Tilbagebetaling - merudgift - handicappet barn - kompensation for tabt arbejdsfortjeneste - overførsel af skattemæssige fradrag til ægtefællen (* 1)

§ 17 i Socialministeriets cirkulære af 10. december 1986 om regnskabsaflæggelse og refusion.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at det normalt ikke kan forudsættes, at personer, der modtager ydelser efter bistandsloven, kan vurdere de skattemæssige konsekvenser heraf.

Ankestyrelsen finder det godtgjort, at M og F vedrørende hjælp efter bistandslovens § 48 i rimeligt omfang har underrettet socialforvaltningen om ændringerne i deres økonomiske forhold.

Det er herefter Ankestyrelsens opfattelse, at socialforvaltningens behandling af sagen er den væsentligste årsag til, at der for 1986 blev udbetalt et for stort beløb i henhold til bistandslovens § 48.

Ankestyrelsen har herefter fundet, at der ikke er grundlag for i medfør af bistandslovens § 25, stk. 1, nr. 1, at kræve tilbagebetaling af det for meget udbetalte beløb.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

Tilbagebetaling - merudgift - handicappet barn - kompensation for tabt arbejdsfortjeneste - overførsel af skattemæssige fradrag til ægtefællen (* 1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Forældrene til et barn med cerebral parese fik af det sociale udvalg bevilget hjælp efter bistandslovens § 48 til dækning af merudgifter ved forsørgelsen af barnet.

Fra januar 1985 blev der ydet kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med, at moderen M ophørte med sit udearbejde for at passe barnet i hjemmet.

I august 1985 begyndte M på deltidsarbejde, og kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste blev omberegnet under hensyn hertil. I januar 1986, hvor M af hensyn til barnet ophørte med deltidsarbejdet, blev lønkompensationen igen omberegnet, således at der blev ydet fuld lønkompensation.

I december 1986 forlangte det sociale udvalg tilbagebetaling af en del af den ydede lønkompensation, 15.632 kr. for perioden 1. januar til 30. november 1986 og tog samtidig forbehold for yderligere tilbagebetalingskrav, når slutligningen for året 1986 forelå.

Socialudvalget begrundede tilbagebetalingskravet med, at forældrene ikke havde underrettet socialforvaltningen om, at M's personfradrag var overført til ægtefællen F, således at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste til M var ydet med et for stort beløb.

Forældrene indankede det sociale udvalgs afgørelse for amtsankenævnet.

Under amtsankenævnets behandling af sagen anførte det sociale udvalg, at F i august 1986 havde anmodet skatteforvaltningen om overførsel af M's personfradrag uden at underrette socialforvaltningen herom.

Det sociale udvalg oplyste efterfølgende, at det ved en fornyet gennemgang af skattesagen havde vist sig, at M's personfradrag automatisk var blevet overført til F fra januar 1986.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afgørelse om at regulere kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste til M på grundlag af de skattemæssige ændringer, der var sket i løbet af året 1986.

Amtsankenævnet lagde vægt på, at der ved erstatningens udmåling blandt andet skulle tages hensyn til den skattemæssige fordel, og at en del af den skattemæssige fordel først havde kunnet konstateres i juli/august måned 1986.

Amtsankenævnet lagde endvidere vægt på, at det på grund af en tidligere foretaget efterregulering af lønkompensationen for 1985 måtte anses for godtgjort, at de pågældende var bekendt med skattefordelens betydning for lønkompensationens størrelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af forældrene.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Skatteforvaltningen oplyste, at forskudsregistreringen var ændret pr. 8. januar 1986, således at M's fradrag i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 2, var overført til F, og at der samtidig var sendt kopi til socialforvaltningen af den ændrede forskudsregistrering, hvoraf det fremgik, hvilke fradrag, der var overført.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 25, stk. 1, nr. 1, og § 48.

Pkt. 35 i Socialministeriets cirkulære af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser.

Pkt. 54 j i Socialministeriets cirkulære af 16. december 1986 om kontanthjælp.

Ved beregningen af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til moderen til et handicappet barn var der ikke taget hensyn til, at hendes skattemæssige fradrag blev overført til ægtefællen.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var grundlag for at forlange tilbagebetaling af det for meget udbetalte beløb.

Ankestyrelsen fandt det godtgjort, at forældrene i rimeligt omfang havde underrettet socialforvaltningen om ændringerne i deres økonomiske forhold, og at socialforvaltningens behandling af sagen var den væsentligste årsag til fejludbetalingen.