Driftsudgifter - aktionærregister - noteringsgebyr - udbyttegebyr. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Driftsudgifter - aktionærregister - noteringsgebyr - udbyttegebyr. (* 1)
A A/S klagede for skatteårene 1984/85 og 1985/86 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt selskabets fradrag på henholdsvis 69.516 kr. og 52.814 kr. for udgifter til edb-omkostninger vedrørende aktionærregister, gebyrer til pengeinstitut vedrørende notering af aktier og udbetaling af udbytte.
De stedlige skattemyndigheder havde været af den opfattelse, at de omhandlede udgifter ikke havde den fornødne direkte forbindelse med selskabets indkomsterhvervelse, men at de havde en sådan tilknytning til selskabets kapitalgrundlag, at de ikke var fradragsberettigede som løbende driftsudgifter.
Ved Landsskatterettens kendelse af 26. august 1986 statueredes i en tilsvarende sag, at udgifter af den omhandlede art ikke var fradragsberettigede. Efter indbringelse for domstolene af denne afgørelse havde kammeradvokaten fået bemyndigelse til at tage bekræftende til genmæle, således at den af sagsøgeren nedlagte påstand på godkendelse af fradragene blev tiltrådt.
I konsekvens af udfaldet i nævnte sag fandt Landsskatteretten at måtte tiltræde den i nærværende sag nedlagte påstand, og ansættelserne blev herefter nedsat med henholdsvis 69.516 kr. og 52.814 kr.
LV 1987, SC 1.2.3.
(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 3, side 244
Et selskabs udgifter til edb vedrørende aktionærregister samt til pengeinstitut vedrørende notering af aktier og udbetaling af udbytte blev anset for fradragsberettigede.