Kontanthjælp - udmåling - boligtillæg - varmeudgift - beregning af den månedlige udgift (* 1) (* 3)
Statutory Text (2 Articles)
Kontanthjælp - udmåling - boligtillæg - varmeudgift - beregning af den månedlige udgift (* 1) (* 3)
REDEGØRELSE FOR SAGEN
En 34-årig kvinde K blev arbejdsløs fra den 1. maj 1987. Den 30. juni 1987 anmodede K's fagforbund social- og sundhedsforvaltningen om udbetaling af kontanthjælp til K som supplement til arbejdsløshedsdagpenge, som blev udbetalt til hende efter reglerne for nyuddannede. Fagforbundet anmodede om, at hjælpen blev beregnet således, at der blev medtaget 1/12 af K's årlige udgift til petroleum til opvarmning.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER
Social- og sundhedsforvaltningen fandt ikke grundlag for ved udmålingen af supplerende kontanthjælp fra den 1. juli 1987 ved beregningen af boligtillægget at medtage et månedligt beløb til petroleumsopvarmning svarende til gennemsnittet af det foregående års udgifter.
Social- og sundhedsforvaltningen begrundede afgørelsen med, at det var uden for fyringssæsonen.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN
Afgørelsen var indanket af K's fagforbund, som anførte, at afgørelsen var i strid med de fra 1. juli 1987 gældende regler i bistandslovens § 37, stk. 3.
LOVGRUNDLAG
Bistandslovens § 37, stk. 3. Pkt. 6, b i Socialministeriets vejledning om kontanthjælp af 5. marts 1987.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE
Ankestyrelsen finder, at der ved beregningen af boligtillæg i medfør af bistandslovens § 37, stk. 3, månedligt skal medtages et beløb på 1/12 af den årlige udgift til opvarmning, herunder også til petroleum.
Social- og sundhedsforvaltningen er anmodet om at foretage det videre fornødne i anledning af den ændrede afgørelse.
Ved beregning af boligtillægget efter bistandslovens § 37, stk. 3, fandtes der månedligt at skulle medtages et beløb på 1/12 af udgiften til opvarmning.