Tilbagebetaling - kontanthjælp - engangsydelse - modregning - erstatning for tab af erhvervsevne - tilbagebetalingsaftale (* 1)

§ 36 giver hjemmel til at gennemføre modregning af ydelser, der er

udbetalt efter lov om social bistand, også i tilfælde, hvor

ydelsen efter bistandsloven er udbetalt som en engangsydelse

indenfor det tidsrum, hvor der er tillagt den pågældende

erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven som

en løbende ydelse.

Ankestyrelsen finder dog ikke, at den udbetalte

tilbagebetalingspligtige kontanthjælp på 11.600 kr. i henhold til

arbejdsskadeforsikringslovens § 36 har kunnet modregnes i

efterbetalingen af erhvervsevnetabserstatningen, således som det

sociale udvalg har truffet afgørelse om.

Ankestyrelsen har i denne forbindelse lagt vægt på, at M har

verholdt den tilbagebetalingsordning, der var truffet aftale om

med det sociale udvalg, jf. bistandslovens § 27.

Ankestyrelsen finder herefter, at efterbetalingen af

arbejdsskadeerstatningen skulle have været udbetalt til M.

Ankestyrelsen finder imidlertid, at det sociale udvalg efter

bestemmelsen i bistandslovens § 27 har været berettiget til at

forhøje afdragene og fastsætte et ekstraordinært afdrag for den

tilbagebetalingspligtige hjælp, efter at Sikringsstyrelsen havde

truffet afgørelse om at forhøje den tillagte

erhversevnetabserstatning.

Ankestyrelsen tiltræder herefter amtsankenævnets afgørelse.

Tilbagebetaling - kontanthjælp - engangsydelse - modregning - erstatning for tab af erhvervsevne - tilbagebetalingsaftale (* 1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift ansøger M med 3 børn fik i november 1986 bevilget hjælp i

henhold til bistandslovens § 40, stk. 2, (nu bistandslovens § 46

c) til betaling af tilslutningsafgift til vandværk på 12.200 kr.

Hjælpen blev ydet med tilbagebetalingspligt i henhold til

bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1 og

3. Der blev samtidig fastsat en afdragsordning på foreløbig 300 kr.

pr. måned, første gang 1. januar 1987.

M modtog på ansøgningstidspunktet mellemste førtidspension samt

erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven. Hustruen modtog

sygedagpenge.

Sikringsstyrelsen underrettede i januar 1987 det sociale udvalg om,

at Sikringsstyrelsen havde truffet fornyet afgørelse i M's

arbejdsskadesag og forhøjet mengraden fra 20% til 35% og tabet af

erhvervsevne fra 25% til 60% med virkning fra 1. december 1985.

Det sociale udvalg traf herefter afgørelse om, at den

tilbagebetalingspligtige kontanthjælp skulle modregnes i

efterbetalingsbeløbet vedrørende erhvervsevnetabet, jf.

arbejdsskadeforsikringslovens § 36. Restgælden vedrørende den

tilbagebetalingspligtige hjælp udgjorde 11.600 kr.

Det sociale udvalg begrundede sin afgørelse med, at udvalget

skønnede, at M selv ville have været i stand til at afholde

udgiften, hvis han løbende havde fået udbetalt det forhøjede

erstatningsbeløb.

M gjorde overfor amtsankenævnet gældende, at den indgåede

afdragsordning var blevet overholdt.

Det sociale udvalg anførte overfor amtsankenævnet, at hjælpen blev

gjort tilbagebetalingspligtig efter bistandslovens § 26, stk. 1,

nr. 1, da det skønnedes, at M med sin og hustruens nettoindtægt på

ansøgningstidspunktet for lånet burde have været i stand til selv

at afholde udgiften vedrørende tilslutningsafgiften til

vandværket, og efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3, da M

havde overvejelser om at sælge ejendommen med et muligt overskud.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet ændrede i princippet det sociale udvalgs afgørelse

vedrørende modregning af tilbagebetalingspligtig hjælp 11.600 kr.

i efterbetaling af arbejdsskadeerstatning. Nævnet fandt dog ikke

på daværende tidspunkt grundlag for at pålægge det sociale udvalg

at genudbetale beløbet.

Amtsankenævnet begrundede sin afgørelse med, at formuleringen af

arbejdsskadeforsikringslovens § 36, som omhandler løbende

arbejdsskadeforsikringsydelser, skaber formodning for, at de

ydelser, som kan anmeldes til refusion, ligeledes må være løbende

ydelser, som kan kræves tilbagebetalt ud fra princippet "samme

tidsrum og samme formål". I sådanne situationer giver

arbejdsskadeforsikringslovens § 36 direkte hjemmel til at

iværksætte tilbagebetaling ved en direkte modregning.

Da der i M's tilfælde var tale om en engangsydelse bevilget i

november 1986 til betaling af tilslutningsafgift til et nyt

vandværk, fandt amtsankenævnet, at den pågældende engangsydelse

ikke kunne kræves modregnet i den løbende

erhvervsevnetabserstatning.

Amtsankenævnet fandt endvidere, at tilbagebetalingskravet ikke kunne

opretholdes i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3, men

derimod i henhold til lovens § 26, stk. 1, nr. 1. Amtsankenævnet

fandt, at der således som M's økonomiske forhold var oplyst, ikke

var grundlag for at tilsidesætte det sociale udvalgs skøn over, at

der forelå uforsvarlig økonomi i M's tilfælde.

Tilbagebetalingskravet skulle gennemføres efter reglerne i

bistandslovens § 27, stk. 1, hvorefter det skulle vurderes, om der

i henhold til denne bestemmelse i forbindelse med

erhvervsevnetabserstatningens efterregulering kunne fastsættes et

ekstraordinært afdrag svarende til restgælden, 11.600 kr. Der var

ikke hjemmel til at gennemføre tilbagebetalingskravet ved

modregning, som det var sket i M's tilfælde.

Amtsankenævnet fandt dog ikke ud fra en helhedsvurdering grundlag for

at pålægge det sociale udvalg på nuværende tidspunkt at

genudbetale det indeholdte beløb.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af M.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 26, § 27.

Arbejdsskadeforsikringslovens § 36.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at bestemmelsen i arbejdsskadeforsikringslovens

En ansøger M fik i november 1986 udbetalt tilbagebetalingspligtig hjælp som en engangsydelse med 12.200 kr. - restgælden udgjorde 11.600 kr.

Det sociale udvalg traf afgørelse om, at den tilbagebetalingspligtige hjælp skulle modregnes i den efterbetaling af erhvervsevnetabserstatning, der fandt sted i januar 1987 som følge af en forhøjelse af erstatning for tab af erhvervsevne med virkning fra 1. december 1985.

Ankestyrelsen fandt, at bestemmelsen i arbejdsskadeforsikringslovens § 36 gav hjemmel til at gennemføre modregning af ydelser, der var udbetalt efter bistandsloven, også i tilfælde, hvor ydelsen var udbetalt som en engangsydelse indenfor det tidsrum, hvor der var tillagt den pågældende erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven som en løbende ydelse.

Ankestyrelsen fandt dog ikke, at det sociale udvalg i henhold til arbejdsskadeforsikringslovens § 36 havde kunnet modregne den udbetalte tilbagebetalingspligtige kontanthjælp i efterbetalingen af erhvervsevnetabserstatning. Ankestyrelsen lagde vægt på, at M havde overholdt den tilbagebetalingsordning, der var truffet aftale om med det sociale udvalg, jf. bistandslovens § 27. Efterbetalingen af arbejdsskadeerstatning skulle herefter have været udbetalt til M.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at det sociale udvalg efter bestemmelsen i bistandslovens § 27 havde været berettiget til at forhøje afdragene og fastsætte et ekstraordinært afdrag for den tilbagebetalingspligtige hjælp, efter at Sikringsstyrelsen havde truffet afgørelse om at forhøje den tillagte erhvervsevnetabserstatning.

Ankestyrelsen tiltrådte herefter amtsankenævnets afgørelse, hvorefter der ikke fandtes grundlag for at pålægge det sociale udvalg at genudbetale det indeholdte beløb.