Kontanthjælp - tildeling - overgang fra uddannelsesydelse til arbejdsløshedsdagpenge - ændrede skatteforhold (* 1)

Kontanthjælp - tildeling - overgang fra uddannelsesydelse til arbejdsløshedsdagpenge - ændrede skatteforhold (* 1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

M, der var gift og havde 4 børn under 18 år i hjemmet, havde på et tidspunkt med hjælp efter bistandslovens § 42 uddannet sig til teknisk tegner.

I efteråret 1986 begyndte M på en uddannelse til ingeniør, hvortil han modtog uddannelsesydelse fra sin arbejdsløshedskasse. I begyndelsen af 1987 fik han udfærdiget skattemæssigt frikort. Den 23. april 1987 søgte han kommunen om hjælp efter bistandslovens § 42 til færdiggørelse af sin uddannelse til ingeniør, idet uddannelsesstøtten fra arbejdsløshedskassen ville ophøre den 9. august 1987. Det sociale udvalg meddelte afslag, da man ikke mente, at uddannelsen ville forbedre M's erhvervsmuligheder.

Da uddannelsesydelsen ophørte, afbrød M uddannelsen og overgik til almindelige arbejdsløshedsdagpenge. Bruttoydelsen ændredes ikke herved, men da frikortet samtidig var opbrugt, blev der trukket 50 % i skat af arbejdsløshedsdagpengene.

I september 1987 søgte M om supplerende kontanthjælp.

Det sociale udvalg meddelte afslag med den begrundelse, at der ikke var indtrådt en social begivenhed, der berettigede til supplerende hjælp efter bistandsloven, fordi ansøgeren havde valgt at anvende frikort i den første del af året.

M klagede til amtsankenævnet og henviste til, at han fik udarbejdet sit frikort i forventning om, at han fra sommerferien 1987 ville oppebære uddannelseshjælp i henhold til bistandsloven. Videre anførte han, at han var blevet fejlinformeret om sine rettigheder og fremtidsmuligheder i A-kassesystemet, herunder om muligheder for atter at få jobtilbud, samt størrelsen af de ydelser, han i forskellige situationer ville kunne oppebære. Han mente derfor, at han var i god tro, da han fik ændret sit skattekort til frikort i starten af året.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at M som arbejdsløs var omfattet af bistandslovens regler om kontanthjælp i § 37 fra tidspunktet for uddannelsesophør den 9. august 1987 til påbegyndelse af lønnet beskæftigelse i et jobtilbud, og pålagde det sociale udvalg at yde hjælp efter bistandslovens § 37.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af det sociale udvalg, som bl.a. begrundede sin klage med, at skift fra arbejdsløshed med uddannelsesydelse til arbejdsløshed med arbejdsløshedsdagpenge uden ændring i den økonomiske bruttoydelse ikke kunne betragtes som en social begivenhed. Udvalget anførte tillige bl.a., at det i almindelighed må falde uden for formålet med bistandslovens kontanthjælpsregler at modvirke indtægtsnedgang, der alene skyldes ændringer i beregningsgrundlaget i medfør af skattelovgivningen.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

På forespørgsel fra det sociale udvalg udtalte Socialministeriet generelt vejledende, at der efter ministeriets opfattelse ikke var tale om en social begivenhed i bistandslovens forstand, når en person overgik fra uddannelsesydelse til arbejdsløshedsdagpenge med beløbsmæssigt lige store ydelser, men at det i øvrigt måtte bero på en konkret vurdering af omstændighederne i forbindelse med ophøret af uddannelsesperioden, om der kunne siges at foreligge en social begivenhed.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 37 og § 38.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen giver det sociale udvalg medhold i, at ansøgerens fra arbejdsløshed med uddannelsesydelse til arbejdsløshed med arbejdsløshedsdagpenge uden ændring i den økonomiske bruttoydelse ikke kan betragtes som en social begivenhed i bistandslovens forstand.

Ankestyrelsen giver tillige det sociale udvalg medhold i, at det i almindelighed må falde uden for formålet med bistandslovens kontanthjælpsregler at modvirke indtægtsnedgange, der alene skyldes ændringer i beregningsgrundlaget på grund af skattetekniske forhold. Styrelsen finder ikke, at der i denne sag er grundlag for at modvirke indtægtsnedgangen ved kontanthjælp.

Ankestyrelsen ophæver derfor amtsankenævnets pålæg til det sociale udvalg om ydelse af kontanthjælp efter bistandslovens § 37 fra tidspunktet for M's uddannelsesophør den 9. august 1987 til hans påbegyndelse af lønnet beskæftigelse i jobtilbud.

M skal dog ikke tilbagebetale den hjælp, han har modtaget i henhold til amtsankenævnets afgørelse. Hjælp, der eventuelt måtte blive ydet senere, kan ydes med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

M's uddannelsesydelse efter arbejdsløshedslovgivningen ophørte den 9. august 1987, hvorefter han ophørte med uddannelsen og overgik til arbejdsløshedsdagpenge. Bruttoydelsen i forbindelse hermed var uændret, men nettoindtægten faldt betydeligt, fordi M havde opbrugt sit skattemæssige frikort, hvorefter arbejdsløshedsdagpengene blev beskattet med 50 %.

Ankestyrelsen gav det sociale udvalg medhold i, at ansøgerens skift fra arbejdsløshed med uddannelsesydelse til arbejdsløshed med arbejdsløshedsdagpenge uden ændring i den økonomiske bruttoydelse ikke kunne betragtes som en social begivenhed i bistandslovens forstand.

Ankestyrelsen gav tillige det sociale udvalg medhold i, at det i almindelighed må falde uden for formålet med bistandslovens kontanthjælpsregler at modvirke indtægtsnedgange, der alene skyldes ændringer i beregningsgrundlaget på grund af skattetekniske forhold.

Styrelsen fandt ikke, at der i denne sag var grundlag for at modvirke indtægtsnedgangen ved kontanthjælp.

Ankestyrelsen ophævede derfor amtsankenævnets pålæg til det sociale udvalg om ydelse af kontanthjælp efter bistandslovens § 37 fra tidspunktet for ansøgerens uddannelsesophør den 9. august 1987 til hans påbegyndelse af lønnet beskæftigelse i jobtilbud.

Ansøgeren skulle dog ikke tilbagebetale den hjælp, han havde modtaget i henhold til amtsankenævnets afgørelse. Hjælp, der eventuelt måtte blive ydet senere, ville kunne ydes med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.