Hjælpeforanstaltninger uden samtykke - klage - afvisning af realitetsbehandling (* 1) (* 2)

Hjælpeforanstaltninger uden samtykke - klage - afvisning af realitetsbehandling (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

D blev i medfør af det sociale udvalgs beslutning af 17. juni 1985 anbragt uden for hjemmet i henhold til bistandslovens § 123, stk.

1. Afgørelsen blev tiltrådt af Ankestyrelsen.

Sagen blev genbehandlet i det sociale udvalg den 3. juni 1986, 2.

juni 1987 og 5. april 1988, hvor udvalget besluttede at opretholde anbringelsen uden for hjemmet.

Afgørelsen af 5. april 1988 blev indbragt for Ankestyrelsen, som i et møde den 7. juni 1988 tiltrådte socialudvalgets afgørelse. Det var på mødet oplyst, at det sociale udvalg den 31. maj 1988 under henvisning til § 123 besluttede at opretholde hjælpeforanstaltningerne for D, således at han fortsat skulle have ophold uden for hjemmet.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Det sociale udvalg besluttede den 31. maj 1988, at D fortsat skulle være anbragt uden for hjemmet som hidtil.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev indbragt for Ankestyrelsen af forældremyndighedens indehaver.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Det sociale udvalg oplyste på forespørgsel fra Ankestyrelsen, at sagen blev medtaget i maj for en sikkerheds skyld, da Socialministeriets cirkulære af 21. maj 1982, pkt. 12, syntes at knytte fornyelsesforelæggelserne til datoen for den oprindelige beslutning efter bistandslovens § 123, stk. 1.

Udvalget oplyste endvidere, at Ankestyrelsen ved behandlingen af sagen den 7. juni 1988 var bekendt med de oplysninger, der havde dannet grundlag for udvalgets fornyede behandling af sagen.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 128.

Socialministeriets cirkulære af 21. maj 1982 om hjælpeforanstaltninger uden samtykke samt om adoption uden samtykke, pkt. 12.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Da Ankestyrelsen i møde den 7. juni 1988 traf afgørelse om D's fortsatte anbringelse uden for hjemmet, og da Ankestyrelsen traf afgørelsen på samme grundlag som det sociale udvalg, idet bemærkes, at Ankestyrelsen var bekendt med det sociale udvalgs fornyede behandling, jf. afgørelsesskrivelse herfra af 14. juni 1988, finder Ankestyrelsen, at der ikke er anledning til på ny at behandle spørgsmålet om D's fortsatte anbringelse uden for hjemmet.

Det bemærkes, at grundlaget både for Ankestyrelsens afgørelse og for Landsrettens afgørelse er forholdene på tidspunktet for afgørelsen.

Det i Socialministeriets cirkulære af 21. maj 1982, pkt. 12, anførte om genbehandling kan efter Ankestyrelsens opfattelse ikke tolkes som et ubetinget krav om fornyet behandling på 1-års dagen for den oprindelige beslutning.

Ankestyrelsen tiltrådte den 7. juni 1988 et socialudvalgs beslutning af 5. april 1988 om nægtet hjemgivelse af D i medfør af bistandslovens § 123, stk. 1, nr. 3. Sagen blev indbragt for Landsretten.

Ankestyrelsen var ved sin afgørelse bekendt med, at det sociale udvalg den 31. maj 1988 i medfør af bistandslovens § 123, stk. 1, jf.

stk. 2, besluttede at opretholde hjælpeforanstaltningerne for D, således at han fortsat skulle have ophold uden for hjemmet som hidtil.

Beslutningsgrundlaget for det sociale udvalgs afgørelse af 31. maj 1988 og Ankestyrelsens afgørelse af 7. juni 1988 var det samme.

Ankestyrelsen afviste at realitetsbehandle en klage over det sociale udvalgs afgørelse af 31. maj 1988.

Ankestyrelsen henviste til, at sagen var behandlet i Ankestyrelsen den 7. juni 1988, at der ikke var sket ændringer i beslutningsgrundlaget og til, at Ankestyrelsen ved sin afgørelse havde været bekendt med det sociale udvalgs seneste behandling af sagen.

Det bemærkedes, at grundlaget for både Ankestyrelsens afgørelse og for Landsrettens afgørelse er forholdene på tidspunktet for afgørelsen.

Ankestyrelsen fandt ikke, at det i Socialministeriets cirkulære af 21. maj 1982, pkt. 12, anførte om genbehandling kunne tolkes som et ubetinget krav om fornyet behandling på 1-års dagen for den oprindelige beslutning.