Flyttehjælp - erhvervsmæssig forbedring - dokumentation - betinget samtykke (* 1)

Flyttehjælp - erhvervsmæssig forbedring - dokumentation - betinget samtykke (* 1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ung mand M anmodede den 10. december 1986 socialforvaltningen i B

kommune om hjælp til indskud til et værelse i kommunen, da han fra

1. januar 1987 havde fået læreplads i kommunen. M kunne flytte ind

på værelset pr. 15. december 1986.

M boede i og modtog kontanthjælp fra A kommune.

M blev henvist til at søge hjælp i A kommune.

Det sociale udvalg i A kommune anmodede den 12. december 1986

skriftligt B kommune om samtykke til at yde flyttehjælp til M.

A kommune oplyste samtidig om omfanget af den flyttehjælp, der ville

blive bevilget M.

Det sociale udvalg i B kommune meddelte den 18. december 1986

samtykke til flytning, jf. bistandslovens § 47, stk. 2.

Flyttetilsagnet blev givet under forudsætning af, at M påbegyndte

lærepladsen.

M oplyste den 29. december 1986 overfor B kommune, at

lærepladsforholdet først startede den 1. februar 1987. B kommune

udbetalte herefter med virkning fra 1. januar 1987 kontanthjælp.

Den 23. januar 1987 oplyste M, at læreforholdet ikke blev til noget.

Det sociale udvalg i B kommune anmodede den 29. januar 1987 A kommune

om refusionstilsagn for M, da forudsætningen for flyttetilsagnet

af 18. december 1986 var bortfaldet.

B kommune oplyste samtidig, at M den 26. januar 1987 havde fået

arbejde. M modtog kontanthjælp frem til første lønudbetaling den

12. februar 1987.

M modtog påny kontanthjælp fra 24. februar 1987 til 8. april 1987.

Hjælpen blev ydet med tilbagebetalingspligt, jf. bistandslovens §

26, stk. 1, nr. 1.

A kommune meddelte afslag på refusionstilsagn.

B kommune anførte overfor amtsankenævnet, at det påhvilede A kommune

at indhente den fornødne dokumentation for læreforholdet.

A kommune oplyste overfor nævnet, at oplysningen om læreplads samt

bolig stammede fra en telefonisk henvendelse fra M. Der forelå

således ingen dokumentation for læreforholdet.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt ikke, at det sociale udvalg i A kommune havde

sikret sig tilstrækkelig dokumentation for den af M oplyste

læreplads.

Amtsankenævnet fandt derfor, at A kommune skulle betragtes som

opholdskommune indtil M i mindst 3 måneder havde klaret sig uden

bistand efter bistandsloven, dog længst 2 år.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af det sociale udvalg i A kommune, der anførte, at

betingelserne for at yde flyttehjælp var til stede på det

tidspunkt, hvor der blev anmodet om og givet samtykke til

flytning. Udvalget fandt derfor, at det givne samtykke måtte være

juridisk bindende.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Af journaloplysninger og udbetalingskort for december 1986 fra A

kommune fremgik, at der ikke var ydet M hjælp til hverken indskud

eller leje af nyt værelse.

.BI.-LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 47, stk. 2.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at det måtte påhvile A kommune at sikre sig, at

var tilstrækkeligt grundlag for, at flytning fandt sted fra A

kommune til B kommune.

Ankestyrelsen finder, at A kommune ikke har gjort tilstrækkeligt for

at sikre sig, at der var en læreplads til M .

Ankestyrelsen tiltræder således amtsankenævnets afgørelse.

Det sociale udvalg i A kommune anmodede den 12. december 1986 skriftligt B kommune om samtykke til at yde flyttehjælp til en ung mand M, der oplyste, at han fra 1. januar 1987 havde fået læreplads i B kommune.

Det sociale udvalg i B kommune meddelte samtykke til flytning.

Flyttetilsagnet blev givet under forudsætning af, at M påbegyndte lærepladsen.

M kom ikke i lære, og han modtog i stedet kontanthjælp fra B kommune.

B kommune anmodede A kommune om refusionstilsagn, da forudsætningen for det tidligere givne flyttetilsagn var bortfaldet.

Ankestyrelsen fandt, at det måtte påhvile A kommune at sikre sig, at der var tilstrækkeligt grundlag for, at flytning fandt sted fra A kommune til B kommune.

Ankestyrelsen fandt, at A kommune ikke havde gjort tilstrækkeligt for at sikre sig, at der var en læreplads til M, hvorfor A kommune måtte anses som opholdskommune for M.