Delpension - lønmodtager - selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse (* 1) (* 2)

§ 4, stk. 3, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 491 af 22. juli 1986 om delpension til personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

I henhold til delpensionslovens § 1, stk. 1, kan delpension udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen fra 60 til 67, der nedsætter deres arbejdstid. Efter lovens § 1, stk. 2, fastsætter Socialministeren for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt regler om arbejde før og efter overgange til delpension m.m. Regler efter denne bestemmelse er givet i Socialministeriets bekendtgørelse af 22. juli 1986 om delpension til personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt (personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl.). Af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, fremgår blandt andet, at delpension til selvstændige er betinget af, at modtageren efter overgangen til delpension ikke samtidig har beskæftigelse som lønmodtager.

Ankestyrelsen har fundet, at bestemmelserne i bekendtgørelsen af 22. juli 1986 omfatter alle med selvstændig virksomhed uanset indtægtens størrelse ved den selvstændige virksomhed og uanset om den selvstændige virksomhed er hoved- eller bierhverv i det enkelte tilfælde.

Ankestyrelsen finder herefter, at A ikke er berettiget til at oppebære delpension pr. 1. januar 1987.

Ankestyrelsen tiltræder derfor nævnets afgørelse.

2. j.nr. 20851-87.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En mand B, der havde fuldtidsansættelse som maskiningeniør, ønskede at nedsætte arbejdstiden til 30 timer ugentlig og søgte i forbindelse hermed om delpension fra 1. januar 1987.

Det var oplyst, at B udover arbejdet som lønmodtager drev et lille ingeniørfirma og et mindre landbrug, og at han efter overgang til delpension havde til hensigt at fortsætte hermed.

Det sociale udvalg gav afslag på delpension og begrundede afgørelsen med, at en person, som er overgået til delpension efter reglerne for lønmodtagere ikke samtidig må have indtægt fra selvstændig virksomhed.

B indankede det sociale udvalgs afgørelse for amtsankenævnet.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afslag på delpension.

Amtsankenævnet begrundede afgørelsen med, at det efter delpensionslovens § 1, stk. 2, og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 491 af 22. juli 1986 § 4, stk. 3, er udelukket at udbetale delpension til en person, der efter overgangen til delpension har indtægter fra både et lønmodtagerjob og en selvstændig erhvervsvirksomhed.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af B, som anførte, at han måtte være

berettiget til delpension når hans ugentlige arbejdstid blev nedsat

sådan, som loven foreskrev.

LOVGRUNDLAG

Lov om delpension § 1.

§ 4, stk. 3, i Socialministeriets bekendtgørelse nr.491 af 22. juli 1986 om delpension til personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

I henhold til delpensionslovens § 1, stk. 1, kan delpension udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen 60 til 67 år, der nedsætter deres arbejdstid. Efter lovens § 1, stk. 2, fastsætter socialministeren for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt regler om arbejde før og efter overgang til delpension m.m. Regler efter denne bestemmelse er givet i Socialministeriets bekendtgørelse af 22. juli 1986 om delpension til personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt (personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl.). Af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, fremgår blandt andet, at delpension til selvstændige er betinget af, at modtageren efter overgangen til delpension ikke samtidig har beskæftigelse som lønmodtagere.

Ankestyrelsen har fundet, at bestemmelserne i bekendtgørelsen af 22. juli 1986 omfatter alle med selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset indtægtens størrelse ved den selvstændige virksomhed, og uanset om den selvstændige virksomhed er hoved- eller bierhverv i det enkelte tilfælde.

Ankestyrelsen finder herefter, at B ikke er berettiget til at oppebære delpension pr. 1. januar 1987.

Ankestyrelsen tiltræder derfor amtsankenævnets afgørelse.

Delpension - lønmodtager - selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

1. j.nr. 20107-87.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En mand A, der var ansat på fuld tid som ingeniør, ønskede fra 1. januar 1987 at gå ned i arbejdstid til 3 dage ugentligt og søgte i forbindelse hermed om delpension.

Det var oplyst, at A sammen med ægtefællen ejede og beboede en landejendom, hvoraf 2/3 af arealet var bortforpagtet. De resterende 50 tønder land benyttede A til produktion af juletræer og pyntegrønt, hovedsagelig til eksport.

Det sociale udvalg gav afslag på delpension og begrundede afslaget med, at der ikke var hjemmel til at udbetale delpension til en lønmodtager, som samtidig opretholdt sin bibeskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende.

A indbragte socialudvalgets afgørelse for amtsankenævnet og anførte, at han og ægtefællen med en indsats på mindst 50 % af deres fritid havde kunnet passe disse plantninger bortset fra spidsbelastninger.

A anførte videre, at der netop med loven om delpension var åbnet mulighed for en nedtrapning af arbejdet som lønmodtager med en vis økonomisk kompensation.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse om, at der ikke kunne udbetales A delpension fra den 1. januar 1987.

Amtsankenævnet anførte i afgørelsen, at det fremgår af

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 491 af 22. juli 1986, § 4, stk. 3, at retten til delpension til personer, der har anden erhvervsindtægt end lønindtægt, er betinget af, at modtageren ikke samtidig er lønmodtager.

Da A ønskede at opretholde sin beskæftigelse som lønmodtager og samtidig fuldt ud opretholde sin selvstændige virksomhed, fandt nævnet, at han ikke opfyldte den i bekendtgørelsen fastsatte betingelse for ret til delpension.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af A, som anførte, at nævnets begrundelse for afslaget ikke kunne gælde hans situation, hvor han som lønmodtager havde et fritidserhverv med en vis indtægt.

A fandt, at det afgørende måtte være, at hans arbejdstid som lønmodtager blev reduceret i overensstemmelse med lovens betingelser herom.

LOVGRUNDLAG

Lov om delpension § 1.

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet to sager om delpension til lønmodtagere, der drev selvstændig virksomhed som bierhverv, og som ønskede at fortsætte hermed efter nedsættelse af arbejdstiden som lønmodtagere.

Ankestyrelsen fandt, at Socialministeriets bekendtgørelse af 22. juli 1986 om delpension til personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt omfattede alle med selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset indtægtens størrelse ved den selvstændige virksomhed, og uanset om den selvstændige virksomhed var hoved- eller bierhverv.

Da delpension til selvstændige efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3, er betinget af, at modtageren ikke samtidig havde beskæftigelse som lønmodtager, fandtes de pågældende ikke berettiget til delpension.

RESUME AF DE ENKELTE SAGER: 1. En fuldtidsansat ingeniør, der drev selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og ønskede at fortsætte hermed efter den fornødne nedsættelse af arbejdstiden som lønmodtager, fandtes ikke berettiget til delpension.

2: En fuldtidsansat maskiningeniør, der drev et lille ingeniørfirma og et mindre landbrug, som han ønskede fortsat at drive efter den fornødne nedsættelse af arbejdstiden som lønmodtager, fandtes ikke berettiget til delpension.