthjælpsvejledningen (Socialministeriets vejledning af 5. november 1987 om kontanthjælp), hvori det var fremhævet som en ændring i forhold til tidligere, at der var ret til børnetillæg. Hensigten hermed var at undgå forøgelse af gældsbyrde i kontanthjælpsperioden.

M henviste endvidere til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 24. juli 1987 og gjorde gældende, at bekendtgørelsens § 5 ikke var udtryk for, at der ikke kunne udmåles kontanthjælp til den øvrige del af familien, dvs. til dem han havde forsørgelsespligt overfor.

M henviste endvidere til § 7 i bekendtgørelsen vedrørende hjælp til betaling af faste udgifter o.a. som kunne have betydning for den indsattes tilværelse efter løsladelsen. M så i denne bestemmelse muligheder, som kunne sigte på at forbedre den indsattes situation og muligheder for resocialisering efter løsladelsen, herunder vedrørende den forøgede gældsbyrde, som opstod i forbindelse med hans forsørgerforpligtelse overfor 2 børn.

Antaget til principiel behandling

Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling med henblik på afklaring af retstilstanden efter ændringen af kontanthjælpsreglerne pr. 1. juli 1987.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 37, stk. 6.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 24. juni 1987 med senere ændringer om kontanthjælp til særlige persongrupper, § 5.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt ikke, at der i Socialministeriets bekendtgørelse af 24. juni 1987 med senere ændringer var hjemmel til at yde børnetillæg til personer, der opholder sig i institutioner under Kriminalforsorgen.

Ankestyrelsen tiltrådte derfor amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen tiltrådte herunder amtsankenævnets og det sociale udvalgs begrundelse: børnetillæg måtte anses for en del af underholdsudgiften, og personer, der var indsat i institutioner under Kriminalforsorgen, kunne ikke få hjælp til underholdsudgifter efter bistandsloven.

Ikke ret til børnetillæg under strafafsoning.