Plejehjemsophold - betaling - indtægtsgrundlag - midler undergivet skifte i forbindelse med ægtefællens død - bobehandlingsperioden (* 1) (* 3)

Plejehjemsophold - betaling - indtægtsgrundlag - midler undergivet skifte i forbindelse med ægtefællens død - bobehandlingsperioden (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En kvinde K blev den 2. juli 1981 optaget i plejehjem, medens hendes ægtefælle blev boende i parrets hidtidige fællesbolig. K's egenbetaling for opholdet i plejehjemmet blev efter reglerne i bistandslovens § 85, stk. 3, fastsat til 1.730 kr. månedlig.

Den 18. marts 1982 afgik ægtefællen ved døden. Efter ægtefællens død blev der foretaget bobehandling af såvel særeje som fælleseje og bobehandlingen afsluttedes i juli 1985.

Det sociale udvalg fastsatte herefter K's egenbetaling for plejehjemsopholdet for perioden 1. april 1982 til 31. december 1985 til 3.700 kr. månedlig, ialt 166.500 kr., beregnet efter en analogi af reglerne i bistandslovens § 85, stk. 3.

K's advokat klagede til amtsankenævnet over det sociale udvalgs beregning af egenbetalingen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at bistandslovens § 85, stk. 3, der er en undtagelsesbestemmelse fra den fastsatte hovedregel i bistandslovens § 84, stk. 1, alene vedrører en ægtefælle i levende live og derfor ikke kunne danne grundlag for at fastsætte betaling for K's ophold i plejehjem fra den 1. april 1982 og fremefter.

Nævnet fandt imidlertid, at en indtægt af de midler, der på grund af K's ægtefælles dødsfald siden den 18. marts 1982 havde været inddraget under skifte af det omhandlede særejebo og fællesbo, under de respektive boers behandling havde måtte anses for indtægt for K i bistandslovens § 84, stk. 1's forstand med et beløb, svarende til K's arveandel af førnævnte boers indkomst, herunder vedrørende fællesbo tillige svarende til K's boslodsandel.

Nævnet begrundede dette med, at der allerede ved arvefaldet, og ikke først ved skæringsdatoen ifølge endelig boopgørelse, stiftedes en ret for K på førnævnte andele af også indtægterne i boerne, jf.

herved at indtægten i boerne ved den endelige boopgørelse indgik som en del af arveandelen/boslodsandelen i det omfang, indtægterne ikke var anvendt til dækning af boudgifter, herunder af afdødes gældsforpligtelser.

Nævnet henviste endvidere til, at bistandslovens § 84 og praksis i øvrigt vedrørende denne bestemmelse ikke indeholdt noget yderligere krav om, at indtægten for at danne grundlag for opholdsbetaling for en given periode tillige ved beskatningen skulle være henført til plejehjemsbeboeren.

På grundlag af de foreliggende oplysninger fandt nævnet ikke, at kunne tage konkret stilling til, hvorvidt det sociale udvalgs krav om en egenbetaling på 3.700 kr. månedlig for perioden 1. april 1982 til 31. december 1985 var korrekt fastsat, men besluttede at hjemvise sagen til det sociale udvalg til fornyet afgørelse vedrørende opgørelsen af størrelsen af egenbetaling for perioden 1. april 1982 til 31. december 1985 under iagttagelse af ovenstående.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af K's advokat.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Efter amtsankenævnets hjemvisning af beregningsspørgsmålet foretog det sociale udvalg en ny beregning i henhold til bistandslovens § 84, stk. 1, og meddelte i brev af 7. oktober 1986, at K skulle efterbetale yderligere 13.920 kr. for perioden 1. april 1982 til 31. december 1985.

K's advokat meddelte i brev af 1. december 1986 til det sociale udvalg, at den nye beregning ikke var foretaget i overensstemmelse med amtsankenævnets afgørelse, idet der ikke var taget hensyn til, at boernes udgifter primært blev dækket af boernes indtægter, og advokaten anmodede om en ny afgørelse.

Det sociale udvalg fastholdt ved brev af 8. december 1986 sin afgørelse af 7. oktober 1986.

Advokaten anmodede herefter den 12. marts 1987 amtsankenævnet om at tage stilling til, hvorvidt boernes udgifter, der var afholdt af boernes indtægter, overhovedet skulle fradrages, og eventuelt hvilke af disse udgifter der kunne fradrages.

Amtsankenævnet meddelte 19. maj 1987, at nævnet i sin hjemvisningsafgørelse ikke havde fundet, at boernes udgifter ifølge de respektive endelige boopgørelser havde kunnet fradrages ved opgørelsen af den andel af indtægt, der ifølge nævnets afgørelse skal henføres til K ved fastsættelsen af egenbetalingen, i videre omfang end anerkendelse heraf ved opgørelsen af boernes skattepligtige indkomst.

Nævnet bemærkede endvidere, at det ved hjemvisning af sagen naturligvis ikke var tilsigtet, at der ved en ny afgørelse skulle fastsættes en højere egenbetaling end den oprindeligt fastsatte, idet denne ikke skyldtes andre forhold end kommunens urigtige anvendelse af bistandslovens §§ 84 og 85.

Advokaten meddelte herefter det sociale udvalg, at opgjort i overensstemmelse med amtsankenævnets afgørelse og seneste skrivelse af 19. maj 1987 kunne der ikke blive tale om nogen efterbetaling for ophold i plejehjem, hvorfor de allerede indbetalte 166.000 kr. krævedes tilbagebetalt med renter.

Det sociale udvalg meddelte 3. juli 1987, at amtsankenævnets skrivelse af 19. maj 1987 skulle forstås således, at alene de allerede indbetalte 166.000 kr. skulle betales, men ikke yderligere 13.920 kr.

I brev af 29. december 1987 til Ankestyrelsen anførte advokaten bl.a., at et executorbo var en selvstændig juridisk person, og at arvingerne i boperioden kun havde den rådighed over aktiver eller indtægter, som excecutor og/eller skifteretten måtte tilstede dem.

Advokaten anførte endvidere, at såfremt boernes indtægter i bobehandlingsperioden skulle gøres til indtægt i bistandslovens § 84, stk. 1's forstand, måtte også boernes udgifter kunne fratrækkes boernes indtægter. Fulgtes disse principper var der ikke i denne sag nogen ideel arveanpart tilovers af de såkaldte »indtægter«.

Advokaten fandt herefter, at det måtte være helt klart, at indtægter indgået i et executorbo i bobehandlingsperioden ikke kunne henregnes til en enkelt arvings indtægter i bistandslovens § 84, stk. 1's forstand.

Det fremhævedes derudover, at amtsankenævnets afgørelse af 10. juli 1986 og brev af 19. maj 1987 måtte anses som begunstigende forvaltningsakter, der i alle tilfælde tillod fradrag i boindtægterne, dels i det omfang disse var gået til at betale boudgifter, herunder afdødes gæld, dels i det omfang disse var gået til at betale beløb, der var skattemæssigt fradrags- berettiget.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 84, stk. 1.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at der først ved afslutningen af skifterne af de to boer har været grundlag for at kræve betaling (for plejehjemsopholdet) hos K, af formueindtægter af arvede formuer.

Ankestyrelsen har herved lagt til grund, at K ikke i bobehandlingsperioderne har fået forøget sin formue i form af arv, over hvilken hun har kunnet disponere.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse af 10. juli 1986.

Det beløb K har betalt for plejehjemsopholdet på grundlag af arv, før afslutningen af skifterne, skal tilbagebetales til hende.

Først efter afslutning af skifte fandtes grundlag for at kræve betaling for plejehjemsophold af en kvinde K af hendes formueindtægter af arvede formuer.

Ankestyrelsen lagde herved til grund, at K i bobehandlingsperioderne ikke havde fået forøget sin formue i form af arv, over hvilken hun havde kunnet disponere.