Kapitalpension. (* 1)

Kapitalpension. (* 1)

A, der nu var bosat i udlandet, klagede for indkomståret 1984 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde anset ham for berettiget til at foretage fradrag for indskud på kapitalpensionskonto med 53.752 kr. (skulle være 53.732 kr.).

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren havde været ansat i B A/S, og at der den 28. december 1984 mellem klageren, arbejdsgiveren og C Bank var oprettet en overenskomst om en kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed) til fordel for klageren og med virkning fra 1984. Ifølge den indgåede overenskomst skulle klagerens arbejdsgiver indbetale 10% af klagerens løn som kapitalpensionsbidrag, idet bidraget skulle tilvejebringes ved reduktion i klagerens bruttoløn. Af posteringsoversigt, udarbejdet af C Bank, fremgik, at der den 28. december 1984 var overført et beløb på 55.716,20 kr., svarende til 10% af klagerens løn i 1984, som havde andraget 557.161 kr. Beløbet var overført direkte fra hans lønkonto til kapitalpensionskontoen. Klagerens arbejdsgiver havde oplyst, at overførslen var foretaget på denne måde af praktiske årsager. Ved indkomstopgørelsen havde klageren herefter reduceret lønindtægten med kapitalpensionsbidraget, idet beløbet var fratrukket under klagerens A-indkomst.

Som begrundelse for ansættelsen havde de stedlige skattemyndigheder henvist til pensionsbeskatningslovens § 12, hvorefter indbetaling til en kapitalpensionsordning skal foretages af arbejdsgiveren. Denne betingelse blev ikke anset for opfyldt i det foreliggende tilfælde, hvor beløbet var overført direkte fra klagerens lønkonto til kapitalpensionskontoen.

Statsskattedirektoratet udtalte under sagens behandling bl.a., at det foreliggende tilfælde ikke kunne sidestilles med den i ligningsvejledningen, afsnit I 2.3.1.2. nævnte situation. Heri var det anerkendt, at en arbejdstager kunne tilbagebetale en del af allerede udbetalt løn til arbejdsgiveren til indsættelse på en pensionskonto med den følge, at betingelsen om, at indbetalingen skulle være foretaget af arbejdsgiveren, blev anset for opfyldt. Direktoratet anførte nærmere, at dette tilfælde havde som sin naturlige forudsætning, at arbejdsgiveren indbetalte det af arbejdstageren tilbagebetalte be1øb til pensionsordningen, samt at arbejdstagerens A-indkomst blev reguleret i overensstemmelse hermed. Derved tilsikredes, at der inden indkomstårets udløb forelå en gyldig aftale. I det foreliggende tilfælde, hvor pensionsbidraget udelukkende var tilvejebragt af arbejdstageren og indbetalt af denne sidst på året, var der ingen sikkerhed for, at arbejdsgiveren havde tilsluttet sig aftalen inden indkomstårets udløb. Direktoratet fandt derfor, at ansættelsen måtte stadfæstes.

Landsskatteretten kunne tilslutte sig Statsskattedirektoratets synspunkt, og da betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 12 for fradrag for det omhandlede indskud herefter ikke kunne anses for opfyldt, blev den påklagede ansættelse stadfæstet.

LV 1987, I 2.7.6. og 2.7.8.2.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 3, side 247

I en situation, hvor indskud på kapitalpensionskonto blev tilvejebragt ved overførsel fra indskyderens lønkonto i banken, blev betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 12 ikke anset for opfyldt, og fradrag blev derfor nægtet.