Kontanthjælp - tildeling - ægtepar - udnyttelse af arbejdsmuligheder - arbejdstilbud - etableringshjælp (* 1) (* 2)

Kontanthjælp - tildeling - ægtepar - udnyttelse af arbejdsmuligheder - arbejdstilbud - etableringshjælp (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

1. J.nr. 20796-87.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Sagen drejede sig om ægteparret M og H med 3 hjemmeboende børn under

18 år.

Begge ægtefæller modtog kontanthjælp på grund af arbejdsløshed. H havde dog ikke stået til rådighed for arbejdsmarkedet siden 1984.

Indtil den 1. juli 1987 fik familien varig hjælp i henhold til dagældende § 43 i bistandsloven. Med virkning fra den 1. juli 1987 foretoges en ny beregning af hjælpen som følge af ændring af bistandslovens regler om kontanthjælp. Hjælpen blev udmålt til 9.316 kr. månedlig, men socialudvalget begrænsede hjælpens størrelse til 6.675 kr., svarende til et dagpengebeløb minus 2 personfradrag.

I forbindelse med nedsættelsen af hjælpen meddelte H, at hun var villig til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og hun fik tilbudt beskæftigelsesarbejde med rengøring af pensionisthaver.

Inden hun skulle begynde at arbejde, meddelte hun, at hun alligevel ikke ønskede at påtage sig beskæftigelse.

M indbragte sagen for amtsankenævnet.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at der efter bistandslovens regler om kontanthjælp ikke var hjemmel til at begrænse hjælpen, sådan som det sociale udvalg besluttede, da den udmålte hjælp ikke oversteg 2 gange dagpengemaksimum, jf. bistandslovens § 37, stk. 5.

Amtsankenævnet fandt imidlertid, at der ikke kunne udbetales familien kontanthjælp, så længe et arbejdstilbud om beskæftigelsesarbejde stod åbent for H.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af M.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 37 og § 40.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at der ved udmålingen af hjælpen efter bistandslovens § 37 skal tages udgangspunkt i 2 x dagpengemaksimum efter skat.

Der kan imidlertid ikke udbetales M og hans familie kontanthjælp, så længe arbejdstilbuddet om beskæftigelsesarbejde står åbent for M's ægtefælle, jf. bistandslovens § 40.

Ankestyrelsen tiltræder således amtsankenævnets afgørelse.

2. J.NR. 20269-88.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Sagen drejede sig om en efterlønsmodtager M, der i 10 år havde boet hos en søn og svigerdatter. I december 1986 indgik han ægteskab med en ung udenlandsk kvinde H, der herefter kom til Danmark.

I marts 1987 søgte han om hjælp i henhold til bistandslovens § 37.

Socialforvaltningen gav afslag på ansøgningen under henvisning til, at ægteparret ikke havde været udsat for en social begivenhed med deraf følgende indtægtstab. Der henvistes endvidere til, at M havde forsørgelsespligt overfor hustruen.

Den 8. oktober 1987 søgte ægteparret igen om økonomisk hjælp.

Hustruen var gravid og forventede fødsel sidst i december måned.

Parret søgte endvidere om etableringshjælp.

Socialforvaltningen gav afslag på ansøgningen. Forvaltningen begrundede afslaget med, at M som efterlønsmodtager ikke var berettiget til supplement efter bistandslovens § 37. Da der ikke var sket nogen social begivenhed udover giftermålet, kunne forvaltningen ikke bevilge økonomisk hjælp efter bistandslovens § 46 til etablering.

Afgørelsen blev anket af M.

AFGØRELSEN DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at der på grund af H's graviditet var indtrådt en social begivenhed, der berettigede M til at få udmålt hjælp i medfør af bistandslovens § 37, stk. 1, med udgangspunkt i 2 x dagpengemaksimum.

Amtsankenævnet fandt endvidere, at M var berettiget til etableringshjælp i medfør af bistandslovens § 46.

En forudsætning for løbende hjælp med udgangspunkt i 2 x dagpengemaksimum var dog, at H efter barselsorlov stillede sig til rådighed for arbejdsmarkedet.

Den udmålte hjælp skulle tidligst kunne udbetales fra det tidspunkt, hvor H påbegyndte sin barselsorlov.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af det sociale udvalg, som bl.a. anførte, at H var helt uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun opfyldte derfor ikke betingelsen i bistandslovens § 40, hvorfor der ikke kunne udbetales hjælp i henhold til bistandslovens § 37, stk. 1.

Det sociale udvalg anførte endvidere, at efter afsnit 2, pkt. h, i

Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987 om kontanthjælp kan hjælp i henhold til bistandslovens § 37 som hovedregel ikke komme på tale til pensionister og efterlønsmodtagere, da de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, der kræves efter bistandslovens § 40.

Endelig anførte det sociale udvalg, at der ikke kunne ydes etableringshjælp til et ægtepar, hvor forsørgeren havde haft mindst 10 års arbejdsindtægt her i landet.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 37, § 40 og § 46.

Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven, pkt. h.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder ikke, at M har været berettiget til supplerende hjælp i henhold til bistandslovens § 37 til sin efterløn.

Ankestyrelsen har ved denne afgørelse lagt vægt på, at han modtager efterløn, sammenholdt med at hans ægtefælle ikke efter ankomsten til Danmark har søgt at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, jf.

bistandslovens § 40.

Ankestyrelsen finder endvidere ikke, at M har været udsat for en ændring i sine forhold, der kan begrunde hjælp til etablering i henhold til bistandslovens § 46.

Det tilføjes, at den hjælp, der er ydet i henhold til amtsankenævnets afgørelse, ikke kan kræves tilbagebetalt.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

3. J.NR. 21145-87.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Sagen drejede sig om M og H, der indgik ægteskab i 1981. H havde været hjemmearbejdende siden ægteskabets indgåelse og havde forud herfor kun haft svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der var 2 børn i ægteskabet.

M modtog sygedagpenge på grund af dårlig ryg. Indtil 1. juli 1987 modtog han supplerende hjælp i henhold til bistandslovens § 37, stk. 1. Hjælpen, der var begrænset af et dagpengemaksimum med to personfradrag, var udmålt til 6.470 kr. om måneden. Fra den 1.

juli 1987, hvor de ændrede regler om kontanthjælp trådte i kraft, blev hjælpen udmålt til 9.110 kr. om måneden.

M's ret til sygedagpenge ophørte den 1. september 1987 på grund af varighedsbegrænsningen. Den 23. september 1987 begyndte han på en revalideringsinstitution, hvor han havde en lønindtægt på 6.400 kr. netto om måneden, svarende til garantilønnen.

Det sociale udvalg gav afslag på fortsat supplerende økonomisk hjælp under henvisning til, at betingelserne for at yde kontanthjælp var bortfaldet, da denne alene var ydet på grund af M's sygdom.

Afgørelsen blev anket af M.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde socialudvalget at yde M supplerende økonomisk hjælp efter bistandslovens § 37 med fradrag af lønindtægten.

Amtsankenævnet lagde herved til grund, at både M og H opfyldte betingelserne i bistandslovens § 40 om udnyttelse af arbejdsmuligheder.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af det sociale udvalg, som anførte, at amtsankenævnet havde lagt til grund, at både M og H opfyldte betingelserne i bistandslovens § 40, hvilket ikke i sig selv begrundede hjælp, da der ikke var sket ændringer i hustruens forhold.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Amtsankenævnet bemærkede efterfølgende, at H's arbejdsløshed pr. 1.

juli 1987 havde medført en lønkompensation for hende på forskellen mellem den udbetalte hjælp efter bistandsloven (2 x dagpengemaksimum) og M's hidtidige og fremtidige lønniveau. Ved M's optagelse på revalideringsinstitution fik familien derfor et indtægtstab, der var begrundet i H's arbejdsløshed. Det var således H's fortsatte arbejdsløshed, der havde begrundet pålægget om udbetaling af supplement til familien.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 37 og § 40.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at M ikke har været berettiget til at modtage supplerende hjælp efter bistandslovens § 37 til sin lønindtægt.

Ankestyrelsen har ved denne afgørelse lagt vægt på, at M's ægtefælle ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet siden 1981 og således ikke opfylder kravet i bistandslovens § 40 om, at ydelse af hjælp forudsætter, at begge ægtefæller har udnyttet deres arbejdsmuligheder.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

Den hjælp, der er ydet i overensstemmelse med amtsankenævnets afgørelse kan ikke kræves tilbagebetalt.

Ankestyrelsen har behandlet 3 sager om tildeling af kontanthjælp til ægtepar efter de regler, der trådte i kraft pr. 1. juli 1987.

Alle 3 sager drejede sig helt eller delvis om, hvorvidt begge ægtefæller kunne siges at have udnyttet deres arbejdsmuligheder, jf.

bistandslovens § 40.

Den 1. sag drejede sig om et ægtepar, der indtil den 1. juli 1987 havde modtaget hjælp efter bistandslovens § 43. Hustruen havde ikke stået til rådighed for arbejdsmarkedet siden 1984.

Ankestyrelsen fandt, at udmåling af kontanthjælp efter bistandslovens § 37 for tiden efter den 1. juli 1987 skulle foretages med udgangspunkt i 2 x dagpengemaksimum efter skat. Der kunne dog ikke udbetales parret kontanthjælp, da den ene ægtefælle havde afslået et arbejdstilbud om beskæftigelsesarbejde, som stadig stod åbent.

Den 2. sag drejede sig om en efterlønsmodtager M, der i 10 år havde boet hos en søn og svigerdatter. I 1986 giftede han sig med en ung udenlandsk kvinde, der herefter kom til Danmark. Hustruen H blev gravid, og parret søgte kort før den forventede nedkomst om kontanthjælp og hjælp til etablering.

Ankestyrelsen fandt ikke M berettiget til at få suppleret sin efterløn med hjælp efter bistandslovens § 37. Ankestyrelsen lagde vægt på, at M modtog efterløn, sammenholdt med at hans ægtefælle ikke efter ankomsten til Danmark havde søgt at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. bistandslovens § 40.

Ankestyrelsen fandt ikke, at M havde været udsat for en ændring i sine forhold, der kunne begrunde hjælp til etablering i henhold til bistandslovens § 46.

Den 3. sag drejede sig om M og H, der havde indgået ægteskab i 1981.

H havde været hjemmearbejdende siden ægteskabets indgåelse. M modtog kontanthjælp i form af supplement til sygedagpenge. I september 1987 ophørte retten til dagpenge på grund af varighedsbegrænsningen. Kort efter blev M optaget på revalideringsinstitution, hvor han blev aflønnet med garantilønnen.

Ankestyrelsen fandt, at M ikke var berettiget til supplerende hjælp efter bistandslovens § 37 til sin lønindtægt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at M's ægtefælle ikke havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet siden 1981 og således ikke opfyldte kravet i bistandslovens § 40 om, at ydelse af hjælp forudsætter, at begge ægtefæller har udnyttet deres arbejdsmuligheder.