Vurdering fast ejendom - benyttelse - beboelse el. landbrug (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Vurdering fast ejendom - benyttelse - beboelse el. landbrug (* 1)
Skyldrådet havde i medfør af vurderingslovens § 33 ved 18. almindelige vurdering pr. 1. januar 1986 anset A's ejendom for en beboelsesejendom. Over for Landsskatteretten nedlagde A påstand om, at ejendommens benyttelse blev ændret til landbrugsejendom.
Klageejendommen - en tidligere landsbyskole fra år 1900 med beboelse samt en svinestald fra 1920 - omfattende et grundareal på 34.414 m2. Ejendommen blev efter skolens nedlæggelse i 1957 købt af klagerens ægtefælle, der var lønmodtager.
Til støtte for påstanden om ændring af benyttelseskoden gjorde klageren bl.a. gældende, at ejendommen blev anvendt til landbrug, idet ægtefællen indtil sin død i 1980 ho1dt 30 grise på ejendommen og dyrkede jorden med foderafgrøder til dyrene. Endvidere henviste hun til, at hun efter ægtefællens død blev boende på ejendommen og fortsat benyttede den landbrugsmæssigt gennem bortforpagtning af jordtilliggendet.
Landsskatteretten besigtigede ejendommen, og efter det bl.a. herved oplyste om ejendommens faktiske anvende1se til landbrug medens ægtefællen levede, sammenholdt med klagerens fortsatte beboelse herpå og landbrugsmæssige benyttelse af jorden, fandt retten, at ejendommen fortsat havde karakter af landbrugsejendom.
Den af skyldrådet trufne afgørelse om ejendommens benyttelse som »beboelsesejendom med 1 lejlighed« (kode 01) blev derfor ændret til »landbrug, bebygget« (kode 05).
(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 3, side 250
Et skyldråds afgørelse om benyttelsen af en ejendom som »beboelsesejendom med 1 lejlighed« (kode 01) blev af Landsskatteretten ændret til »landbrug bebygget« (kode 05).