Legislator Case Law & Legislation
W19881905025 DK

Hjælpeforanstaltninger uden samtykke - klageadgang - foreløbig afgørelse - anbringelse uden for hjemmet (* 1) (* 2)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 19050 Historic

Hjælpeforanstaltninger uden samtykke - klageadgang - foreløbig afgørelse - anbringelse uden for hjemmet (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En kvinde K, med to børn under 18 år, havde jævnlig kontakt med social- og sundhedsforvaltningen i A kommune. Det var oplyst, at K havde problemer med misbrug af spiritus og narkotika, og at hun som følge heraf havde vanskeligheder med at varetage pasningen af børnene.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Formanden for det sociale udvalg i A kommune traf med socialudvalgets efterfølgende godkendelse foreløbig afgørelse om, at K's to børn skulle anbringes uden for hjemmet efter reglerne i bistandslovens kapitel VIII.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af K's advokat, som gjorde gældende, at K var flyttet fra A kommune på det tidspunkt, hvor afgørelserne om børnenes anbringelse uden for hjemmet blev truffet, og at afgørelserne derfor måtte være ugyldige.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 127, stk. 1 og stk. 2 og § 35.

ANKESTYRELSENS BESLUTNING

Afgørelsen, som træffes efter bistandslovens § 127, stk. 1 og stk. 2, kan ikke indankes for Ankestyrelsen, og Ankestyrelsen kan derfor ikke tage stilling til klagen.

Efter det, som er oplyst af K's advokat og i de af advokaten indsendte akter, har Ankestyrelsen ikke fundet grundlag for efter lovens § 35 at optage sagen til behandling.

Endelig adm. afgørelse 1988 19050 Historic

Foreløbige afgørelser efter bistandslovens § 127, stk. 1 og 2, om anbringelse uden for hjemmet truffet af formanden for det sociale udvalg og af socialudvalget kunne ikke indankes for Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen kunne derfor ikke behandle en klage over de nævnte afgørelser.

Ankestyrelsen fandt heller ikke grundlag efter bistandslovens § 35 for at optage sagen til behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →