Merudgifter - hørehæmmet barn - tabt arbejdsfortjeneste - tegnsprogskursus (* 1) (* 3)

Merudgifter - hørehæmmet barn - tabt arbejdsfortjeneste - tegnsprogskursus (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Forældrene til et 8-årigt svært hørehæmmet barn ansøgte social- og sundhedsforvaltningen om hjælp til dækning af udgifter i forbindelse med deltagelse i et kursus om tegnsprog for døve. Det sociale udvalg bevilgede hjælp til udgiften til deltagelse i kurset, men gav afslag på kompensation for tabt arbejdsfortjeneste under orlov fra arbejdet af 1 uges varighed i forbindelse med kurset.

Forældrene klagede til amtsankenævnet over det sociale udvalgs afgørelse.

Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afslag og begrundede afgørelsen med, at det var korrekt som anført af det sociale udvalg, at forældrene ikke var omfattet af bestemmelsen i bistandslovens § 48, stk. 1, om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, da de kun midlertidigt havde haft orlov fra deres respektive arbejdspladser.

En forening anmodede efterfølgende på forældrenes vegne amtsankenævnet om at genvurdere sagen.

Foreningen anførte, at amtsankenævnets afgørelse efter foreningens opfattelse ikke harmonerede med de senere års praksis ved forvaltningen af bistandslovens § 48, stk. 1. Foreningen henviste til, at det i Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 direkte var anført, at dækning af merudgift ved deltagelse i handicaprettede kurser også omfattede hel eller delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Som et eksempel nævntes deltagelse i kurser i totalkommunikation (tegnsprogsundervisning m.v.) for pårørende.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt ikke grundlag for at genbehandle sagen om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48,som nævnet oprindelig traf afgørelse i den 24. juni 1987, idet der ikke i genoptagelsesanmodningen var fremkommet nye, væsentlige oplysninger, som kunne begrunde genoptagelse.

Amtsankenævnet henviste til bistandslovens § 48, samt uddrag af cirkulære af 16. december 1986 om kontanthjælp efter bistandsloven, pkt. 54 e, vedrørende merudgifter ved deltagelse i kursus i totalkommunikation, sammenholdt med pkt. j, vedrørende hel eller delvis erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet tolkede disse bestemmelser således, at både lidelsens og arbejdsophørets varighed var afgørende momenter med hensyn til, om der kunne ydes tilskud i form af hel eller delvis erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.Nævnet begrundede yderligere sin afgørelse med, at nævnet var af den opfattelse, at ændringer i vejledninger og praksis som tidsmæssigt lå efter ansøgningstidspunktet, ikke kunne tillægges tilbagevirkende kraft.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af foreningen, som gjorde gældende, at vejledningen fra 1987 ikke åbenbarede en ny retstilstand, men kodificerede flere års gældende ret og praksis. Foreningen gjorde endvidere gældende, at opregningen i pkt. 54 i det nu ophævede cirkulære om kontanthjælp af merudgifter, hvortil der kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 48 ikke var udtømmende.

LOVGRUNDLAG M.V.

Bistandslovens § 48.

Pkt. 53-55 i Socialministeriets cirkulære af 16. december 1986 om kontanthjælp efter bistandsloven.

Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at den ansøgte hjælp bør bevilges efter bistandslovens § 48, stk. 1.

Ved afgørelsen har Ankestyrelsen lagt vægt på, at bistandslovens § 48 ifølge pkt. 20 i Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 anses for at indeholde den nødvendige lovhjemmel til at yde hjælp af den ansøgte art.

Ankestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at reglerne i Socialministeriets vejledning må anses for at være udtryk for praksis på området, således at det er uden afgørende betydning, hvornår vejledningen er udsendt.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at der efter bistandslovens § 48, stk. 1, kunne ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældrene til et svært hørehæmmet barn under deres deltagelse i tegnsprogskursus.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at bistandslovens § 48 ifølge pkt. 20 i Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 ansås at indeholde den nødvendige lovhjemmel til at yde hjælp hertil.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at reglerne i Socialministeriets vejledning måtte anses for at være udtryk for praksis på området, således at det var uden afgørende betydning, hvornår vejledningen var udsendt.