Legislator Case Law & Legislation
W19881922625 DK

Sygebehandling - aids - HIV-positiv - institutioner uden for det offentlige behandlingssystem (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 19226 Historic

Sygebehandling - aids - HIV-positiv - institutioner uden for det offentlige behandlingssystem (* 1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Den 31-årige gifte M var HIV-positiv og søgte om hjælp efter bistandslovens § 46 a til behandling på en institution uden for det offentlige behandlingssystem. Behandlingen var anbefalet af M's læge.

Om den påtænkte behandling oplyste institutionen, at der tænktes foretaget biokemisk udredning og behandling med autonosode samt kostterapi, i alt foreløbig 10-12 behandlinger 300 kr. samt diverse kosttilskud, der beløb sig til 800-900 k

r. pr. måned.

Det behandlende hospital havde kendt M siden 1985. Han havde ved første henvendelse været rask og var siden blevet kontrolleret med mellemrum på ca. 4 måneder. Han havde gennem hele perioden været klinisk rask bortset fra tilbagevendende problemer med svamp i skridtet.

Hospitalet kunne ikke anbefale (men nok tolerere) den ansøgte behandling.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Kommunen meddelte afslag på hjælp efter bistandslovens § 46 a bl.a. med henvisning til, at behandlingsmulighederne i hospitalsregi ikke syntes udtømt, og at tilskud til alternativ behandling i givet fald måtte forudsætte indforståelse hos det behandlende hospital.

For så vidt angik hjælp til kosttilskud henviste kommunen til, at der ikke var oplyst særlige medicinske forhold hos M, som kunne begrunde en sådan hjælp.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af M.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 46 a.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter bistandslovens § 46 a vil der i særlige tilfælde kunne ydes hjælp til behandling i institutioner uden for det offentlige behandlingssystem.

Det forudsættes herved, at behandlingsmulighederne inden for det etablerede behandlingssystem må anses for udtømt, og at behandlingen i det enkelte tilfælde må anses for lægeligt velbegrundet.

Da disse forudsætninger efter det oplyste ikke er opfyldt, tiltræder Ankestyrelsen kommunens afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1988 19226 Historic

En 31-årig gift mand, der var HIV-positiv, havde søgt om hjælp efter bistandslovens § 46 a til behandling på en institution uden for det offentlige behandlingssystem.

Ankestyrelsen udtalte, at der i særlige tilfælde vil kunne ydes hjælp efter § 46 a til behandling i institutioner uden for det offentlige behandlingssystem.

Det ville i givet fald være en forudsætning, at behandlingsmulighederne inden for det etablerede behandlingssystem måtte anses for udtømt, og at behandlingen i det enkelte tilfælde måtte anses for lægeligt velbegrundet.

Da disse forudsætninger ikke ansås for opfyldt, tiltrådte Ankestyrelsen afslag på hjælp.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →