Arbejdsskade - auktionsleder - anerkendelse af dødsfald - (* 1) (* 2)
Statutory Text (2 Articles)
Arbejdsskade - auktionsleder - anerkendelse af dødsfald - (* 1) (* 2)
REDEGØRELSE FOR SAGEN
M, der var beskikket som auktionsleder af Justitsministeriet i henhold til auktionslederlovens § 3, afgik ved døden efter en ulykke, der skete i forbindelse med aflysningen af en auktion.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER
Sikringsstyrelsen fandt, at M's død ikke gav ret til ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven.
Sikringsstyrelsen lagde herved til grund, at M var beskikket som auktionsleder af Justitsministeriet. Der bestod ikke noget ansættelsesforhold i arbejdsskadeforsikringslovens forstand, men hvervet måtte anses for selvstændig virksomhed. Dette synspunkt ændredes ikke af, at staten var rekvirent ved auktionen.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN
Afgørelsen blev anket af M's efterladte ægtefælle og barn.
Principiel betydning
Sagen fandtes at have principiel betydning for afgrænsningen af, den forsikringsberettigede personkreds efter arbejdsskadeforsikringslovens § 1.
LOVGRUNDLAG
Arbejdsskadeforsikringslovens § 1.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE
M kunne ikke i forbindelse med udøvelsen af sit hverv som auktionsleder anses for antaget til arbejde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand.
Ankestyrelsen tiltrådte således med Sikringsstyrelsens begrundelse, at tilfældet ikke gav ret til ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven.
EFTER ANKESTYRELSENS AFGØRELSE
Folketingets Ombudsmand fandt ikke grundlag for at kritisere, at M's hverv som auktionsleder ikke kunne betegnes som et forsikringsberettigende antagelsesforhold i arbejdsskadeforsikringslovens forstand.
Ombudsmanden kunne herefter ikke kritisere Ankestyrelsens afgørelse.
Beskikkelse som auktionsleder ikke anset for et ansættelsesforhold, som var omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven.
Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere Ankestyrelsens afgørelse.