Skattepligt - selskaber. (* 1)

Skattepligt - selskaber. (* 1)

A G.m.b.H., Vesttyskland, klagede over den af Ligningsrådet afgivne forhåndsbesked vedrørende spørgsmålet, om selskabet ville blive begrænset skattepligtig til Danmark i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1a, ved at oprette lagerfunktioner m.v. i forbindelse med selskabets eksport til Danmark.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1a, er selskaber, foreninger m.v., som nævnt i lovens § 1, stk. 1 og 2, der har hjemsted i udlandet, skattepligtige her til landet, når de udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her eller på anden måde er berettiget til andel i overskuddet af en sådan virksomhed.

Selskabet havde forespurgt Ligningsrådet om

1. Vil opretholdelse af et varelager hos en dansk repræsentant bevirke, at A G.m.b.H bliver begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1a?

2. Vil det ændre besvarelsen af spørgsmål 1, hvis A G.m.b.H., selv forestår ordremodtagelsen ved at kunderne i Danmark fremsender skriftlige ordrer direkte til A, der herefter videresender disse efter godkendelse til B ApS ti1 ekspedition og fakturering af ordrerne?

Ligningsrådet havde besvaret spørgsmål 1 bekræftende og spørgsmål 2 benægtende.

Det var oplyst, at det klagende selskab påtænkte at indgå kontrakt med B ApS, som var et 100%-ejet datterselskab af C Fragtcentral A.m.b.A., og som drev lager og distributionsvirksomhed. Det var hensigten, at der skulle etableres et varelager i lagerlokaler hos B, der som uafhængig repræsentant skulle varetage følgende funktioner

1. Ekspedition af varer på grundlag af modtagne skriftlige ordrer fra kunder.

2. Udskrivning af følgesedler.

3. Udskrivning af fakturaer på grundlag af følgesedler og gældende prisliste.

4. Modtagelse af indbetalinger til indsætning på A's bankkonto i Danmark.

5. Opgørelse samt betaling af moms og fragtudgifter fra ovennævnte konto.

6. Debitorstyring.

7. Lagerstyring.

8. Udarbejdelse af månedlig overførsel fra ovennævnte konto til A.

Det var endvidere hensigten, at klageren selv skulle forestå alt salgsarbejde, herunder udarbejdelse af salgsmaterialer, prislister og udsendelse af sælgere samt tilrettelæggelse af udstillinger på messer. De danske kunder ville i salgsmaterialet være henvist til at fremsende skriftlige ordrer til lageret hos B. De skriftlige ordrer skulle ikke godkendes af klageren, før de ekspederedes af B. Varerne skulle distribueres af de fragtvognmænd, som var tilsluttet C Fragtcentral A.m.b.A. B ApS skulle registreres som klagerens momsrepræsentant. Dette selskab ville ikke få kompetence til at indgå bindende aftaler på klagerens vegne.

Ligningsrådets afgørelse var begrundet således

»A G.m.b.H. vil være begrænset skattepligtig, hvis den udøvede aktivitet udgør et fast driftssted efter bestemmelsen i se1skabsskattelovens § 2, stk. 1a.

For at der foreligger fast driftssted i Danmark, skal følgende 3 betingelser være opfyldt

1. Der skal foreligge et forretningssted.

2. Forretningsstedet skal være fast (permanent).

3. Der skal ske virksomhedsudøvelse gennem forretningsstedet.

Efter Ligningsrådets opfattelse vil lagerlokalerne hos B ApS udgøre forretningsstedet, ligesom det må antages at disse har den fornødne grad af fasthed efter de oplyste forudsætninger.

Også den 3. betingelse må anses for opfyldt i og med, at virksomheden udføres fra lagerbygningen af B ApS som selskabets repræsentant.

Uanset ovennævnte betingelser er opfyldt, vil den påtænkte virksomhed dog ikke udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden kan karakteriseres som forberedende eller hjælpende. Benyttelse af lokaler udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet vil heller ikke medføre fast driftssted. Dette fremgår af artikel 4b i den dansk/tyske dobbeltbeskatningsaftale.

Både X Ligningskommission og Y Amtsskatteinspektorat har som deres opfattelse udtalt, at det tyske selskab ikke vil blive begrænset skattepligtig til Danmark af den påtænkte aktivitet.

Da selskabets virksomhed i Danmark udover selve lagerfunktionen også omfatter hovedparten af de funktioner, der er knyttet til salgsvirksomhed, kan selskabets virksomhed efter Ligningsrådets opfattelse ikke anses for opretholdelse af varelager udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering og er dermed ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne for virksomheder af forberedende og hjælpende karakter.

Ligningsrådet finder således, at den påtænkte virksomhed vil medføre, at A G.m.b.H bliver begrænset skattepligtig til Danmark.

Det vil ikke ændre Ligningsrådets opfattelse, selv om virksomheden i Danmark tilrettelægges som anført i spørgsmål 2. Begrundelsen herfor er, at der også i denne situation vil blive udført så mange af de med salgsvirksomhed forbundne funktioner i Danmark, at virksomheden her i landet ikke kan karakteriseres som hjælpende.«

Under sagens behandling indstillede Statsskattedirektoratet til Landsskatteretten, at Ligningsrådets forhåndsbesked stadfæstedes. Statsskattedirektoratet udtalte, at det var direktoratets opfattelse, at det forhold, at ordrer afgives til det tyske selskab, der herefter foretager ordrebekræftelsen, ikke kunne udelukke, at der forelå et fast driftssted i Danmark. Ved vurderingen af, om selskabet havde fast driftssted, måtte der henses til de øvrige funktioner, der skulle forestås af den danske virksomhed som agent, herunder faktureringen og forvaltningen af de samlede økonomiske funktioner for det udenlandske selskab. Statsskattedirektoratet anførte endvidere, at det ikke fandt, at der reelt ville være tale om en ændring for et selskab fra at have et fast driftssted til udelukkende at have en virksomhed af hjælpende og forberedende karakter alene ved det forhold, at ordrerne formelt passerede igennem det udenlandske selskab, hvis det udenlandske selskab ikke udøvede en egentlig behandling og godkendelse af de enkelte ordrer, men alene videresendte disse til ekspedition m.v. i Danmark.

Efter de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten, at de opgaver, som påtænktes varetaget af det danske selskab B ApS, mest naturligt måtte betragtes som værende af forberedende karakter. Retten lagde herved vægt på, at det danske selskab ikke fik kompetence til at binde A til aftaler. Det danske selskab skulle således ikke foretage salgsarbejde og ikke afgive ordrebekræftelser, men alene ekspedere varer efter modtagne ordrer og fakturere disse efter den gældende prisliste, som var udarbejdet af A og udsendt til de danske kunder. Heri måtte ligge, at det danske selskab ikke kunne indgå aftaler på andre vilkår, end det, der fulgte af det udsendte materiale, herunder prisliste, og også, at det udelukkende var A, der tog stilling til, i hvilket omfang man måtte nægte at efterkomme en ordre (acceptere tilbud) f.eks. som følge af manglende betalingsevne.

Landsskatteretten fandt herefter ikke, at A G.m.b.H. ved den påtænkte oprettelse af lagerfunktioner m.v. i Danmark ville få fast driftssted her i landet, og A ville følgelig ikke blive begrænset skattepligtig til Danmark af den påtænkte aktivitet.

LV 1987, S A 2.1.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 3, side 239

Landsskatteretten ændrede en bindende forhåndsbesked, idet retten ikke fandt, at et tysk selskab ville blive begrænset skattepligtig til Danmark ved at entrere med et herværende selskab om optagelse af ordrer, distribution heraf og udskrivning af fakturaer m.v., idet de pågældende funktioner blev anset for at være af forberedende art, og det danske selskab ikke kunne binde det tyske selskab til aftaler.