Flyttehjælp - udland - særlig tilknytning - varige arbejdsmuligheder (* 1) (* 2)

Flyttehjælp - udland - særlig tilknytning - varige arbejdsmuligheder (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En kontanthjælpsmodtager A søgte den 1. oktober 1987 det sociale udvalg om hjælp til flytning til Sverige, hvor han havde fået ansættelse i en svensk virksomhed. Ansættelsen havde virkning fra den 28. september 1987 med en prøvetid på 4 måneder.

A anførte senere, at han allerede efter 2 1/2 måneds prøvetid var blevet fast ansat i virksomheden.

A havde tidligere boet sammen med en veninde V og et fælles barn. Samlivet var imidlertid blevet ophævet i juni måned 1987 og den 11. august 1987 rejste V til Sverige sammen med barnet.

Det sociale udvalg afslog at yde hjælp til A's flytteudgifter.

A indbragte sagen for amtsankenævnet.

Ved sagens oversendelse til amtsankenævnet anførte udvalget, at betingelserne for at yde hjælp efter bistandsloven til flytning til udlandet ikke skønnedes at være opfyldt på grund af A's manglende tilknytning til landet og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.

Over for nævnet oplyste A, at han i Sverige boede sammen med V og barnet. Han oplyste endvidere, at V var flyttet til Sverige, fordi hun ønskede at komme ud af et dårligt miljø, og at A også selv ønskede at komme ud af dette miljø og samtidig gerne ville være sammen med barnet.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Ved den påklagede afgørelse fastholdt amtsankenævnet en tidligere afgørelse, hvorefter A ikke var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 47 til flytning til Sverige.

Amtsankenævnet anførte i sin første afgørelse, at nævnet havde fundet, at A ikke ved sin ansættelse i Sverige opfyldte betingelserne i bistandslovens § 47, stk. 3, om sikring af varige arbejdsmuligheder i landet.

Nævnet fandt heller ikke, at A's oplysning om at være flyttet ind hos V og det fælles barn gav nævnet grundlag for at anse bestemmelsen om særlig tilknytning til Sverige for opfyldt.

Amtsankenævnet fandt derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det sociale udvalgs afgørelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af A, der tilkendegav, at han var meget utilfreds med, at kommunen havde nægtet at hjælpe med at skaffe arbejde i Danmark, og med at han ikke kunne få sine møbler med, da han selv fandt arbejde i Sverige.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 47.

Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at grundlaget for afgørelsen må være de oplysninger, som det sociale udvalg havde om A's forhold ved ansøgningen.

Ankestyrelsen har ud fra en samlet vurdering af disse oplysninger ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at ændre socialudvalgets og amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at der ikke var sikret A varige arbejdsmuligheder, at et ønske om lettere samkvem med barnet ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at opfylde lovens betingelser, og at det ikke skønnes godtgjort at samlivsforholdet med V ved ansøgningen havde en sådan fasthed, at V's ophold i Sverige kunne siges at give A en særlig tilknytning til landet.

Ankestyrelsen fandt ikke A berettiget til hjælp efter bistandslovens § 47 til flytning til Sverige.

A havde på tidspunktet for ansøgningen fået arbejde i en svensk virksomhed med en 4 måneders prøvetid.