Dagpenge - arbejdsledig - dagpengenes størrelse (* 1) (* 3)

Dagpenge - arbejdsledig - dagpengenes størrelse (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

A havde haft tilknytning til et anpartsselskab, der blev erklæret konkurs i november 1985. A indgav herefter anmodning om arbejdsløshedsdagpenge til sin arbejdsløshedskasse. Kassen så sig dog på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke i stand til at vurdere, om arbejdsløshedsdagpengebeløbet ville være 0 eller maksimum. Sagen blev indbragt for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

A var sygemeldt i perioden 18. februar til 3. marts 1987 og ansøgte om sygedagpenge.

Der forelå ikke afklaring af spørgsmålet om arbejdsløshedsdagpenge, og a-kassen havde stillet udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge i bero på afgørelse fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Kommunen afslog at udbetale sygedagpenge, idet det ikke fandtes godtgjort, at A led et indtægtstab på grund af sygdom, jf. dagpengelovens § 1.

Kommunen ville dog tage sagen op til fornyet overvejelse, når afgørelse om størrelsen af eventuelle tilgodehavende arbejdsløshedsdagpenge forelå fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af A, som gjorde gældende, at kommunen var pligtig at udøve et selvstændigt skøn i tilfælde af manglende udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, og at han ikke var blevet opfordret til at godtgøre sit indtægtstab.

LOVGRUNDLAG

Dagpengelovens § 23, nr. 4.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 30. december 1986 om dagpengegivende indtægter, § 4.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltræder social- og sundhedsforvaltningens afgørelse.

Ved afgørelsen har Ankestyrelsen lagt vægt på, at udbetaling af sygedagpenge til personer, der forinden har været arbejdsledige, i medfør af § 4 i ovennævnte bekendtgørelse forudsætter, at størrelsen af arbejdsløshedsdagpengebeløbet er klarlagt, hvortil kommer, at social- og sundhedsforvaltningen ikke er kompetent til at afgøre spørgsmålet om størrelsen af arbejdsløshedsdagpengebeløbet.

EFTER ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

A indbragte sagen for Folketingets Ombudsmand, som ikke fandt grundlag for at kritisere, at Ankestyrelsen havde tiltrådt, at kommunen havde afslået at udøve et selvstændigt skøn over størrelsen af udbetaling af sygedagpenge.

Ombudsmanden udtalte samtidig, at han ikke fandt i den foreliggende sag at have fuldt tilstrækkeligt grundlag for at gå ind på spørgsmålet, om de sociale myndigheder i alle tilfælde kan undlade at udbetale sygedagpenge til en syg arbejdsledig med henvisning til, at der ikke foreligger en afgørelse vedrørende udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge.

A blev syg i en arbejdsledighedsperiode og fik afslag på sygedagpenge, da dagpengebeløbets størrelse ikke kunne vurderes på det foreliggende grundlag.

Ankestyrelsen tiltrådte, at kommunen havde meddelt afslag på sygedagpenge. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at udbetaling af sygedagpenge til personer, der forinden havde været arbejdsledige, i medfør af § 4 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 30. december 1986 om dagpengegivende indtægter forudsætter, at størrelsen af arbejdsløshedsdagpengebeløbet er klarlagt. Social- og sundhedsforvaltningen kunne ikke anses for kompetent til at afgøre spørgsmålet om størrelsen af arbejdsløshedsdagpengebeløbet.

Folketingets Ombudsmand fandt ikke grundlag for at kritisere Ankestyrelsens afgørelse.

Ombudsmanden udtalte samtidig, at han ikke fandt i den foreliggende sag at have fuldt tilstrækkeligt grundlag for at gå ind på spørgsmålet, om de sociale myndigheder i alle tilfælde kan undlade at udbetale sygedagpenge til en syg arbejdsledig med henvisning til, at der ikke foreligger en afgørelse vedrørende udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge.