Hjælpemidler - bil - synsnedsættelse (* 1) (* 2)
Statutory Text (3 Articles)
§ 1 og § 2 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 886 af 11. december 1986 om støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE
På baggrund af oplysningerne om P's helbredsmæssige og øvrige forhold skønnes hun ikke berettiget til støtte til køb af bil.
Ankestyrelsen har ved afgørelsen særligt lagt vægt på, at P's funktionsevne ikke er nedsat i så væsentlig grad som forudsat i ovennævnte bestemmelser.
Ankestyrelsen tiltræder således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.
Hjælpemidler - bil - synsnedsættelse (* 1) (* 2)
REDEGØRELSE FOR SAGEN
Den 57-årige P fik i 1985 tilkendt højeste førtidspension med bistandstillæg på grund af en øjenlidelse.
P manglede højre øje, og synsstyrken på venstre øje var med korrektion nedsat til 0,5/60.
P boede alene i en lejlighed. Bilen skulle føres af en bekendt, der boede et stykke væk. P havde ikke bil forud for ansøgningen, som var begrundet med sociale og helbredsmæssige forhold.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER
Revaliderings- og pensionsnævnet fandt, at der ikke forelå en sådan indskrænkning i P's evne til at færdes, at hun opfyldte de helbredsmæssige betingelser for støtte.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN
Afgørelsen blev anket af P, der henviste til kørselsbehov til fritidsundervisning og familiebesøg.
LOVGRUNDLAG
Bistandslovens § 58.
P, der modtog højeste førtidspension og bistandstillæg som følge af en svær synsnedsættelse, fandtes ikke berettiget til støtte til bil.
Ankestyrelsen fandt ikke, at P's funktionsevne var nedsat i så væsentlig grad som forudsat i Socialministeriets bekendtgørelse.