Eneforhandlingsret - goodwill. (* 1)

Eneforhandlingsret - goodwill. (* 1)

A A/S klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet selskabets indkomst for skatteåret 1986/87 med 320.942 kr. i modtaget erstatning. Skattemyndighederne havde anset beløbet for omfattet af lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr. 9, der omhandler godtgørelse i forbindelse med opgivelse af agentur eller lignende.

Det fremgik af sagen, at det klagende selskab i en årrække havde haft eneforhandlingsretten i Danmark af et produkt, der blev produceret hos B Inc. Der havde ikke foreligget nogen skriftlig aftale eller kontrakt parterne imellem. I marts 1986 havde leverandøren uden varsel opsagt det klagende selskab som forhandler af B's produkter med virkning fra den 30. april 1986. B havde i stedet antaget en ny agent, et firma, der solgte produkterne direkte til forbrugerne uden om en gros- og detailleddet. Det klagende selskab havde herefter udtaget stævning mod B, og af det senere indgåede retsforlig fremgik, at B accepterede at skulle betale et beløb på 33.000 dollar, som benævnedes erstatning for goodwill. B forpligtede sig endvidere til at betale 12.000 dollar i erstatning for mistet bruttoavance.

Selskabet A gjorde gældende, at eneforhandlingsaftalen eller den måde, det klagende selskab havde solgt B's varer på, hverken kunne betegnes som et agentur eller et agenturlignende forhold. Det fremhævedes, at den omstændighed, at selskabet ikke havde fået noget opsigelsesvarsel, havde bevirket, at selskabet ikke havde mulighed for at indrette sig på at markedsføre andre lignende produkter i sin kundekreds.

Efter det oplyste fandt Landsskatteretten, at uanset at der ikke fandtes at være kutyme for at yde erstatning for goodwill i eneforhand1ingsforhold, så kunne en sådan erstatning dog aftales, jf. Grosserersocietetets responsa gengivet i UfR 1982, p. 72. Parterne i denne sag havde indgået et retsforlig, hvorefter der skulle svares det klagende selskab en erstatning for goodwill, beregnet som et års nettooverskud. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte parternes aftale herom, og den påklagede ansættelse blev herefter nedsat til det selvangivne beløb.

LV 1987, D 1.10.2.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 3, side 247

Efter at en udenlandsk producent havde opsagt et herværende selskabs eneforhandlingsret blev indgået et retsforlig, hvorefter producenten skulle betale en erstatning for goodwill. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte aftalen herom, og beløbet blev derfor ikke beskattet efter lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr.

9.