Hjælpemidler - kontaktlinser - reservelinser (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
§ 6 og § 34 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 862 af 11. december 1986 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58, som pr. 1. juli 1988 er afløst af § 6, § 7 og § 16, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE
Ankestyrelsen finder, at der bør ydes hjælp til et ekstra sæt kontaktlinser.
Ved afgørelsen har Ankestyrelsen lagt vægt på dels de forholdsvis hyppige intervaller, hvor kontaktlinserne skal renses, og dels på varigheden af den periode, der hver gang går med at få dem renset, hvorfor der i P's tilfælde ikke er tale om reservekontaktlinser, da begge sæt linser så at sige er i brug samtidig.
Ankestyrelsen ændrer således socialforvaltningens afgørelse.
Hjælpemidler - kontaktlinser - reservelinser (* 1)
REDEGØRELSE FOR SAGEN
Sagen drejede sig om den 59-årige førtidspensionist P, som var blevet opereret for grå stær på begge øjne i henholdsvis 1980 og 1982.
Dette bevirkede, at P havde en styrke på over + 12 dioptrier på begge øjne og var nødt til at bruge kontaktlinser. P led desuden af kronisk øjenkatar og skulle derfor have sine kontaktlinser renset hver måned, hvilket tog en uge.
P's optiker oplyste, at P benyttede døgnlinser, samt at rensningenafkontaktlinserne med den fremgangsmåde, han benyttede, tog ca. 1 uge. Han ville ikke afvise, at nogle optikere ville være i stand til at rense linserne i løbet af et par dage, men han var på den anden side ikke på det foreliggende grundlag i stand til at afgøre, om det ville være en forsvarlig rensning.
Efter de lægelige oplysninger i sagen kunne P ikke klare sig ved hjælp af briller, mens kontaktlinserne var til rensning.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER
Socialforvaltningen fandt, at der efter bistandslovens § 58 kun kunne ydes hjælp til et sæt kontaktlinser til P.
Socialforvaltningen henviste over for Ankestyrelsen til, at der ifølge pkt. 26 i Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 12 af 13.
juli 1981 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58 ikke kunne ydes hjælp til reservekontaktlinser.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN
Afgørelsen blev anket af P, som bl.a. henviste til, at en optiker både tog linserne ud og satte nye i, da P ikke selv kunne gøre dette.
LOVGRUNDLAG
Bistandslovens § 58.
Ankestyrelsen fandt, at der kunne ydes hjælp til reservekontaktlinser til en 59-årig førtidspensionist, der var blevet opereret for grå stær på begge øjne og led af kronisk øjenkatar.
Linsestyrken var på over 12 dioptrier, og linserne skulle renses en gang om måneden, hvilket tog en uge.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på dels de forholdsvis hyppige intervaller, hvormed linserne skulle renses, dels på den tid rensningen hver gang tog. Ankestyrelsen fandt, at der ikke var tale om reservekontaktlinser, da begge sæt linser så at sige var i brug samtidig.